Leksikon

Actinider

I alt 15 tunge grundstoffer – fra nummer 89 til 103 – kaldes actinider. Navnet skyldes, at den letteste (nr. 89) er actinium.
Ofte bruges betegnelsen for grundstoffer, der er tungere end uran. De dannes i reaktorer, når uran bliver bombarderet med neutroner. Hvis disse optages i kernerne, bliver de tungere og bliver derfor til grundstoffer med et højere atomnummer.
Et velkendt eksempel er plutonium (Pu), der har nummer 94 (uran: 92).

Albanien

Albanien har ikke kernekraft.

Armenien

Armenien har et kernekraftværk (Metsamor-2), der dækker ca. 40% af elforbruget. Typen er den russiske VVER-440/230-reaktor, der ikke menes at opfylde Vestens krav til sikkerhed.

Atom

Alt materiale (metaller, mineraler, væsker og gasser samt mennesker, planter og dyr) består af atomer (f.eks. H = brint). Atomer danner molekyler, f.eks. danner H sammen med ilt (O) vandmolekylet H₂O. Atomet består af en positiv atomkerne omgivet af elektroner. Se også “Atomkerne”.

Atomkerne

En atomkerne består af positive protoner og neutrale neutroner, der holdes sammen af de såkaldte “kerne-kræfter”. – Da de positive protoner frastøder hinanden, skal der et vist antal neutroner til at holde kernen sammen. – Protoner og neutroner har omtrent samme masse, og deres samlede antal kalde kernens “massetal”.

Atomkraft (a-kraft)

Se “Kernekraft”.

Atomaffald

Se “Radioaktivt affald”.

Atomreaktor

Se “Reaktor”.

Barsebäck-værket

Belgien

Belgien har​ syv kernereaktorer på ialt 5900 MW, der dækker 38 % af elforbruget.

Beriget uran

Uran findes mange steder i naturen, i jord, granit og forskellige mineraler. Det består af 99,3% uran-238 og 0,7% uran-235. Hvis man ved fysiske metoder (diffusion eller i centrifuger) fjerner en del uran-238, får man uran med f.eks. 3% uran-235. Dette kaldes “beriget uran”, og det bruges til brændsel i de fleste reaktorer. Se “brændsel (til reaktorer)”. Højt beriget uran indeholder ca. 50-99% U-235, og det kan benyttes i kernevåben og i forskningsreaktorer. IAEA kontrollerer derfor ( i henhold til “ikke-sprednings-aftalen”), at anlæg til berigning af brændsel ikke benyttes til fremstilling af højt beriget uran. Se IAEA.

Berigning

Se “Beriget uran”.

Bindings-energi

I kernefysikken er bindings-energi den energi, der frigøres, når en tung atomkerne spaltes til to lettere. – Det er denne energi, der udnyttes i et kernekraftværk. – Kemisk bindingsenergi er den energi, der frigøres, når f.eks. brint (hydrogen) – sammen med ilt (oxygen) – forbrændes til vand: H₂ + O => H₂O – eller når kulstof brænder til kuldioxid: C + O₂ => CO₂.

Bio-brændsler

Affaldstræ, flis, halm, husholdnings-affald m.m. kaldes tilsammen for biobrændsler eller biomasse. De består alle af organisk stof, og når de afbrændes (til varme og evt. el-produktion) frigives der samme mængde CO₂, som planterne optog under væksten. De kaldes derfor “CO₂-neutrale”. – Læs en grundigere forklaring under FAQ.

Nogle lande er begyndt at dyrke afgrøder alene med det formål at benytte dem som biobrændsler – enten direkte til varme- og el-produktion, eller til fremstilling af bio-ethanol (=sprit), der kan bruges i biler, – evt. sammen med benzin.

Biogas

Når biomasse (organisk affald fra dyr, planter og gamle lossepladser) får lov til at “rådne” uden tilførsel af ilt, dannes der gasser, især metan, CH₄. Gasserne kaldes biogas, og de kan bruges til samme formål som naturgas. – En fordel ved at “forgasse” affaldet er, at de fleste bakterier (nogle smittefarlige) dræbes ved processen, så rest-affaldet kan bruges som gødning.

Brasilien

Landet har to trykvands-reaktorer på tilsammen 1,8 GWe. De bygger på et tredje kk-værk på 1350 MWe, som (2015) endnu ikke er færdigt. Det overvejes at bygge yderligere 4, 5 eller 6 kk-værker på hver ca. 1000 MWe i den nord-østlige del af landet inden 2030.
Desuden bygges flere store vandkraftværker.

Brint-bombe

REO beskæftiger sig ikke med bomber! – men se “Kernevåben” og http://en.wikipedia.org/wiki/Teller%E2%80%93Ulam_design

Brugt brændsel

Når brændsels-elementerne har siddet 3-5 år i reaktoren, er indholdet af uran-235 under 1%, og de skal derfor udskiftes med nye, der indeholder ca. 3%. – Derefter sendes det brugte brændsel enten til oparbejdning – eller oplagres i et mellemlager til det (efter ca. 30 år) skal indkapsles og slutdeponeres. Se “oparbejdning”, “slut-deponering” og “affalds-deponering”.

Brunkul (engelsk: lignite)

Brunkul er “dårlige” kul, der nærmest er en mellemting mellem tørv og stenkul. (Se “kul”). De er normalt ikke så gamle som rigtige kul og har mindre brændværdi, ca. 15-20 GJ/ton. De indeholder tit store mængder aske og er derfor mere forurenende end stenkul. De brydes normalt i overflademiner, hvor man fjerner den jord, der ligger over dem og derefter graver dem op med store gravemaskiner. – Brunkul findes mange steder, stort set samme steder som stenkul. Bl.a. er der mange i Polen og Tyskland, men de udnyttes som regel kun lokalt pga. den ringe brændværdi. – Også i Midt-jylland findes brunkul! Under 2. verdenskrig brød vi ca. 15 mill. ton, som blev presset til briketter og brugt til opvarmning og i bilers gas-generatorer.

Brændsel (til kernekraft)

Beriget uran (normalt ca. 3% U-235) omdannes til uran-dioxid (UO₂), der presses til piller (diameter ca. 1 cm). Pillerne lægges i lange rør (brændsels-stave), der samles i bundter, som kaldes brændselselementer. I en mellemstor reaktor sidder der ca. 200 brændsels-elementer, placeret lodret, så kølevandet kan passere op mellem dem. I alt indeholder en reaktor 150-200 ton uran.

– I den canadiske CANDU-reaktor sidder brændselselementerne vandret, og de kan udskiftes, mens reaktoren kører!

Brændsels-element

Se “Brændsel”.

Brændsels-celler

En brændselscelle kan skabe elektrisk energi ud fra f.eks. brint eller metan og ilt – uden at forbrænde gasserne. Mange steder i verden, bl.a. i Danmark, eksperimenterer man med forskellige typer brændselceller. Processen foregår i et porøst materiale, så den kemiske proces forløber uden åben ild. Cellen er omgivet af to elektroder, hvorimellem der opstår en elektrisk spænding. På denne måde dannes der både elektrisk energi og varme – og der dannes CO₂ og vand. Virkningsgraden ved elproduktionen forventes at blive 55-60%, som er højere end på et almindeligt gasfyret kraftværk (maks. 48%). – Desuden kan anlæg med brændselsceller anvendes i små enheder, f.eks. i biler, boliger, industri, m.v.

