Vindmøller har været benyttet i flere hundrede år. Først til at male korn til mel og pumpe vand. Nogle steder kunne møllen trække tærskeværk, roehakker m.v. på landet.
Ordet vindkraft betyder, møllen laver strøm. Den trækker- gennem en gearkasse – en el-generator (dynamo), der producerer elektrisk energi, som fra gammel tid kaldes “kraft”.
De danske Elværkers første vindmølle blev bygget ved Gedser i 1957, og de to første moderne møller (Nibe-møllerne) kom i 1979. Mølletårnene var 45 meter høje, og vingerne 20 meter lange. Maksimal effekt for hver mølle: 630 kW. De er forlængst udtjent og fjernet.
Mange mølletyper har været afprøvet, men den kendte trevingede mølle vandt.
Den præcise betegnelse for en moderne vindmølle er: Tre-vinget hurtigløber. Foruden tre vinger har den i møllehatten en gearkasse, en generator, en bremse og en masse hjælpeudstyr til styring af møllen.
Lidt fysik:
Teorien siger, at det maksimalt er muligt at udnytte 59% af vindens kinetiske energi. Og de bedste møller ligger tæt ved 50%, så på det punkt er de næsten perfekte.
En vindmølles effekt vokser med 3. potens af vindhastigheden. Det betyder, at hvis vindhastigheden fordobles f.eks. fra 8 til 16 m/s, så vokser el-effekten 8 gange, altså f.eks. fra 200 kW til 1600 kW.
Det betyder, at strøm-produktionen fra Danmarks ca. 6000 vindmøller varierer mellem nul effekt og (i kraftig blæst) 5300 MW.

Danmarks Vindmølleforening udgiver løbende oversigter over antal vindmøller – og deres ydelse.

Se statistikken her.
Nye typer: I de senere år har man udviklet gearløse vindmøller. Rotoren er her direkte forbundet med en mangepolet synkron-generator, der leverer vekselstrøm med variabel frekvens. Vekselstrømmen går derefter gennem en frekvensomformer (elektronisk), der skaber 50 Hz vekselstrøm, der sendes ud på nettet. I stedet for elektrisk magnetisering af rotoren benyttes i stigende omfang permanente magneter bl.a. med stoffet neodymium. Det giver mindre tab, og nedsætter vægten af møllehatten væsentligt.
El-overløb: I kraftig blæst producerer vindmøllerne – sammen med den mindst mulige el-produktion fra kraft-varme-værkerne – mere strøm, end vi bruger i Danmark. Det kaldes “eloverløb”. Og dette overskud skal straks sælges bedst muligt til vore nabolande, men desværre tit til meget lav pris eller nul! – Som bekendt kan elektrisk energi ikke gemmes!
Endnu flere vindmøller vil give mere eloverløb, og oftere medføre eloverløb.

For at modvirke dette problem, kan vi vælge at bruge mange flere varmepumper og elbiler. Og vi kan indføre variable el-tariffer og “aktive elmålere”, så vi lokkes til at bruge mest strøm, når det blæser og om natten.
Vindmøllerne producerer på årsbasis en elmængde, der svarer til ca. 45 % af elforbruget. Men pga det nævnte eloverløb eksporteres ca. en tredjedel af strømmen, så den faktiske dækning er ca. 30 % af elforbruget.
Se rapport om dette.

Prisen for strøm fra vindmøller.
De nyeste havmølleparker er Rødsand 2 og Anholt. De leverer strøm for henholdsvis 62,9 øre/kW og105 øre/kWh de første ca. 13 år. – Heri er ikke medregnet prisen for backup til vindmøllerne. Vi skal jo have strøm også, når det ikke blæser, og det kan leveres vha kul, naturgas, biomasse eller ved import af strøm.

Den kommende havvindmøllepark Kriegers Flak skal levere strøm for 37 øre/kWh.
Til sammenligning koster strømmen fra kul, gas og kernekraft (fra Sverige) 30-35 øre/kWh.

Danmarks Vindmølleforening har en hjemmeside: dkvind.dk.
Der kan bla. ses kurver for Danmarks elforbrug, vind-produktion, solcellers produktion, kraftværkers produktion, import og eksport af el samt markedsprisen “on-line” – med kun få minutters forsinkelse !
⇒ Se Danmarks Vindmølleforenings hjemmeside

NB! Du skal klikke på sig-sag-kurven nederst – og derefter vælge (øverst til venstre), hvilke dage og hvilket område (øst/vest-Danmark), du vil se kurver for.