REO skriver tit debatindlæg om energi og klima.
Læs her: Ike Houmanns indlæg, sendt til Berlingske den 22/1-2024.
Læs her: Holger Skjernings kronik-forslag til dagbladet Politiken den 4/2-2024.
*** *** ***
Ike Houmanns indlæg sendt til Berlingske den 22/1-2024. – Den blev afvist af debat-redaktionen!
Atomkraft – langt mere end bare strøm.
Når der tales om Atomkraft, forbinder mange det blot med elektrisk strøm.
Atomkraft kan føre til strøm, men udspringer af en mere grundlæggende
energikilde, der kan føre til mange typer nyttig CO2–fri energi.
Begrebet atomkraft er derfor både en anden strømkilde, nemlig en stabil og
forudsigelig elektricitetsforsyning, men også mere end strøm, nemlig en varmekilde.
Atomkraft er en anden type elektrisk energi, fordi når talen falder på ”atomkraft” og
derved på produktet strøm, fører det ofte til en forståelse af at elforsyningen er
uafhængig af hvordan det produceres. Altså at strøm fra atomkraft er det samme
som strøm fra store mængder vejrafhængige vindmøller og solceller.
Elektronerne er de samme, men forsyningen er ikke den samme, – el produceret på
en stabil CO2–fri varmekilde giver elforsyning 24–7 året rundt. Høj forsynings–
sikkerhed og stabilitet er ideelt og øger strømmens værdi, men reducerer og
udjævner sjovt nok også din og min elpris.
Atomkraft til el er andet, netop fordi produktet har højere værdi, der skyldes at
stabilitet, forsyningssikkerhed og forudsigelighed, efterspørges af både udbydere og
kunder. Vel at mærke uden brug af akkumulatorer som batterier, gasturbiner eller
import. Nogen mener at CO2–fri el fra atomkraft har højere værdi alene fordi naturen
ikke belastes unødvendigt – Atomkraft fylder mangefold mindre i naturen. Andre
igen mener at en høj og stabil selvforsyningsgrad giver en sikkerhedspolitisk og
eksportøkonomisk fordel. Og andre igen fordi CO2–fri atomkraft også kan erstatte
afbrænding af træ i fjernvarmen i Danmark og lave brint til det nye eksporteventyr.
Det bedste fra flere verdener til gavn for både velfærd og klima.
Atomkraft er mere fordi der produceres varme som udgangspunkt og el sekundært,
altså mere fordi klimamålene ikke alene er rettet mod elproduktion, men også
omfatter fjernvarmeproduktionen til husholdningerne, og procesvarme i industrien.
Kerneenergi som retteligt ligger til grund, leverer altså termisk energi udtaget som
lavtemperatur vand under 100 oC, kendt som fjernvarme, som middeltemperatur
damp på ca. 350 oC, kendt til brug via turbiner og generatorer for stabil strøm.
Kerneenergi i nyere reaktorer kan levere højtemperatur termisk energi udtaget som
900–1000 oC varm gas til brug i procesindustri, brintproduktion og afsaltningsanlæg.
Det er mere fordi både el og fjernvarme produceres samtidigt, nøjagtigt som på
hidtidige kraftvarmeværker.
Når der tales om Atomkraft, forbinder mange det blot med elektrisk strøm.
Atomkraft kan føre til strøm, men udspringer af en mere grundlæggende
energikilde, der kan føre til mange typer nyttig CO2–fri energi.
Begrebet atomkraft er derfor både en anden strømkilde, nemlig en stabil og
forudsigelig elektricitetsforsyning, men også mere end strøm, nemlig en varmekilde.
Atomkraft er en anden type elektrisk energi, fordi når talen falder på ”atomkraft” og
derved på produktet strøm, fører det ofte til en forståelse af at elforsyningen er
uafhængig af hvordan det produceres. Altså at strøm fra atomkraft er det samme
som strøm fra store mængder vejrafhængige vindmøller og solceller.
Elektronerne er de samme, men forsyningen er ikke den samme, – el produceret på
en stabil CO2–fri varmekilde giver elforsyning 24–7 året rundt. Høj forsynings–
sikkerhed og stabilitet er ideelt og øger strømmens værdi, men reducerer og
udjævner sjovt nok også din og min elpris.
Atomkraft til el er andet, netop fordi produktet har højere værdi, der skyldes at
stabilitet, forsyningssikkerhed og forudsigelighed, efterspørges af både udbydere og
kunder. Vel at mærke uden brug af akkumulatorer som batterier, gasturbiner eller
import. Nogen mener at CO2–fri el fra atomkraft har højere værdi alene fordi naturen
ikke belastes unødvendigt – Atomkraft fylder mangefold mindre i naturen. Andre
igen mener at en høj og stabil selvforsyningsgrad giver en sikkerhedspolitisk og
eksportøkonomisk fordel. Og andre igen fordi CO2–fri atomkraft også kan erstatte
afbrænding af træ i fjernvarmen i Danmark og lave brint til det nye eksporteventyr.
