Bliv medlem

Fermi Energias 7. årlige konference

REO valgte i år at sende en repræsentant til det estiske Fermi Energias 7 årlige konference om kernekraft med fokus på SMR. Det var denne artikels forfatter, Morten Sørensen, der fik fornøjelsen af at deltage 11. februar i Estlands hovedstad, Tallinn.

Fermi Energia er et estisk energiselskab, der arbejder for at introducere kernekraft i Estland – med fokus på små modulære reaktorer (SMR). Virksomheden blev stiftet i 2019 og har siden spillet en central rolle i den nationale debat om energisikkerhed og afkarbonisering.

Konferencen samlede politiske beslutningstagere, regulatorer, udviklere og leverandører fra Europa samt Canada og USA med fokus på konkret realisering af nye kernekraftprojekter – især SMR’er – i en tid præget af energikrise, elektrificering og geopolitisk usikkerhed.

Den gennemgående fortælling var, at kernekraft i stigende grad opfattes som en forudsætning for energisikkerhed og industriel konkurrenceevne – ikke blot som et klimaværktøj. Stabil, regulerbar produktion blev fremhævet som afgørende for elektrificering, datacentre, industri og forsyningssikkerhed i kolde vintre.

Konferencesalen i Tallinn. Deres udsendte ses på forreste række i stribet skjorte. De indlæg, der blev holdt på estisk, havde simultantolkning. Derfor høretelefonerne.

Optimisme – SMR-udrulningen tager form

Der tegner sig et tydeligt billede af fremdrift i flere lande:

  • Estland arbejder målrettet mod mulig idriftsættelse omkring 2035.

  • Polen planlægger op til 24 BWRX-300-enheder.

  • Nederlandene arbejder konkret med BWRX-300.

  • Storbritannien (UK) udvikler Rolls-Royce SMR med flådetænkning.

  • Ungarn, Bulgarien og Slovakiet har igangværende eller planlagte nybyggeriprojekter.

  • Canada er længst fremme med Darlington FOAK og fungerer som reference for Europa.

Fælles budskab: standarddesign, serieproduktion og international læring er afgørende for at reducere omkostninger og risiko.

Pessimisme – finansiering og industriel usikkerhed

Samtidig blev der peget på alvorlige udfordringer:

  • Sveriges finansieringsmodel er kompleks og under EU-statsstøttevurdering.

  • Risikodeling mellem stat og investor er politisk følsom.

  • I Nederlandene og dele af Tyskland ses tegn på afindustrialisering.

  • Flere virksomheder ved ikke, om de fortsat er i Europa om syv år.

Europa står således i et spændingsfelt mellem teknologisk momentum og strukturelle økonomiske barrierer.

På adressen https://fermi.ee/en/konverents/ kan man se en optagelse af konferencen.

Resume af de enkelte indlæg

1. Velkomst og moderatorernes indledning

Elise Poom og Henri Ormus (moderatorer)

Konferencen blev indledt med en rammesætning af energisituationen i Europa. Der blev peget på, at energipolitik nu i høj grad er sikkerhedspolitik. Kernekraft blev fremhævet som et stabiliserende element i energisystemet, særligt i nordiske og baltiske lande med kolde vintre og stigende elforbrug.

2. Åbningstale

Erkki Keldo, økonomi- og erhvervsminister (Estland)

Ministerens hovedbudskab var, at Estland har brug for mere stabil og konkurrencedygtig elproduktion. Landet ønsker at reducere importafhængighed og sikre et robust energisystem.

Han præciserede den estiske tidslinje:

  • 2029: Afslutning af den nationale planlægningsproces (planning permission).

  • 2031–32: Forventet byggetilladelse.

  • 2035: Mulig idriftsættelse af første 300 MW reaktor.

Han understregede, at staten skaber den regulatoriske og sikkerhedsmæssige ramme, men at selve investeringen er markedsbaseret. Kernekraft ses som supplement til vind og sol – ikke som erstatning.

3. Hilsen fra Fermi Energias bestyrelse

Sandor Liive, Formand for Fermi Energias bestyrelse

Fokus på investorperspektivet og nødvendigheden af regulatorisk klarhed. Han betonede, at kapital kun investeres, hvis rammevilkårene er stabile, og hvis staten tydeligt definerer ansvar og tilsyn.

4. Udvikling af ny kernekraft i Tyskland

Ulrich Gräber og Kalev Kallemets – Fermi Deutsche Industriekraft GmbH

Indlægget analyserede konsekvenserne af Tysklands udfasning af kernekraft:

  • Stigende CO₂-udledning.

  • Høje elpriser.

  • Pres på industrien.

  • Øget afhængighed af import.

Underskrivelsen på scenen

Der blev på scenen underskrevet et samarbejde mellem Fermi Deutsche Industriekraft og Steady Energy (Finland).

LDR – Low-temperature District Heating Reactor

LDR står for Low-temperature District Heating Reactor.

  • Producerer udelukkende varme.

  • Ingen elproduktion.

  • Ingen turbine eller generator.

  • Designet specifikt til fjernvarme.

  • Betydeligt simplere teknisk design.

Fraværet af elproduktion reducerer kompleksitet, sikkerhedssystemer og investeringsomkostninger.

Underskrivelsen af en samarbejdsaftale (MoU) mellem Fermi Deutsche Industriekraft GmbH og Steady Energy Oy. Formålet med samarbejdet er klart: at igangsætte udrulningen af små kernekraftreaktorer til industriel varmeproduktion i Tyskland samt til fjernvarmesystemer i byer.

5. Status for BWRX-300 i Nederlandene

Aaldrik Haijer, CEO, Orange Hills Energy

Oplægget fokuserede på regulatoriske forskelle mellem Canada og Europa.