Brændsels-kredsløb (fuel cycle)

Hele processen: uran, brændsel, energi-udvikling, oparbejdning, affald og deponering… kaldes brændsels-kredsløbet.
Princippet ses på figuren, hvor den grønne kreds benytter oparbejdning (genbrug) af uran og plutonium, og hvor den grå deponerer det brugte brændsel uden genbrug. ⇒ Klik her

Brændsels-skift

Når uran-brændslet har siddet 3-5 år i en reaktor, skal det udskiftes (se “brugt brændsel”). De inderste brændsels-elementer i kernen tages først ud, og resten rykkes ind imod midten. Yderst placeres de nye elementer, hvorefter reaktoren kan køre ca. et år før næste brændsels-skift.

Bulgarien

Bulgarien har to kernekraftværker, der leverer 33% af strømmen. To VVER-reaktorer på hver 1000 MWe forventes bygget i nærmeste fremtid.

BWR-reaktor

Engelsk: Boiling-Water Reactor = Kogendevands-reaktor – eller kogevands-reaktor (Se denne).

Bølgeenergi

Når vinden blæser over hav, dannes der som bekendt bølger. De indeholder energi – både potentiel og kinetisk energi. Denne energi kan udnyttes til el-produktion på forskellige måder, f.eks. ved at lade flydere vippe op og ned og trække en el-generator. Der eksperimenteres med at opnå en acceptabel virkningsgrad og at gøre “maskinerne” i stand til at holde til påvirkningerne. – Formanden for “Bølge-energi-foreningen”, Stig Vendeløv, oplyser (januar 2008), at to forsøgsanlæg afprøves ved Nissum Bredning: Wave Star står på havbunden og er endnu kun en model i 1/10 størrelse. Den har en række flydere, der vipper op og ned og pumper hydraulikolie til en motor/generator. Den anden, Wave Dragon er i 1/2 størrelse og skal ligge for anker på dybere vand. Her løber bølgerne op ad en rampe, og havvandet løber derefter ned gennem turbiner. Den er tilsluttet el-forsyningen i Thy, men vi har ikke oplysninger om driftsresultater. Ved Portugal er en prototype på 750 kW (Salters Duck) klar til idriftssættelse.- Generelt forventes effekten fra bølgemaskiner at være mere stabil end effekten fra vindmøller, og da bølgerne jo fortsætter et par døgn efter kraftig blæst, vil strømmen fra bølgemaskiner i en vis udstrækning kunne udligne den meget varierende effekt fra vindmøllerne.
Generelt har en række forsøgsanlæg ikke kunnet tåle påvirkningerne ved kraftig bølgegang og skulle hurtigt repareres eller er opgivet. Og der er ingen fungerende anlæg i fuld størrelse i Danmark.

Candu-reaktor

Canadierne har udviklet en reaktor, der kan køre på naturligt uran. Se “beriget uran”. Det er en trykvandsreaktor, hvor kølevandet nærmest brændsels-elementerne er “tungt vand”, der absorberer langt færre neutroner end almindeligt vand (let vand). Derfor behøver man ikke at berige uranet. Desuden har reaktoren vandret-liggende brændsels-elementer, der kan udskiftes under drift, så reaktoren kan køre meget længe uden stop. Se også “Tungt vand”.

Canister

Når det brugte brændsel er oparbejdet (se “oparbejdning”), kan det høj-radioaktive affald omdannes til glas, der – mens det stadig er flydende – hældes på rustfri stål-beholdere (canistre). De kan være ca. 25 cm i diameter og 1,80 meter lange. Frankrig har gjort dette i en årrække. Både rustfrit stål og glas kan tåle vand i flere tusind år og tilbageholder derfor affaldet effektivt, hvis der dannes sprækker i affalds-depotet.

Centrifuge-berigning

Uran i naturen indeholder 0,7% U-235 og 99,3% U-238. Men i normale reaktorer benyttes ca. 3% U-235. Derfor “beriger” man uranet ved at fjerne så meget U-238, at resten indeholder 3% U-235. Se under Uran. Det kan gøres enten ved diffusion eller med centrifuger. Indtil for få år siden benyttede man diffusion, hvor man udnytter, at den lette U-235 på gasform bevæger sig lidt hurtigere end den tunge. Dette gentages, til man opnår den rette berigning. – Nyere anlæg benytter højhastigheds-centrifuger, hvor den tunge isotop slynges mere udad i centrifugen, end den lette. Og ved gentagne gennemløb kan man opnå den berigning, man ønsker. Centrifuge-metoden er langt mindre energikrævende end diffusionsmetoden – og benyttes derfor mere og mere.

CO₂ (kuldio​xid)

Både kul, olie, naturgas og biomasse indeholder kulstof (C). Når kulstof forbrændes, dannes kuldioxid (CO₂). Af 12 gram kulstof dannes 44 gram CO₂. Kuldioxid kaldes en drivhusgas, fordi den absorberer en del af den varme, der udstråles fra jordoverfladen. Derved opvarmes atmosfæren og Jordens overflade. – Det kaldes “drivhuseffekten”. Se denne.

CO₂-neutralitet

Et brændsel, f.eks. træ og flis, kaldes CO₂-neutralt, hvis det ikke (eller næsten ikke) bidrager til udsendelse af CO₂ til a​tmosfæren – altså totalt set.

Mange tror, at vindenergi, solenergi, vandkraft og atomkraft er CO2-neutralt. Men alle energikilder udleder CO2 fra de benyttede materialer og fra byggeprocessen.

Se en grundig forklaring under FAQ.

Containment

Se “Reaktor-indeslutning”.

Effektfaktor (COP) for varmepumper

Egypten

Landet har endnu ikke kernekraft, men planlægger mindst to enheder, der skal placeres ved Middelhavet vest for Alexandria. I samarbejde med Rusland planlægges desuden en VVER-reaktor på 1000 MWe

Elektrisk effekt

Se “Effekt”.

Energi-besparelser

Begrebet “Energi-besparelser” er blevet et modeord i den danske energidebat. Men selv om Danmark nok er det land i verden, der har gennemført flest energibesparelser, er det kun lykkedes at holde energiforbruget nogenlunde konstant gennem de sidste 30 år.
Det skyldes naturligvis, at vi er blevet flere, der har råd til at anskaffe vaskemaskiner, frysere, tumblere, store fladskærme, flere biler, og fordi vi rejser mere og længere væk end for 20 år siden. Med andre ord: Den højere levestandard har opvejet besparelserne.
Det vigtigste for klima og miljø er derfor at fremstille den energi, vi skal bruge på de bedst mulige måder. – Og det er her, at kernekraften kan yde et væsentligt bidrag – næsten uden at påvirke klimaet.

England

Se “Storbritannien”.

EPR-reaktor

​Dette er en ny, moderne reaktortype (EPR = European Pressurized Reactor). Den første bygges i disse år i Finland, og to er på vej i Storbritannien og en i Frankrig.

​EPR-reaktorer har en række sikkerhedsmæssige fordele og højere virkningsgrad, men bliver desværre dyrere end forventet. Det skyldes bl.a, at der endnu kun bygges ganske få. Og “prototyper” vil altid være dyre.

​

EU

Det europæiske samarbejde (EU) har som bekendt til hensigt at samordne en række fælles interesser i medlemslandene. – Men på energi-området har der indtil ca. 2000 været en udpræget tilbageholdenhed med at fremsætte ønsker og visioner for den langsigtede energipolitik. – Der er dog enighed om at opprioritere “energibesparelser” og anvendelse af “vedvarende energi”, men også kernekraft nævnes som et effektivt led i klimapolitiken. Frankrig ligger forrest i EU, idet ca. 75% af landets elektricitet kommer fra kernekraft, – og Frankrig har derfor et af EU`s mindste CO₂-udslip pr. indbygger.- Mere kernekraft i EU vil desuden gøre os mindre afhængige af import af olie og gas og (som sagt) reducere udledningen af kuldioxid (CO₂). Danmark vil f.eks. reducere sit CO2-udslip (i forhold til 1990) med 70 % i 2030, men det bliver vanskeligt eller umuligt at nå! Desuden er det kun udledningen i Danmark, der medregnes. En voksende del af vores CO2-udslip er flyttet til udlandet, fordi vi importerer en voksende del af varerne fra i sær Kina! – Desuden er en del virksomheder flyttet til udlandet og udleder CO2 der. De nævnte mål for udledningen er derfor politiske – ikke reelle!

