REO’s talknuser, Søren Kjærsgård, har udarbejdet to meget grundige rapporter, en om dansk vindkraft 2013 og en om europæisk vindkraft 2013.
►Dansk vindkraft 2013 viser hvor meget ydelsen (effekten) fra vores 4500 vindmøller varierer fra dag til dag.
De havde i 2013 en maksimal ydelse på 4770 MW, men leverede i snit kun 29% (= 1380 MW). Konklusionen er, at vindkraft i stor stil kun virker, så længe der er back-up-kraftværker, der træder til, når det ikke blæser.
Se “Dansk vindkraft 2013” her
►Europæisk vindkraft 2013 sammenholder vindmøllernes produktion i Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Irland.
Rapporten viser, at der er overraskende stor samtidighed mellem vindmøllernes el-produktion i alle disse lande.
Derfor er konklusionen, at den megen omtale af et “smart-grid-elsystem” i Europa ikke kan løse problemet med den svingende elproduktion fra vindmøllerne.
Vindmølleindustrien skylder derfor offentligheden en redegørelse for, hvordan vindkraften kan blive en væsentlig del af Europas (og verdens) energiforsyning.