Canada har:

  • Én regulator.

  • Designcertificering.

  • Standardiseret proces.

Europa har:

  • Nationale regulatorer.

  • Risiko for nationale særkrav.

  • Risiko for redesign og øgede omkostninger.

Afindustrialisering

Et centralt budskab var den industrielle usikkerhed i Nederlandene og dele af Europa:

  • Høje energipriser presser industrien.

  • Produktionsflytning uden for Europa.

  • Usikker investeringshorisont.

  • Flere virksomheder er usikre på deres europæiske tilstedeværelse om 7 år.

Dette skaber et paradoks: Kernekraft kræver langsigtede industrielle aftagere – men industrien er selv under pres.

SMR-udviklingen i Nederlandene er fanget i en ond spiral: Energipriserne er for høje, og derfor overvejer industrien at forlade landet. Men netop det, der kunne skabe stabile priser, kræver industri med langsigtede, faste aftaler.

6. Finansiering af kernekraft – den svenske model

Kristina Padrón, Chef for sekretariatet for finansiering af ny kernekraft, Regeringskansliet (Sverige)

Gennemgang af Sveriges finansieringsmodel:

  • Statslån (op til ca. 75 %).

  • Contract for Difference (prisgulv og -loft).

  • Risikodeling mellem stat og investor.

  • Eventuel statslig ejerandel.

Udfordringer:

  • EU’s statsstøtteregler.

  • Risiko for overkompensation.

  • Politisk balance mellem markedsvilkår og energipolitisk mål.

Finansiering fremstod som den største strukturelle udfordring.

7. Status for national arealplanlægning i Estland

Diana Revjako, medlem af direktionen i Fermi Energia

Gennemgang af den estiske specialplan:

  • To planlægningsfaser.

  • Offentlige høringer.

  • Teknologineutral lovgivning (TEOS).

  • Oprettelse af uafhængig regulator.

Tidslinjen viser:

  • 2029: Statens lokationsbeslutning.

  • 2031–32: Byggetilladelse.

  • 2035: Første 300 MW reaktor.

  • 2037: Anden 300 MW reaktor.

8. Påvirkning af kølevand på Østersøen

Nici Bergroth, teknisk direktør for nye kernekraftprojekter, Fortum (Finland)

Præsentationen gennemgik miljøpåvirkninger ved kølevand.

Hovedpointer:

  • Temperaturstigninger er lokale.

  • Påvirkningen koncentreres omkring udledningspunktet.

  • Ændringer i fiskebestand er geografisk begrænsede.

  • Effekterne er håndterbare og regulerede.

Der blev understreget, at påvirkningen ikke er regional, men lokalt afgrænset.

9. Opbygning af regulatorisk beredskab

Indrek Anepaio, koordinator for Estlands styregruppe for kernekraft under Klimaministeriet

Henviste til IAEA’s milestone-tilgang med 19 infrastrukturelementer, der strukturerer programudviklingen.

Fokusområder:

  • Uafhængig regulator (TTJA).

  • 3S-princippet (Safety, Security, Safeguards).

  • Kompetenceopbygning.

  • Internationalt samarbejde (IAEA, STUK, CNSC m.fl.).

Regulatoren skal være operationel fra 2027.

10. Entreprenørkompetencer i BWRX-300

Dagmara Peret (GE Hitachi Nuclear Energy)
Robert Rudich (SGE)

Fokus på:

  • Flådetænkning.

  • Leverandørkædeopbygning.

  • Polens plan om op til 24 enheder.

  • Gentagelseseffekt og læringskurve.

  • Standardisering som nøgle til omkostningsreduktion.

11. FOAK i Canada og europæisk udrulning

Jos Diening, Ontario Power Generation
Greg Thede, AECON

Darlington BWRX-300:

  • Byggetilladelse opnået.

  • Kommerciel drift planlagt 2029–30.

  • Integreret projektmodel.

  • Erfaring fra tidligere projekter.

Canada blev fremhævet som reference for Europa, herunder projekter i:

  • Polen

  • Estland

  • Nederlandene

  • UK

  • Ungarn

  • Bulgarien

  • Slovakiet

  • samt flere andre europæiske lande

Budskabet var, at europæiske projekter kan drage direkte nytte af canadisk erfaring.

12. Amerikanske reaktorer i Europa

Marta Vazquez, Business Development Manager, Empresarios Agrupados – Ghesa (EAG)

Argumenterede for:

  • Regulatorisk harmonisering.

  • Undgåelse af redesign.

  • Tidlig myndighedsdialog.

  • Fastholdelse af referencegrundlag.

13. Afslutning

Kalev Kallemets, CEO og medstifter, Fermi Energia

Opsummerede konferencen:

  • Europa har et historisk mulighedsvindue.

  • SMR-flåder skal tænkes regionalt.

  • Samarbejde mellem Estland, Polen, Canada og USA er centralt.

Kalev Kallemets er administrerende direktør i Fermi Energia og en central drivkraft bag arbejdet for at introducere moderne kernekraft i Estland. Han har tidligere været medlem af det estiske parlament, Riigikogu, og kombinerer politisk erfaring med teknologisk og energipolitisk indsigt. I sit afsluttende indlæg blev der også tid til at ære Enrico Fermi.

Morten Sørensen

Cand.scient. (fysik) og Ph.d. (elektronik).
Del på:

Kategorier

Bliv en del af Danmarks grønne omstilling

Bliv medlem

Gratis foredrag om elforsyning og kernekraft.

Send en mail til foredrag@reo.dk med oplysninger om tid og sted samt eventuelle ønsker til indhold. Så vender vi tilbage straks.