Finland

Finland har fire reaktorer i drift. To i Lovisa og to i Olkiluoto, ialt 2800 MW. De leverer 34% af elforbruget.

Desuden bygger de en stor ny reaktor Olkiluoto 3, som er en moderne 1600 MW EPR-reaktor. Den er meget forsinket, da det er den første EPR-reaktor, der bygges. Altså en prototype.

Desuden er der juridiske problemer om færdiggørelse og pris.​ Se EPR-reaktor.

Der er desuden planlagt en 6. reaktor.

Fissilt materiale

Materialer (atomer), der kan indgå i en kædereaktion i en reaktor (eller i kernevåben) kaldes fissile (spaltelige). Det gælder U 233, U 235 og Pu 239 (og faktisk også Pu 241). De kan spaltes vha langsomme neutroner.  Uran 238 kan spaltes vha hurtige neutroner. Det benyttes i en formeringsreaktor (FBR).

Fission

I en almindelig kerne-reaktor spaltes især uran-235-kerner til lettere atomkerner. Derved frigøres varme, der i et kernekraftværk benyttes til el-produktion – eller (sjældent) også til procesvarme.

Der kan også produceres fjernvarme, men det sker kun få steder.

Fissions-produkter

Spaltnings-produkterne = fissions-produkterne er normalt radioaktive, dvs. de “henfalder” til lidt lettere kerner og udsender samtidig ioniserende stråling. Disse stoffer kan meget sjældent bruges til “noget fornuftigt” og udgør derfor kernekraftens affald. Da dette affald som sagt er meget radioaktivt, skal det behandles på anlæg, hvor det ikke udsætter personale og omgivelser for fare. – Det opbevares derfor de første 30 år under mindst 3 meter vand, som ikke tillader strålingen at passere. Derefter transporteres det i tykvæggede og tætte beholdere, der kan tåle stød, vand og brand. Se “Affalds-deponering”.

Foruden fissionsprodukter dannes der “transuraner”, bl.a. plutonium, der generelt har længere halveringstid end fissionsprodukterne.

Fjernvarme

Danmark er førende, når det gælder fjernvarme. Næsten alle vore store byer og en masse mindre byer får fjernvarme, nogle fra de store centrale kraftvarmeværker, og nogle fra mindre “decentrale” kraftvarmeværker.
Der er flere typer kraftvarmeværker. De store værker fyrer med kul, olie eller gas der opvarmer vand til damp, som driver turbiner, der trækker en el-generatorer. Efter turbinen afgiver dampen resten af energien i en varmeveksler, der opvarmer det fjernvarmevand, der sendes ud til forbrugerne. Den type kraft-varme-værk kaldes et “modtryksværk”, fordi damptrykket efter turbinen er større end på et rent el-værk, der jo køles med havvand (et kondensværk).
Derfor producerer et kondensværk mere elektricitet end et modtryksværk. – Til gengæld får man fjernvarme, så den totale virkningsgrad fra brændsel til el + varme er højere på kraft-varme-værket.
I en anden type kraft-varme-værk trækker en gasmotor generatoren, der leverer strøm, og spildvarmen fra motoren opvarmer fjernvarmevandet i en varmeveksler.
Se dog en 3. mulighed under “Fjernvarme på en helt anden måde”.

Fjernvarme på en helt anden måde!

Varmepumper er nu blevet så effektive, at de leverer 4-5 gange mere varme end energien i den strøm, de bruger. De har en COP på 4 eller 5, – eller endnu højere. En COP på 4 betyder, at varmepumpen leverer 4 gange så megen varme, som den el-energi, den bruger.
Det har medført, at traditionel fjernvarme måske er ved at blive lidt “gammeldaws”!
Hvis man nemlig erstatter kraft-varme (el + fjernvarme) med optimal elproduktion + varmepumper, får man ofte en højere total virkningsgrad. Altså en bedre udnyttelse af brændslet på kraftværket.
100 enheder brændsel giver på et rent elværk ca. 48-49 enheder el. Og benyttes denne el til at drive varmepumper med COP = 4, får man 4*49 = 196 enheder varme.
100 enheder brændsel på kv-værket giver 35 enheder el + 55 enheder varme. Og benyttes de 35 enheder el til at drive varmepumper, får man 55 + 4*35 = 195 enheder varme.
Altså teoretisk set samme total virkning.
MEN… da der er større tab i fjernvarmerørene end i el-ledningerne, får man alt i alt mere ud af varmepumpe-løsningen. Især om sommeren, hvor fjernvarme kun leverer varmt brugsvand, med meget store tab.
Desuden er det mere fleksibelt, da vi jo alle har el-ledningerne til andre formål.
Og når/hvis varmepumperne bliver endnu mere effektive, er fordelene endnu større.
En stor fordel er også, at man slipper for en masse styringsproblemer, hvor kraftvarmeværkerne nu har enorme “samkørings-problemer”, hvor både tekniske og politiske krav spænder ben for en effektiv el- og varmeproduktion.

Forbrænding

Når noget brænder eller “forbrændes”, betyder det, at stoffet “iltes” og danner en kemisk forbindelse med ilt (= O₂ = oxygen). Se under “Ilt”.

Fordamper

Se “varmepumper”.

Forenede Arabiske Emirater (UAE)

Landet forventer, at efterspørgselen på elektricitet vil stige til 40 GWe i 2020. UAE har erkendt, at det vil være umuligt at imødegå det stigende elforbrug med elproduktion fra naturgas.
Derfor planlægges fire APR1400 trykvandsreaktorer, men de menes (2016) ikke at være påbegyndt. Det vil gøre UAE til det første arabiske land med kommerciel atomkraft, oplyser avisen The Nation.
UAE forventer, at der senere vil blive behov for yderligere reaktorer.

Formeringsreaktor (FBR)

Man har testet en avanceret type reaktor, bl.a. i Frankrig, Storbritannien og Rusland. Den kaldes FBR (fast breeder reaktor), fordi den producerer mere brændsel, end den bruger !!! – Det kræver en forklaring: – Jo, den største del af uran i naturen er U-238, men det er især U-235, der spaltes i en alm. letvandsreaktor. Men hvis man placerer en kappe af uran 238 udenom reaktorkernen, bliver det beskudt med masser af neutroner. En del af disse bliver absorberet og danner bl.a. plutonium 233, der er et spalteligt materiale. Og den mængde spalteligt materiale, der dannes, er større end den mængde, der spaltes. Derfor hedder det en formeringsreaktor.

Kølemidlet er flydende natrium, der ikke kræver højt tryk i reaktortanken. Dette er sikkerhedsmæssigt en stor fordel. Men konstruktionen er dyr.
De to FBR i Frankrig og den i Storbritannien blev stoppet af flere grunde: kWh-prisen var for høj, og der var ikke mangel på uran.

Forsmark-værket

Ca. 120 km nord for Stockholn ligger Forsmark-værket, der har tre reaktorer:
F 1 (kogendevandsreaktor (BWR), 1018 MW, startet 1980)
F 2 (kogendevandsreaktor, 960 MW, startet 1981)
F 3 (kogendevandsreaktor, 1230 MW, startet 1985). Værket leverer – sammen med de svenske vandkraftværker – strøm til især Stockholm og Midtsverige.
Før bygningen var der planer om, at Forsmark skulle levere fjernvarme til Stockholm. Det var teknisk muligt, men blev droppet af politiske grunde.
Sverige har i alt 10 reaktorer i drift. De to reaktorer i Barsebäck blev lukket i 1999 og 2005 af politiske grunde.

