REO’s formand, Thomas Grønlund Nielsen, havde en kronik i Information, og den er der nu kommet svar på fra VedvarendeEnergi og NOAH’s Urangruppe. Begge påstår at de er miljøorganisationer. Desværre er der nogle ukorrekte påstande i svaret, som fortjener nogle ord med på vejen.
Kommentar til: Det er for langsommeligt og usikkert at satse på atomkraft
Af Thomas Grønlund Nielsen
Der opfordres til at vi fysikere skal udvikle bedre batterier og nye supermagneter i stedet for at ”spilde tiden” på atomkraft. Men der er allerede blevet forsket og udviklet på batterier til hudløshed i over 100 år og det er tvivlsomt hvor meget bedre det kan blive. For der er nu en gang kemiske grænser for hvor megen energi man kan få ud af 1 kg batteri og det kan nok så mange Ph.D’er ændre ligeså lidt på som de kan ophæve tyngdekraften. Man kan derimod få 1 million gange mere energi ud af 1 kg uran eller thorium – det er derfor vi skal sætte kræfterne ind der.
Så peges der på ”en lang række studier der viser at vi kan dække over 90 procent af dansk elforsyning med sol- og vindkraft med en høj stabilitet i forsyningen..”. Det forlyder ikke hvem der har lavet disse studier men det lyder som ren ønsketænkning. Vind og sol er og bliver ustabile energikilder og en afhængighed af dem vil være som at gå tilbage til den førindustrielle tidsalder, før dampmaskinen, hvor vi var afhængige af vind og vejr.
Sædvanligvis nævnes det ”uløste affaldsproblem” for atomkraft som altid får mig til at tænke på H.C. Andersens vidunderlige digt om ”Kejserens nye klæder”. For man nævner aldrig hvad det er ved dette affald der skulle være et uløst problem, kun at det er det bare ligesom kejserens ikke-eksisterende klæder er vidunderligt smukke. Hvad med giftigt epoxy affald fra udtjente vindmølle vinger? Det er der tusindvis af gange mere af end atomaffald og med en nærmest uendeligt lang halveringstid. Sandheden er, at affaldsproblemet er et politisk problem. Teknisk er der fremragende løsninger til at passe godt på de minimale mængder affald, der reelt er tale om.
Angående Fukushima ulykken, er det ganske rigtigt at den japanske regering brugte mange penge på evakuering osv. Men den sørgelige kendsgerning er blot at dette gjorde mere skade end gavn, og nok var et resultat af at regeringen følte at den skulle vise handlekraft, stillet overfor en befolkning der var meget bange for atomkraft ulykkens konsekvenser. Og det kan ikke benægtes at denne udbredte angst er et problem for atomkraft og grunden til at Fukushima lignende ulykker skal undgås i fremtiden – og at vi derfor bør udvikle bedre og sikrere reaktorer. Hvilket allerede sker og gør atomkraft langt bedre end Fukushima reaktorerne, der blev udviklet i 60’erne. Der behøver vi ikke at vente 10-20 år på – det er ingeniørarbejde og kan gøres på 5 år hvis der er politisk vilje, som da man udviklede Apollo rumprogrammet i 60’erne.
Som overskriften antyder, er atomkraftmodstandernes nye ”argument” at det tager alt for lang tid med atomkraft. Det adresserede energieksperten Staffan Qvist for nylig ved at opfordre Danmark til at købe 2 lukningstruede reaktorer på det svenske Ringhals-værk, hvorved vi med et slag kunne gøre vores elforsyning CO2-fri. Reaktorerne kører endda med overskud (ligesom de tyske atomkraftværker, der også skal lukkes) så også det andet nye modargument om at atomkraft er for dyr, er hjemmelavet i modstandernes baggård. I 70’erne klagede de omvendt over at atomkraften blot gav kapitalismen en hurtig profit, jf. Jomfru Ane Bands sang ”(Vi akkumulerer) plutonium”. I 80’erne var det ulykkerne som (hævdede man) skulle vise sig at kræve millioner af menneskeliv og give tusindvis af deforme spædbørn. Da dette aldrig kom, blev problemet i 90’erne det uløste affaldsproblem. Hvad mon bliver det næste ”argument” modstanderne kan finde på? Det er som en drage med tusind hoveder – hver gang et hoved hugges af ved at fakta tilbageviser påståede ulemper ved atomkraft, dukker der blot en nyt hoved op i form af et fabrikeret problem. For atomkraft er bare ondt og skal forhindres. Dette synes desværre at være den ledende kraft for en del modstandere og man kan frygte at den overskygger ønsket om at gøre godt for miljøet.
Det varer for længe at bygge atomkraften op, så det er for sent at begynde nu. Den kan ikke nå at “redde” klimaet. Jamen, hvorfor er vi ikke allerede i gang? Det skyldes modstanden imod atomkraft, som er baseret på frygt. Ergo er det atomkraftmodstandernes skyld, at vi ikke få et massivt bidrag af lav-CO2 energi allerede nu. Prøv at søge på “Årenes graf”.
Man skal tænke nyt, hvis man vil fremme atomenergien.
Danmark er for lille til atomenergi, hvis værkerne blot skal levere grundlast, medmindre der fremstilles nogle driftsikre og relativt billige modulære enheder.
Med atomenergi skal man skrotte fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, i stedet skal hele varmeforsyningen så ske ad de i det allerede opstillede ledningsnet.
En sådan løsning vil spare meget store3 mængder fossile brændsler, som så kan overlades til vore efterkommere.
Danmark skal bruge i omegnen af 3000 MW grundlast. Det er omtrent 3 af de helt store reaktorer. Danmark er slet ikke for lille. Atomkaaft kan fint bruges til fjernvarme og kraftvarmeværkerne skal stoppe med at udlede CO2.
Billige moduler vil være fantastisk, men det er ikke en forudsætning. Det er jo ikke kun elforsyningen, der skal omstilles. Det er det totale energiforbrug.