Der indkaldes hermed til afholdelse af ordinær generalforsamling i REO lørdag den 30. marts kl. 11. Generalforsamlingen afholdes i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby.
Deltagelse kræver at man har betalt sit REO kontingent for 2018.
Dagsordenen har følgende indhold:
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
- Medlemskontingent for det kommende kalenderår fastsættes
- Hvert andet år valg af formand, som tillige skal være medlem af bestyrelsen
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Evt.
Efter generalforsamlingen vil fhv. formand Bertel Lohmann Andersen fortælle lidt om REO’s historie.
Dirigent ved mødet er Leif Hansen, medlem af REO.
Ad. 3. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent: Enkeltpersoner kr. 300,00, Ægtepar kr. 400,00, Studerende kr. 50,00 og Firmakontingent kr. 750,00.
Ad. 4. Formanden, Thomas Grønlund Nielsen, foreslås genvalgt for en to-års periode.
Ad. 5. Jakob Thorsbro har ønsket at udtræde af bestyrelsen. På valg er: Holger Skjerning, Simone Basse og Morten Høeg.
Desuden foreslår bestyrelsen valg af et nyt bestyrelsesmedlem: Thomas Striegler
Ad. 6. Vi foreslår genvalg af statsautoriseret revisor Svend Blankholm.
Klokken 12.30 er der frokost, hvor REO’s medlemmer er velkomne. Foreningen betaler frokosten, men det kræves, at der senest mandag den 25.marts sker tilmelding til Kasserer Kian påkian@conteh.dk.