Forsuring

Se under “Ilt”.

Frankrig

58 reaktorer leverer 76% af landets elforbrug – og en del til eksport til nabolande – især Italien.
Frankrig havde 1986-1996 en meget stor breeder-reaktor (formerings-reaktor, 1250 MW) i drift. Den var dyr i drift, fordi den havde en masse “børnesygdomme”, som begrundede lukningen.
Der opføres nu en 1630 MW EPR-reaktor (som den nye finske). ​Se EPR-reaktorer.

Frankrig har besluttet at fastholde den nuværende kapacitet og altså ikke bygge yderligere kk-værker foreløbig.

Fukushima-ulykken

Ulykken på Fukushimaværket i Japan den 11.3.2011 er langt den værste ulykke, der er sket på et vestligt kernekraftværk.
Ulykken og dens konsekvenser er beskrevet af IAEA under LINKS.

Der var ingen dødsfald pga. stråling, men en druknede, da et lavtliggende rum med nødgeneratorer blev oversvømmet. Et stort antal beboere nord-vest for kraftværket blev evakueret.
Se IAEA’s beskrivelse her
Desuden er ulykken kommenteret i tre numre af REN ENERGI: nr 126, 128 og 129.

Fusions-energi

I Solen omdannes store mængder brint-kerner (H) til tungere helium-kerner (He). Denne proces udvikler varme, og kaldes fusion (=sammensmeltning). Det kan lyde mystisk, at både fission (spaltning af kerner) og fusion kan udvikle varme, men det skyldes, at “mellemtunge” kerner, f.eks. jern (Fe) har mindst energiindhold. Både spaltning af de tungeste kerner (uran) og sammensmeltning af de letteste kerner (brint) udvikler derfor energi. – Der bruges i disse år store summer på at afprøve, om fusions-processen kan “tæmmes” på Jorden og engang i fremtiden udnyttes til produktion af el og varme. En sådan reaktor kaldes en “fusions-reaktor”.
Der er bygget en del forsøgs-reaktorer (Tokamak), Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Tokamak
og en større (ITER) er under bygning i Sydfrankrig. Se: http://en.wikipedia.org/wiki/ITER

Holland

Hurtige neutroner

Se “Moderator”.

Høj-radioaktivt affald

Se “Radioaktivt affald”.

Høj-temperatur-reaktor

De mest almindelige reaktortyper producerer varmt vand eller damp. Det gælder for letvandsreaktorer (Se “BWR-” og “PWR-reaktor”). Temperaturen af det vand, der kommer fra reaktortanken (PWR) er ca. 300 grader. – Men virkningsgraden for kraftværket ville være større, hvis denne temperatur kan hæves. – Derfor eksperimenterer man med højtemperatur-reaktorer (HTR), hvor kernen køles med helium (He) eller kuldioxid (CO₂), og hvor temperaturen kan være 800-1000 grader. Moderatoren (se denne) kan f.eks. være grafit (kulstof), der jo ikke kan brænde, når der ikke er ilt (O₂) til stede.

IFR-reaktor

IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele:
1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer.
2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre og giver bedre termisk stabilitet.
3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektro-metallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning.
4. Brændslet re-cirkuleres, til næsten det hele er spaltet. Derved udnyttes uran 50-100 gange mere effektivt end i alm. BWR- og PWR-reaktorer.
5. Der dannes mindre affald, og det er radioaktivt i meget kortere tid.
Læs mere under ENERGIKILDER

Ilt

Ilt (O₂) er en gas, der også kaldes oxygen og er nummer 16 i det periodiske system. Atmosfæren indeholder ca. 21% ilt, der optages af dyr og planter, når de ånder. – Kul, olie, naturgas (mest metan) og biobrændsler indeholder alle kulstof (C) og brint (H), og når de “forbrænder” dannes kuldioxid og vand: C + O₂ => CO₂ og H + O₂ => H₂O. Metan: CH₄ + 2O₂ => CO₂ + 2H₂O. Kul og olie indeholder som regel også en del svovl (S), der brænder til svovldioxid: S + O₂ => SO₂, der sammen men atmosfærens vanddamp danner svovlsyrling og svovlsyre, der “forsurer” naturen (som “syreregn”!): H₂SO₃ og H₂SO₄. – Ved forbrænding dannes ofte forskellige kvælstofoxider (NO_x), der også danner “syreregn” (HNO₃ = salpetersyre). Kvælstof findes i store mængder (ca. 78%) i atmosfæren, men også i visse brændsler (især i kul). – Ilt dannes ved grønne planters “fotosyntese”, hvor Solens lys leverer energi til processen: CO₂ + H₂O => kulhydrater + O₂.

Indien

Indien har pr. (2016)  21 kernereaktorer med en samlet el-effekt på 6 GW. Bygger nu på 6 reaktorer, og planlægger yderligere 13 GW.

Rusland har bygget to reaktorer i Indien og har aftale om yderligere 6 reaktorer.
Indien arbejder med udvikling af en 300 MW avanceret tungtvandsreaktor (AHWR), der bl.a. skal køre på thorium.
Desuden arbejder man på en formeringsreaktor på 500 MW, der skal køre på MOX-brændsel og kunne omdanne thorium til U-233, der kan bruges som brændsel.

Ioniserende stråling

Se “Stråling”.

INES, sikkerheds-kategorier: 0 – 7

Alle uregelmæssigheder på vestlige kernekraftværker bliver analyseret af IAEA og tildelt et tal mellem “0” og “7” efter hvor alvorlig hændelsen er – eller kunne blive. Dette tal kaldes INES-tallet og har (hentet fra Beredskabsstyrelsen) følgende kortfattede betydning:
0: Hændelse uden betydning
1: Uregelmæssighed
2: Hændelse uden betydning
3: Alvorlig hændelse
4: Ulykke uden risiko for omgivelserne
5: Ulykke med risiko for omgivelserne
6: Alvorlig ulykke
7: Katastrofe
Eksempler:
♦INES-7: Ulykken på 3-4 af Fukushima-værkerne i Japan blev først vurderet til INES-5, men senere opgraderet til INES-7. – Dette kommenteres andet sted på hjemmesiden. (Da Tjernobyl-udslippet og konsekvenserne var 10 – 100 gange større end de forventede i Japan, antager vi, at Japan havner på en INES-6 ???). Alternativt burde Tjernobyl være en 8`er eller 9`er!
♦INES-7: Tjernobyl, 1986. Havariet af Tjernobyl-4 reaktoren i Ukraine førte til omfattende påvirkninger af mennesker og miljø.
♦INES-6: Kyshtym, 1957. Denne hændelse er ukendt for de fleste. En eksplosion på oparbejdningsanlægget i Kyshtym i Rusland medførte, at store mængder radioaktivt affald blev spredt til omgivelserne.
♦INES-5: Three Mile Island, 1979. Ulykken på kernekraftværket i Pennsylvania medførte en delvis nedsmeltning af reaktorkernen, men påvirkningen af omgivelserne var meget små. Ulykken medførte ikke helbredsskader.
♦INES-2: På det svenske kernekraftværk i Forsmark nord for Stockholm skete det – ved et normalt reaktorstop – at to af de fire nødstrømsgeneratorer ikke startede automatisk, som de skulle. Fejlen er rettet, så det ikke kan ske igen.

