World Nuclear News fortæller at Strålsäkerhetsmyndigheten har lavet en positiv evaluering af ansøgningen om at bygge et svensk slutdepot til brugt atombrændsel i Forsmark. Ansøgningen blev indsendt i 2011.
De mangler stadig, at vurdere om dokumentationen lever op til myndighedskravene for deponering i mere end 100.000 år.
Myndighederne vil offentliggøre flere dele af deres evalueringer resten af året. Evalueringen skal være afsluttet i 2017 og en eventuel tilladelse forventes i 2020, hvorefter arbejdet med bygningen vil gå igang med det samme.
Det brugte brændsel vil først blive pakket i kobber containere, som derefter vil blive begravet i grundfjeldet, 500 meter under jorden. Containerne vil blive forseglet i Bentonit.
REO kommentar: Teknisk set er der ikke noget problem i at slutdeponere brugt atombrændsel. Problemerne er af ren politisk karakter, hvilket afspejler sig i, at det tager myndighederne mindst 9 år at gennemgå planerne for et depot. Kravene til at vende hver eneste sten i planerne flere gange, er overdrevet i forhold til eventuelle farer. Så omfattende procedurer er en alvorlig hæmsko for effektiv udnyttelse af en CO2-fri og økonomisk rentabel energikilde.
Atombrændsel, der kun er brugt en enkelt gang, indeholder stadig enorme mængder energi, og kunne med fordel genanvendes i stedet for at blive begravet. Årsagen til, at brændslet er radioaktivt i 100.000 år, og ikke særligt radioaktivt det meste af tiden, er, at det indeholder plutonium. Plutonium er modsat sit dårlige ry et fremragende og værdifuldt atombrændsel. Uden plutonium ville det brugte brændsel ophøre med at være radioaktivt efter kun 300 år.