Det bedste fra flere verdener til gavn for både velfærd og klima.
Atomkraft er mere fordi der produceres varme som udgangspunkt og el sekundært,
altså mere fordi klimamålene ikke alene er rettet mod elproduktion, men også
omfatter fjernvarmeproduktionen til husholdningerne, og procesvarme i industrien.
Kerneenergi som retteligt ligger til grund, leverer altså termisk energi udtaget som
lavtemperatur vand under 100 oC, kendt som fjernvarme, som middeltemperatur
damp på ca. 350 oC, kendt til brug via turbiner og generatorer for stabil strøm.
Kerneenergi i nyere reaktorer kan levere højtemperatur termisk energi udtaget som
900–1000 oC varm gas til brug i procesindustri, brintproduktion og afsaltningsanlæg.
Det er mere fordi både el og fjernvarme produceres samtidigt, nøjagtigt som på
hidtidige kraftvarmeværker.
Atomkraftværker skal derfor ses som en energikilde med forskellige formål:
• Kernekraftværk – stabil elforsyning
• Kernekraftvarmeværk – stabil elforsyning og fjernvarme
• Kernevarmeværk – fjernvarme
• Kernvarmeværk–HT – procesvarme til industri, brint (S–I), brint (PtX) og
afsaltning
Og atomkraftværker skal ses som en energi teknologi der stadig udvikles og fornys,
både de store over 600 MW og de små nye modulært opbyggede SMR under 300
MW. Samt de nyeste MSR, der leverer energien som flydende salt på 550 oC.
”Atomkraft”er mere end strøm og andet end vejrafhængig strøm.
Atomkraft giver muligheder for både velfærd og klima i Danmark.
Med de udfordringer som øget CO2 i atmosfæren giver, må alle midler tages i brug,
så hvorfor holde en hel teknologi med så store fordele og som overalt har vist sit
værd og sikkerhed, ude af ligningen for at komme i mål med vores egne 2030 og
2050 klimamål?
DTU har netop oprettet Center for Nuclear Energy Technology, universiteterne
uddanner flere og flere kandidater med speciale i kernefysik. Mange lande, også de
små, har indset mulighederne og udbygger med atomkraft i forskellige størrelser og
typer.
Nu må politikerne i Danmark sidestille Atomkraft, retteligt kaldet Kerneenergi, med
de øvrige energikilder, noget et flertal i befolkningen siger ja tak til.
Ike Houmann Nielsen
Civiling. HD(A)
• Kernekraftværk – stabil elforsyning
• Kernekraftvarmeværk – stabil elforsyning og fjernvarme
• Kernevarmeværk – fjernvarme
• Kernvarmeværk–HT – procesvarme til industri, brint (S–I), brint (PtX) og
afsaltning
Og atomkraftværker skal ses som en energi teknologi der stadig udvikles og fornys,
både de store over 600 MW og de små nye modulært opbyggede SMR under 300
MW. Samt de nyeste MSR, der leverer energien som flydende salt på 550 oC.
”Atomkraft”er mere end strøm og andet end vejrafhængig strøm.
Atomkraft giver muligheder for både velfærd og klima i Danmark.
Med de udfordringer som øget CO2 i atmosfæren giver, må alle midler tages i brug,
så hvorfor holde en hel teknologi med så store fordele og som overalt har vist sit
værd og sikkerhed, ude af ligningen for at komme i mål med vores egne 2030 og
2050 klimamål?
DTU har netop oprettet Center for Nuclear Energy Technology, universiteterne
uddanner flere og flere kandidater med speciale i kernefysik. Mange lande, også de
små, har indset mulighederne og udbygger med atomkraft i forskellige størrelser og
typer.
Nu må politikerne i Danmark sidestille Atomkraft, retteligt kaldet Kerneenergi, med
de øvrige energikilder, noget et flertal i befolkningen siger ja tak til.
Ike Houmann Nielsen
Civiling. HD(A)
*** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ***
Kronik, sendt til dagbladet Politiken den 4/2-2024. Den blev afvist af debat-redaktionen!
Overskrift: Ny klimastrategi. Vi skal have kernekraft i Danmark!
Kronikken forklarer, at den danske klimaindsats er dyr og meget lidt effektiv. – Der nævnes, at en langh række lande nu satser på kernekraft, og forklares, hvor meget kernekraften allerede nu betyder – og vil betyde for afhjælpning af klimaproblemerne. – Tilsidst foreslås det, at Danmarkj også skal indføre kernekraft, hvis Klimalovens krav om CO2-neutralitet i 2050 skal opfyldes.
Forfatter: Holger Skjerning