Også på Barsebäck-værket skete der nogle få INES-2-hændelser, bl.a. faldt noget isoleringsmateriale ned i kølesystemets vandbeholder. Det ville kunne tilstoppe filteret til nødkølesystemet, men det havde kun den konsekvens, at isoleringsmaterialet blev erstattet med et mere solidt.
De nævnte INES-2 hændelser er det alvorligste, der er sket på de 12 svenske kk-værker gennem ca. 45 år.
♦Ines-1 og -0: Disse hændelser er sket mange gange. De medfører opdateringer af sikkerheds-forskrifterne, så hændelserne ikke gentages andre steder. – Ligesom i fly-branchen.

Iran

Iran startede sit første kernekraftværk i september 2011.
Kraftværket er en blanding af russisk (VVER-1000) og tysk (Siemens KWU) teknologi.
Kraftværket kan levere 915 MWe. Brændslet købes i Rusland, som også tager det brugte brændsel retur.
Iran har oplyst, at de vil berige uran til anvendelse i kk-værker. Det kræver normalt en berigning til 3 – 3,5 % U-235. Se “beriget uran”. – Men det har internationalt givet anledning til tvivl om Irans reelle hensigter. Anvendelse i kernevåben kræver imidlertid berigning til mindst 80 – 90 % U-235 (Se “Kernevåben”). Dette er en langt dyrere og mere tidsrøvende proces, fordi uran-gassen (UF₆) skal sendes mange gange igennem et stort antal avancerede centrifuger.

I sommeren 2015 indgik IAEA en aftale med Iran, hvor landet forpligter sig til at afvikle sit atomprogram og reducere antallet af centrifuger. Desuden lageret af beriget uran reduceres fra 10.000 kg til 300 kg. FN skal desuden have adgang til at inspicere atomanlæggene.
I øvrigt er atomvåben udenfor REO`s arbejdsområde!

Isotoper

Atomkerner består af protoner og neutroner (se disse). Det er antallet af protoner, der bestemmer, hvad det er for et grundstof, – f.eks. har brint (H) en proton, kvælstof (N) 7 protoner, jern (Fe) 26, og uran (U) 92 protoner. Derimod kan antallet af neutroner variere lidt, så kernen i samme grundstof kan have lidt forskellig masse. Man kalder disse kerner for “isotoper” af samme grundstof. Kemisk reagerer de ens, men fysisk har de lidt forskellig masse. Summen af antal protoner og neutroner kaldes “massetallet”. Et oplagt eksempel er uran, der har 92 protoner. I naturen findes tre uran-isotoper. De har massetal: 238 (97,3 %), 235 (0,7 %) og 234 (0,006 %).

De er kun lidt radioaktive, se “Halveringstid”.

Jordvarme

Se “Varmepumper”.

Jydsk Atomkraft A/S (JAAS)

www.jydskatomkraft.dk er en humoristisk hjemmeside, der er udarbejdet af studerende ved Aarhus Universitet. Den er en satire over akraft-debatten, men er så “intelligent” lavet, at man kan lære en masse konkret om fordele og ulemper ved anvendelse af kernekraft. – God fornøjelse!

Kernekraft
= atomkraft
= a-kraft

Kerne-nedsmeltning

En kernenedsmeltning vil totalt ødelægge en reaktor, men vil meget sjældent medføre fare for omgivelserne.
Ulykken på TMI-kraftværket i USA i 1979 var før 2011 det tætteste, vestlige kraftværker har været på en kernenedsmeltning.

Siden skete der 11.3.2011 en meget alvorlig ulykke på 4 Fukushima-reaktorer, som var langt voldsommere end på TMI.

Se “Fukushima-ulykken”.
Ulykken på Tjernobyl-værket i 1986 var ikke en kernenedsmeltning, men en damp-eksplosion, der sendte brændselsdele højt op over kraftværket og derfor spredte radioaktive stoffer over et stort område. Se under “Tjernobyl-ulykken”.

Kerne-reaktion

Når atomkerner spaltes (fission) eller samles (fusion), kaldes det en kernereaktion – i modsætning til kemiske reaktioner, hvor det er elektronerne udenom kernerne, der “reagerer” med hinanden. – Den korrekte betegnelse for udnyttelse af “kerneenergien” er derfor KERNEKRAFT, ikke atomkraft! – På engelsk hedder det derfor “Nuclear Power” og i Sverige: Kärnkraft. REO benytter dog begge betegnelser.

Kerne-spaltning

Se “Fission”.

Kernevåben

Fælles betegnelse for fissionsbomber (uran eller plutonium) og fusions-bomber (brintbomber). 5 – 10 kg rent (92%) Pu-239 er nok til en “mindre” plutonium-bombe. Se også “Plutonium”.
Om fissionsbomber, se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_weapon
Om fusions- (brint-)bomber, se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Teller%E2%80%93Usignlam_de

Kilowatt (kW)

En kilowatt = 1000 watt. Enhed for “effekt”. Mest brugt for elektrisk effekt. F.eks. har et strygejern en effekt på ca. 1 kW. Gammeldags glødelamper: 25-100 watt. Moderne LED-pærer 3-8 watt. Tallene er kun omtrentlige. Bruges også for motorer, bl.a. bilmotorer, der f.eks. kan yde 135 Hp (hestekræfter), der svarer til 100 kW.

Kilowatt-time (kWh)

En kilowatt-time = 1000 watt-timer (Wh). Enhed for “energi”, mest anvendt for elektrisk energi (energi-mængde). Hvis et strygejern bruger 1000 watt og er tændt i ½ time, har det brugt 0,5 kWh. Et en-familiehus bruger i snit 4-5000 kWh om året, og hvis det har el-varme 15 – 25.000 kWh om året. Målt i joule (J) er 1 kWh = 3,6 mio J. En kWh koster i Danmark (2016) ca. 2,20 kr (incl. afgifter).

Kina

Kina har (1.1.2016) 31 kernekraftværker i drift (i alt ca. 20 GW). 24 kernekraftværker er under bygning (24 GW), og de forventer at komme op på 40-60 GW i 2020. Desuden er et stort antal nye reaktorer godkendt, hvortil kommer yderligere ca. 100, der er planlagt, men afventer endelig godkendelse! – Kilde: Ingeniøren (2014).
Kina bygger to højtemperatur-reaktorer (HTR) på hver 250 MWt (termisk effekt), som skal levere damp til en fælles turbine + generator på 200 MWe. – Mange flere opføres senere.
Kina blev i 2009 færdig med at bygge verdens største dæmning og største vandkraftværk ved floden Yangtze (De tre slugters dæmning). Kapaciteten er 22 GW og ca. en million kinesere er blevet flyttet pga. den opstemmede kæmpesø bag dæmningen.

Kina har nu den næsthøjeste vind-el-kapacitet i verden. USA har mest. Kina regner med en vind-kapacitet på 150 GW i 2020.
Desuden satses der på produktion og anvendelse af solcelleanlæg.
Desværre er Kinas forbrug af kul også voksende! – De er tæt på at stå for halvdelen af verdens kul-forbrug!
Kernekraften udbygges nu så hurtigt i Kina, at IAEA mener, at det kan gå ud over sikkerheden. Læs om dette her:

KK-værk

Ofte benyttet forkortelse for kernekraftværk (ikke kul…!)

Klima-ændringer

Det voksende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil – af rent fysiske grunde – hæve temperaturen ved Jordens overflade. Det kaldes “Drivhuseffekten”.
Da det voksende indhold af CO₂ og andre drivhusgasser især skyldes afbrænding af kul, olie, gas og skovarealer, er de fleste enige om, at fænomenet er menneskeskabt.
– Læs mere under “Svar på spørgsmål”.

Kogende-vands-reaktor

I nogle reaktortyper holdes trykket i reaktortanken så lavt (ca. 80 bar), at kølevandet koger omkring brændsels-elementerne. De kaldes kogende-vands-reaktorer (BWR = Boiling Water Reactorer). Dampen ledes direkte til turbinerne, der trækker generatoren, som leverer strøm til nettet.
BWR-reaktoren er den næstmest anvendte type. – Trykvands-reaktoeren (PWR) er den mest anvendte. Se denne.

