REO var den 23. og 24. januar inviteret med som gæster på Norske Kjernkraftkommuners (NKK) medlemskonference. Det er NKK, der er vores værter i Norge, når vi 24. og 25 februar har arrangeret studietur for kommunalpolitikere. Vi fik et godt indtryk af en organisation, der arbejder seriøst med energi – uden en naiv tro på, at kernekraft er en mirakelløsning på alle problemer. På den gode side af 100 borgmestre, byrådspolitikere og embedsmænd fra 60 kommuner samt nordiske gæster deltog i konferencen. Herunder følger et lille resumé.
—-
Norske Kjernkraftkommuners medlemskonference
Baggrund: Hvorfor er det en kommunal opgave?
Norge har traditionelt haft rigelig energi fra vandkraft og har derfor ikke tidligere oplevet energimangel som et problem. Men situationen er nu ændret. Norge producerer i dag 145 TWh el, hvoraf 88 % kommer fra vandkraft. Der forventes et stigende elforbrug, og alene Oslo-regionen vil mangle 18 TWh i fremtiden. (Danmarks elforbrug var i 2024 38 TWh.) Dette stiller Norge over for en ny udfordring: Hvordan sikres en stabil og bæredygtig energiforsyning?
Vindkraft har vist sig at være upopulær blandt befolkningen, især af hensyn til naturen. Dette blev bekræftet af næstformand for Norske Kjernkraftkommuner, Hanne-Berit Brekken, som er borgmester for Arbeiderpartiet i Aure kommune. Hun begrundede kommunens medlemskab af foreningen med, at kommunen mangler CO2-fri energi, og vindmøller på land er ikke populære pga. naturen, flydende havvindmøller er for dyre, så derfor har kommunen besluttet sig for at undersøge andre muligheder.
På mødet blev det diskuteret, hvilken rolle kommuner spiller i energiforsyning. Konklusionen var, at kommunerne har en rolle at spille i udvikling, jobskabelse og infrastruktur og derfor bør engagere sig aktivt i energipolitikken. Kommunerne har mulighed for at påvirke politiske beslutninger og invitere relevante aktører til samarbejde for at opbygge kompetencer og sikre fælles forståelse.
Politik og samfundsperspektiv
Den norske regering har nedsat et kernekraftudvalg, ledet af Kristin Halvorsen (SV), som skal aflevere en rapport inden den 1. april 2026. Udvalget skal levere et solidt vidensgrundlag, men ikke tage direkte stilling til, om Norge skal satse på kernekraft. Politisk er der fortsat delte meninger. Arbeiderpartiet oplever en generationskløft, hvor yngre medlemmer er mere åbne over for kernekraft.
På mødet præsenterede Fabian Sjöberg, vicepræsident for Europæiske Kernekraftkommuner og borgmester i Östhammar kommune, erfaringer fra Sverige. Forsmark-kernekraftværket ligger i kommunen, og Östhammar er også blevet udpeget som slutdepot for brugt brændsel i Sverige – noget, borgmesteren var meget tilfreds med. 86 % af borgerne i kommunen er trygge ved slutdepotet, og 90 % mener, at det gavner kommunen. Samtidig bakker 90 % af borgerne op om kernekraftværket. Dette understreger, hvordan lokal involvering kan sikre bred opbakning.
Borgmesteren i Borssele, Nederlandene, fortalte om borgerinddragelsen i kommunen, hvor landets eneste kernekraftværk ligger. Borssele er også udpeget som stedet for de to nye reaktorer, som Nederlandene vil bygge. Se en video her med engelske undertekster: https://youtu.be/cExwTmp1b9s.
Tekniske forudsætninger og nordisk samarbejde
Andreas Bye fra Institutt for Energiteknikk understregede, at Norge har de nødvendige kompetencer og et internationalt netværk, der gør det muligt at implementere kernekraft. Et væsentligt diskussionspunkt var nordisk samarbejde – både Norge, Sverige og Finland var i fokus. Danmark blev ikke nævnt eksplicit, men vi blev forsikret om, at Danmark også var velkommen i samarbejdet.
Sikkerhed var et andet centralt tema, og her blev den såkaldte “risk triplet” drøftet:
- Hvad kan gå galt?
- Hvad er sandsynligheden?
- Hvilke beredskabsforanstaltninger er nødvendige?
Økonomiske overvejelser og SMR
Konferencen var ikke bare et halleluja-arrangement. Laurent Leveugle, Vice President for New Nuclear i Fortum Finland, beskrev de økonomiske forudsætninger for at bringe kernekraft i spil. Han understregede, at så længe gennemsnitselprisen i Norge, Sverige og Finland ikke er højere, vil businesscasen for kernekraft være vanskelig uden en eller anden form for statslig involvering. En væsentlig faktor er, at ny kernekraft vil presse elpriserne og dermed reducere værdien af Fortums eksisterende forretning inden for vind-, vand- og kernekraft.
Et særligt fokuspunkt var Small Modular Reactors (SMR). Selvom SMR ofte nævnes som en løsning, har teknologien økonomiske udfordringer, især fordi store anlæg stadig er billigere per kWh. Økonomien i kernekraft afhænger af “economy of scale”, hvilket betyder, at store anlæg opnår væsentligt lavere omkostninger per produceret enhed energi. Omvendt kræver SMR mindre startkapital.
Johnny Hesthammer, administrerende direktør for Norsk Kjernekraft AS, udtalte, at de var klar til at bygge SMR og havde finansieringen på plads.
En mulig løsning på de umiddelbare høje priser, som blev drøftet på mødet, var en fælles nordisk strategi for kernekraft, hvor Norge, Sverige og Finland kunne standardisere teknologien og vælge de samme typer anlæg. Jo flere anlæg der bliver bygget af samme slags, desto mere lærer man, og desto billigere bliver det på sigt.
Konklusion
Mødet afspejlede en voksende interesse for kernekraft i Norge, men samtidig også en forståelse for de økonomiske og politiske udfordringer. En bred nordisk strategi kan være nøglen til at gøre kernekraft økonomisk bæredygtig, samtidig med at borgerinddragelse og lokal accept forbliver centrale elementer.
Mens debatten om kernekraft i Norge fortsætter, var der enighed om, at samarbejde mellem Norge, Sverige og Finland er afgørende for fremtiden. Det vil være oplagt, at Danmark melder sig ind i samarbejdet.
