Ekstrabladet skildrer vores formands kamp for at få politikerne i tale om atomkraft. Succes’en er ikke overvældende, men det er dog lykkedes at finde få kandidater fra forskellige partier, der er villige til at tale pænt om den største CO2-frie energikilde. Men Atom-Thomas vil have svar, og han er sur!
Driver politikerne til vanvid: Atom-Thomas vil have svar
3 procent af den strøm, der bliver brugt i Danmark stammer fra atomkraft – men hvorfor vil politikerne ikke tale om det, og hvorfor er atomkraft ikke en del af den danske klimadebat?
– Her i valgkampen har jeg endelig fået chancen for at spørge politikerne ansigt-til-ansigt, hvad de mener om atomkraft?
– Og modsat min forventning, så fejler velviljen ofte ikke noget så længe man er på tomandshånd.
– I hvert fald har de alle en klar mening om atomkraft.
– Kandidaterne ved nemlig udmærket, hvor stor en forskel kerneenergien kan gøre for klima og pengepung. Bare se på Sverige og Frankrig, der har billig og CO2-fri elektricitet.
– Alligevel har jeg aldrig set en politiker her i Danmark have atomkraft på sin valgplakat. Har du set det?