Kondensator

Se “kraftværk” og “varmepumper”.

Kontrol-stav

= Styrestav. Se “kædeproces”.

Kraftværk

Et kraftværk er det samme som et el-værk. – I første halvdel af 1900-tallet kaldte man elektricitet for “kraft”! – De fleste kraftværker i verden bruger olie, kul eller naturgas som brændsel, mens kernekraftværker bruger uran, hvor energien kommer ved at spalte uran (fission). – Forbrændings-varmen bruges til at fordampe vand i en stor kedel. Dampen ledes til tubinerne, der trækker en generator, der producerer strøm til højspændingsnettet. Dampen fortættes (kondenseres) til vand i kraftværkets kondensator og pumpes tilbage til kedlen vha. “fødevandspumper”. – Se også “Kølesystem”. – Den varme, der som regel ledes ud i havet, er derfor ikke spildvarme, men kølevarme, og vandets temperatur er ca. 20 grader. Det kaldes et kondensationsværk. – Hvis dampen tages ud ved højere temperatur og tryk – og benyttes til fjernvarme, kaldes værket et kraft-varme-værk (eller modtryksværk). Så producerer værket mindre elektricitet.

Kul

Kul kaldes også stenkul. De typer, der anvendes til energibrug består af 60-90% kulstof (C). Resten er aske, kulbrinter (C_nH_m), svovl (S) og vand. Når de brændes, bliver de til CO₂, vand, SO₂og aske. Energikul kaldes også “dampkul”, og de har en brændværdi på ca. 25 GJ/ton. – Kul er dannet af 65-300 milioner år gamle plantedele, der har ligget så dybt, at de er blevet udsat for højt tryk og høj temperatur. Kul findes i store mængder (til 1000 års forbrug) i en række lande: Rusland, Kina, USA, Mellemamerika, Sydafrika, Australien, m.v. – Kul kan enten hentes op fra dyb-miner (med skakter og gange ned til 300 – 2000 meters dybde) eller fra overflademiner, hvor man fjerner jorden over dem med store gravemaskiner (drag-liners) og graver eller sprænger kullene løs. – Brunkul er “dårlige” kul. Se “Brunkul”.

Kuldioxid (CO₂)

Når kulstof (i kul, olie, gas og træ m.v.) brændes, dannes der kuldioxid: C + O₂ => CO₂. Da kulstof har atommasse 12 g og ilt har 16 g, dannes der 12 + 16 + 16 = 44 g CO₂, når der brændes 12 g kulstof. – Da der hvert år afbrændes ca. 8 Gt (gigaton) fossile brændsler, øges mængden af CO₂ i atmosfæren. Og da CO₂ er en “drivhusgas” (klimagas) vil Jordens middeltemperatur langsomt vokse, og medføre en række klimaændringer, som kan være katastrofale mange steder i verden. Se “Drivhuseffekten”.

Kædeproces

Når en urankerne i en reaktor spaltes, frigøres der 2 eller 3 neutroner med høj hastighed. Nogle af disse absorberes i reaktorens rør og vægge og går tabt. En del opbremses (modereres) og absorberes i uran-235-kerner og kan spalte disse. – Når reaktoren kører stabilt, vil præcis én af de nævnte 2-3 neutroner spalte en ny kerne, og man kalder derfor denne proces for en kædeproces. – Til regulering af processen bruges “styrestave” (eller “kontrolstave”), der indeholder et neutron-absorberende stof. De sidder mellem brændselselementerne og kan trækkes ud og ind, så kæde-processen kører på det niveau (den effekt), man ønsker.

Kølesystem

Alle typer reaktorer producerer varme, der dannes i brændselselementerne i reaktorkernen. Denne varme skal udnyttes – normalt til el-produktion. I de fleste reaktorer benyttes vand (kølevand) til dette formål. I kogendevands-reaktorer (BWR, se disse) koges vandet til damp i selve reaktoren og ledes til turbinerne, der trækker el-generatoren, som producerer strøm. I trykvands-reaktorer (PWR, se disse) opvarmes vandet under højere tryk og ledes til dampgeneratorer, hvor der dannes damp ved et lavere tryk. Og denne damp ledes til turbiner, der trækker generatoren. – Denne reaktortype (PWR) er oprindelig udviklet til brug i atomdrevne undervandsbåde.

Kølevand

Se “Kølesystem”.

Lastfølge

Elforbruget vokser og aftager i løbet af døgnets timer, og el-produktionen fra især vindmøller og solceller varierer voldsomt. Derfor skal de øvrige kraftværker øge og reducere ydelsen, så den totale ydelse og forbruget hele tiden passer sammen. Import- og eksport af el indgår også i denne regulering.
Nogle kraftværker skal derfor kunne køre effekten op og ned. – Det kaldes at køre “lastfølge”.
Vandkraftværker kan hurtigst regulere effekten, gaskraftværker kan også, mens kulkraftværker er nogle timer om at regulere op og ned. Nogle kernekraftværker kan også køre lastfølge, men langsomt, – og de kører mest økonomisk, når de kører på fuld effekt. – Derfor tror mange, at de ikke kan køre lastfølge.

Lav-radioaktivt affald

På et kernekraftværk dannes der forskelligt affald: kasserede ventiler og pumper, brugte filtre, forurenet arbejdstøj og værktøj m.v. Man måler (med geigertællere eller lignende), om disse ting er radioaktive, og hvis de blot er lidt radioaktive, gemmes de i metaltønder, der lukkes og mærkes. Dette affald kaldes “lav-radioaktivt affald”. Det er mindre radioaktivt end det “mellem-radioaktive” affald. Se dette.

Letvands-reaktor

Langt de fleste af verdens ca. 440 kernekraftreaktorer er kølet med almindeligt rent vand og kaldes “letvands-reaktorer”. – I modsætning til f.eks. “Candu-reaktorer”, der er kølet med “tungt vand” og “Magnox-reaktorer, der køles med CO₂.

Lignite (engelsk) Se brunkul

-​

Luft-til-luft-varmepumpe

Se “Varmepumper”.

Magnox-reaktor

Den 17.oktober 1956 startede Storbritannien (England) verdens første kernekraftværk i industriel størrelse. Det leverede en elektrisk effekt på 50 MW, altså tyve gange mindre end nutidens kraftværker. Typen kaldes “Magnox”, og England har senere bygget en række af dem. De er CO₂-kølede, moderatoren består af grafit (kulstof), og reaktoren kan skifte brændsel under drift. Magnox-typen kan derfor køre med en meget høj kapacitetsfaktor (udnyttelsestid).

Marokko

Marokko har (2010) besluttet at bygge to reaktorer på hver 1000 MW, men er tilsyneladende ikke påbegyndt byggeriet. De forventes færdige før 2030.

Massetal

Se “Isotoper” og “Atomkerne”.

Megawatt (MW)

1 MW = 1.000.000 watt. Enhed for (elektrisk) effekt. De største hav-vindmøller kan levere en effekt på 8 (10) MW i kraftig blæst. Et kulfyret kraftværk kan typisk levere 200-500 MW, og et moderne kernekraftværk leverer 800 – 1600 MW fra hver reaktor. De to Barsebäck-reaktorer leverede hver 615 MW indtil 2000 og 2005, hvor de blev lukket af politiske grunde.

