På et debatmøde den 1. november på Aahus Universitet kunne de studerende stille spørgsmål til Lars Løkke, Jakob Ellemann og Tommy Ahlers, – alle ministre i regeringen. De studerende skulle foreslå emnerne, og på væggen bag panelet blev emnerne skrevet med større tekst, jo flere der ønskede dem debatteret. Atomkraft blev valgt af langt flest! Og hvad blev der så svaret?

Her citeres Aarhus Stiftstidende:

“Hvad er det vigtigste område for at skabe et bæredygtigt samfund”, blev tilhørerne spurgt. Og her blev atomkraft til en vis undren i panelet det største ord flankeret af genbrug.

Jakob Ellemann-Jensen svarede: “Atomkraft har en masse spændende aspekter, men miljømæssigt er der en masse affald, man skal af med, så jeg ser det ikke som en mulighed” – Lars Løkke mente, “det var et mærkeligt signal at sende ud i verden”.

En tilhører var ikke tilfreds, men savnede argumenter for, at vi ikke skulle tale mere om atomkraft.

Lars løkke: “Fordi det er pissefarligt, og ikke nødvendigt. Green Tech og vedvarende energi giver Danmark en enorm branding og konkurrencefordel ude i verden. Det skal vi ikke kaste ud til fordel for noget, der er så farligt som atomkraft”.

Jakob E-J supplerede:  “Det er både farligt og dyrt og ingen vil have affaldet”.

**

REO:  Det er positivt, at så mange studerende ønsker atomkraften til debat, og ufatteligt, at ledende ministre afslører, at de stort set intet ved om atomkraftens enestående mulighed for at afværge de værste klimaændringer.

En kendt REO-aktivist (BLA) formulerer det kort: “Det specielle ved området energi/atomkraft er, at man gerne må udtale sig uden at ane en brik om det.”

Link til omtalen i Aarhus Stiftstidende (De studerende ønsker ses nederst)