Mellem-radioaktivt affald

Under driften af et kernekraftværk, skal der ofte udskiftes komponenter (pumper, detektorer, filtre, rørdele m.v.), og når disse dele  udskiftes, måler man graden af radioaktivitet, og placerer dem i beholdere, der forsegles og oplagres på kraftværket, indtil de deponeres på et godkendt sted. Radioaktiviteten er mindst 1000 gange mindre end i det brugte brændsel, og kravet til deponering er derfor langt mindre. Tyskland har benyttet en nedlagt saltmine i Asse, men kritiseres nu. Sagen er blevet meget politisk, p.g.a. diskussionen om tysk kernekrafts fremtid.

Metan

Kemisk formel: CH₄. Hovedbestanddelen i naturgas. Se “Olie” og “Drivhuseffekten”.

Mixed fuel….

Se “MOX-brændsel”.

Moderator

Når en uran-235-kerne spaltes, frigøres der 2-3 neutroner med meget stor hastighed. De kaldes derfor “hurtige neutroner”. – For at kunne spalte en ny uran-235-kerne (og holde kædeprocessen i gang), skal mindst en af disse neutroner ramme og spalte en ny uran-235-kerne. Men da uran-235-kerner lettere indfanger og spaltes af langsomme neutroner, skal neutronerne nedbremses så effektivt som muligt. Derfor placerer man en “moderator” (= et bremsestof) tæt ved brændselselementerne. I “letvands-reaktorer” og “Candu-reaktorer” er vandet både kølevand og moderator, mens man i “Magnox-reaktorer benytter grafit (kulstof). – I en sjælden reaktortype (FBR = Fast Breeder Reactor = formeringsreaktor) har man ingen moderator. Her har man så stor tæthed (berigning) af brændslet, at tilstrækkelig mange kerner kan spaltes af hurtige neutroner. – Den kan derfor også udnytte uran-238 og derved udnytte det naturlige uran 40-50 gange bedre end almindelige “langsomme reaktorer”.

P.S. Det kan være svært at forstå, at langsomme neutroner lettere kan spalte en urankerne end hurtige neutroner! – Det er et kompliceret fysisk fænomen. – Men prøv f.eks. at tænke på et glas vand, som du har sat på et stykke papir på et bord. Trækker du langsomt i papiret, vil glasset følge med, men hvis du trækker hurtigt, bliver glasset stående, – forhåbentlig! – Dette er blot et andet eksempel på, at en svag påvirkning kan have større virkning – end en kraftig!

MOX-brændsel

MOX betyder “Mixed Oxide fuel”. I de fleste letvandsreaktorer består brændslet af uran (eller uran-dioxid, UO₂), hvoraf ca. 3% er U-235. – Men i dette brændsel dannes der med tiden (3-5 år) en del plutonium, der ved oparbejdning af det brugte brændsel udskilles. Dette plutonium består af Pu-239, Pu-240, m.m. Pu-239 er fissibelt ligesom U-235, og for at udnytte det dannede plutonium, er man begyndt at “mixe” U-235 og Pu i brændslet til visse reaktorer. – Dette brændsel betegnes MOX-brændsel. – Pu kan dog også anvendes i formeringsreaktorer.

Naturligt uran

Naturvarme

Der er ikke noget, der hedder “Naturvarme”! – Men et elforsyningsselskab (NVE) har sammen med en leverandør af varmepumper indført denne betegnelse – formodentlig i et forsøg på at sælge produktet, som var ganske almindelige varmepumper. Som bekendt er der “gået mode” i at benytte betegnelserne: miljø-, grøn-, natur- og bæredygtig, når “noget” skal sælges! – Et par andre eksempler er “miljø-afgifter” og “grønne afgifter”!

Nedsmeltning

Hvis reaktorkernen i en vandkølet reaktor mister kølevandet, vil kerneprocessen øjeblikkelig gå i stå, fordi det er vandet, der “modererer” (nedbremser) neutronerne (se “Moderator”). Men da brændsels-elementerne indeholder store mængder ny-spaltet uran, vil de være yderst radioaktive de første sekunder, minutter og timer. Derfor dannes der varme, som skal ledes væk. Derfor har man altid en række nødkølesystemer, der starter automatisk og fjerner denne varme, uden at der sker skade på brændslet. – MEN hvis alle nødkølesystemer svigter, vil temperaturen i brændslet stige. Det bliver rød- og hvid-glødende og vil tilsidst smelte og falde ned i reaktortankens bund, hvor det fortsætter med at danne varme. – Dette kaldes en “kerne-nedsmeltning” eller blot nedsmeltning. Det tager 1-3 timer, og der vil normalt være tid nok til at få tilkoblet kølevand udefra, f.eks. fra den lokale vandforsyning eller fra brandvæsenets køretøjer. – En nedsmeltning vil normalt ikke få alvorlige konsekvenser udenfor værket, men selve reaktoren vil være ødelagt. – Det var omtrent det, der skete på Three Mile Island (TMI) i 1979 i Pensylvania i USA. – I visse biograf-film (bl.a. Kina-syndromet) er denne hændelse gjort væsentlig mere spændende, end den ville være i virkeligheden!

Neutron

Se “Atomkerne”.

Nuclid

Det samme som “Atomkerne”.

Nødkøle-system

Se “Nedsmeltning”.

Nødstop

Se “Reaktor-nødstop”.

OOA

Betyder: Organisationen til oplysning om atomkraft. Forening stiftet i 1974.
Efter energikrisen i 1973/74 (som faktisk var en oliekrise), ønskede de danske elværker (især ELSAM) at erstatte de oliefyrede kraftværker med kernekraft.
Men en gruppe var imod dette og stiftede OOA, som altså fungerede som “Organisationen imod kernekraft”. De var derfor medvirkende til, at Danmark i stedet ombyggede oliekraftværker til kul og byggede nye kulkraftværker så effektivt, at Danmark i en årrække var verdens næststørste importør af kul (11-12 mio. ton om året). Kun Frankrig importerede flere kul.
– I disse år var debatten om den øgede drivhuseffekt og klimaændringerne endnu ikke så højt prioriteret, at den fik indflydelse på beslutningerne. – Men det bør nævnes, at REO allerede fra 1978 (i tema-aviser og nogle år senere i pjecen “Drivhuseffekten”) advarede imod kullenes store CO₂-udledning, og bla. nævnte de forventede havstigninger.
Da OOA`s mission var lykkedes, nedlagde de sig selv i maj 2000.

Oparbejdning

Ved oparbejdning af det brugte brændsel, knuses det og gennemgår en kemisk proces, hvor det adskilles i uran, plutonium, fissionsprodukter og “trans-uraner”. De to første kan genbruges til nyt brændsel, og de to sidste er højradioaktivt affald, der skal deponeres et sikkert sted. Se “Radioaktivt affald”.

Opgradering

Et kraftværk dimensioneres fra starten til at levere en vis effekt, f.eks. 1000 MW. – Men erfaringen viser, at man ofte har overdimensioneret reaktoren, turbinerne og generatoren, så man senere kan øge effekten betydeligt. – Dette er f.eks. gjort på de fleste svenske kernekraftværker, hvor opgraderingerne udgør ca. 10% og er langt billigere end at opføre et ekstra kernekraftværk. Sveriges 10 kk-reaktorer fik øget effekten fra 9,1 GW til 10,1 GW. Denne ekstra effekt svarer næsten til det, man mistede (1,2 GW), da de to Barsebäck-værker blev lukket 2001 og 2005.

Siden har Sverige lukket yderligere to reaktorer på Oscarshamn-værket.

Oskarshamn-værket

Ved Oskarshamn i Østsverige ligger et kernekraftværk med oprindelig tre reaktorer, hvor de to nu er lukket:

• O1 (kogendevandsreaktor (BWR), 500 MW, startet 1972)
• O2 (kogendevandsreaktor, 630 MW, startet 1975)
• O3 (kogendevandsreaktor, 1200 MW, startet 1985)
  Sverige har nu kun 8 reaktorer i drift. De yder op til xx GW.

OVE

Forening, der blev startet i 1975 og oprindelig hed: Organisationen for Vedvarende Energi.

Nu hedder den kun: VedvarendeEnergi.

På dens hjemmeside – www.ve.dk – skriver de om foreningen:

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Så i princippet er VE og REO enige om målsætningen.

Oxygen

Det samme som ilt (O₂). Se “Ilt”.

Plutonium

Plutonium (Pu) er et grundstof med atomnummer 94, og atomkernen er altså tungere end uran (U). Det dannes i kernereaktorer, når uran-238 optager (absorberer) neutroner og derefter udsender beta-stråling. Først dannes isotopen Pu-239, men den optager yderligere neutroner og bliver til Pu-240, Pu-241 osv. Pu-239 kan benyttes til fremstilling af kernevåben (Plutonium-bomber), men jo længere tid, brændslet har siddet i reaktoren, jo mere Pu-240… bliver der dannet. Ca. 5 kg rent Pu-239 er nok til en “mindre” bombe, men da det skal være næsten rent Pu-239, er det kun reaktorer, hvor man kan udtage brændslet efter en eller to måneder, der kan bruges til bomber med “militær sprængkraft”. – Se “Kernevåben”.

Plutonium-bombe

Se “Kernevåben”.

Polen

Polen har ikke kernekraftværker, men planlægger kraftværker ved Østersøen.

Proton

Se “Atomkerne”.

PWR-reaktor

= Pressurized-Water Reactor = Trykvands-reaktor (Se denne).

Radioaktiv stråling

RBMK-reaktor

Russisk reaktortype, som er vandkølet og grafit-modereret. Der er i alt bygget 16 RBMK-reaktorer i Rusland og i dets nabolande. Denne type blev valgt, fordi den kan skifte brændsel under driften, så den både kan levere el og producere våbenplutonium. Typen er i visse situationer fysisk ustabil, og den 26. april 1986 gik det galt i en af de fire Tjernobyl-reaktorer. Under et forsøg “løb den løbsk” og udviklede pludselig så megen energi, at låget over reaktoren blev løftet, og en del af de radioaktive spaltningsprodukter blev skudt op i luften. Udslippet varede i flere dage, bl.a. fordi der gik ild i den grafit, der omgiver reaktoren. Radioaktivt støv og gasser blev ført med vinden mod nord og vest og regnede ned over store områder i to uger efter ulykken.

Reaktor

Ordet “reaktor” betyder egentlig en beholder, hvori der foregår en reaktion (kemisk eller fysisk). Men i de almindeligste kernekraftværker (se PWR- og BWR-reaktorer) er det en meget solid stålbeholder, hvori brændselselementerne sidder og afgiver varme til kølevandet, normalt ved ca. 300 grader C. Processen (effekten) reguleres ved hjælp af styrestave (se “kædeproces”), der indeholder et neutron-absorberende stof og som kan trækkes ud og ind (normalt op og ned!) og holde fisionsprocessen på det ønskede niveau. Se også “reaktortank”.

Reaktorbrændsel

Se “Brændsel” og “Brændselsskift”.

Reaktorindeslutning

Alle vestlige reaktorer er omgivet af en tykvægget, armeret beton-beholder (det indre containment), der kan modstå det tryk, der dannes, hvis et kølerør omkring “reaktortanken” bliver utæt eller revner. Det kan holde til kraftige rystelser (jordskælv og flystyrt) og i meget lang tid også tåle en kernenedsmeltning (Se denne). – Hvis trykket i reaktoindeslutningen – af en eller anden grund – bliver for stort, åbnes en ventil, og gasser og partikler ledes ud gennem et filter, der tilbageholder 99,9% af de skadelige stoffer. – Barsebäck-værket i Skåne var det første kernekraftværk i verden, der monterede et sådant “idiotsikkert” filter (Filtra). Siden har de fleste værker tilføjet denne ekstra sikkerhed. – Hvis de russiske RBMK-reaktorer (Tjernobyl-typen) havde haft en sådan reaktorindeslutning, ville ulykken i 1986 kun have ødelagt selve reaktoren, men ikke have medført skadelige udslip til omgivelserne.

Reaktor-nødstop

= Hurtigstop. Hvis der sker noget uforudset på et kernekraftværk, (f.eks. en ventil sætter sig fast, en pumpe svigter, eller der opstår en utæthed), så vil kraftværkets automatik standse kædeprocessen i løbet af få sekunder. Dette gøres ved at styrestavene køres helt ind mellem brændsels-elementerne (Se “Kædeproces”). Normalt standser man reaktoren ved langsomt (i løbet af nogle timer) at reducere effekten. De fleste systemer har bedst af, at temperatur og tryk ændres langsomt – under fuld kontrol. – Et nødstop svarer lidt til at standse et tog vha. nødbremsen!

Reaktortank

Den stålbeholder, der på et kernekraftværk indeholder brændsels-elementer, styrestave, kølevand, m.v. kaldes “reaktortanken”. Tanken er 3-5 meter i diameter, 10-15 meter høj, og dens vægge består af 15-20 cm massivt stål. Toppen er et dæksel, der er skruet fast med flere hundrede kraftige bolte, og tanken kan tåle et væsentligt højere tryk end driftstrykket på 75-150 bar. Trykket er højere i trykvands-reaktorer end i kogevands-reaktorer.

Trykket i atmosfæren er ca. 1 bar.

Reaktortyper

Der er mange meget forskellige reaktortyper, men de har alle til fælles, at energien kommer fra spaltning af kerner (især uran, men også plutonium). Se under PWR, BWR, Magnox, AGR, Candu, RBMK, HTR, FBR, m.v. – Eller kig på hjemmesiden: www.akraft.dk

REO

Landsforeningen Ren Energioplysning. Oplyser om energiforhold, især om kernekraft. www.reo.dk.

Indtil 2012 stod REO for Reel Energioplysning.

Ringhals-værket

Svensk kernekraftværk syd for Gøteborg. Det har 4 reaktorer:

• Ringhals 1 (kogendevandsreaktor, 860 MW, startet 1976)
• Ringhals 2 (trykvandsreaktor, 870 MW, startet 1975)
• Ringhals 3 (trykvandsreaktor, 920 MW, startet 1981)
• Ringhals 4 (trykvandsreaktor, 910 MW, startet 1983)
  Sverige har ialt 8 reaktorer i drift. De to i Barsebäck og to i Oscarshamn er lukket. Alle fire fungerede stadig, men blev lukket – vist af politiske grunde.

Rumænien

Landet har (2016) to reaktorer på tilsammen 1,3 GWe. De dækker 17% af elforbruget. Yderligere tre CANDU-reaktorer forventes bygget, men er ikke påbegyndt.

Rusland

Rusland har 35 reaktorer (på land!) i drift. I alt 25 GWe, og de dækker 19% af Ruslands elforbrug. Der er desuden 8 kk-værker under bygning (6,5 GW).
Desuden har de et antal “atomdrevne” U-både og isbrydere. En af isbryderne er samtidig krydstogtsskib med plads til 100 turister!

Desuden bygger Rusland to flydende atomkraftværker, der kan flyttes til havnebyer, hvor der er behov for mere el-kapacitet.
Se http://www.world-nuclear.org/info/inf45.html

Råolie

Se “Olie”.

Ulykker og hændelser på KK

Se “INES”- katagorier.

Uran-bombe

Se “Kernevåben”.

USA

USA har 99 reaktorer, med total ydelse på 99 GW. De leverer19,5% af elforbruget. 5 reaktorer er under bygning (5,6 GW). ​

Planlægningen er helt usikker, da vi (2017) endnu ikke kender Trump-regeringens planer omkring kernekraft (og klimapolitikken!)