Der findes kul (stenkul) i forskellige kvaliteter. Dampkul bruges i kraftværker, der leverer el og evt. fjernvarme. Brændværdi ca. 25 GJ/ton. Kul består af 80-85% kulstof (= carbon, C), 8-10% aske, nitrogen (N), brint (= hydrogen, H) og en del vand. Ved forbrænding af 1 ton kul dannes ca. 3 ton CO2 (C + O2 ⇒ CO2). Desuden ca. 100 kg aske, svovl- og kvælstofoxider og vanddamp. Røgrensning fjerner flyveaske og det meste af svovldioxiden.
Brunkul er mindre rene (indeholder mere aske) og har derfor mindre brændværdi. De benyttes derfor især tæt ved brunkulsminerne.
Renere kul (metallurgiske kul) bruges især til stål-produktion.
Verdens årlige forbrug af kul til energi-produktion er (2017):  6260 Mt. (6260 mio. ton/år).
27,6 % af verdens samlede energiforbrug kommer fra kul, altså lidt mindre end oliens 34,2 %.
For 25-30 år siden kom næsten al Danmarks strøm fra kul, og vi brugte 11-12 Mt/år. Vores kul-forbrug er siden aftaget betydeligt, og i 2016 var det ca. 3,5 Mt/år. Nedgangen skyldes især overgang til naturgas og træpiller. Desuden bidrager vores 6000 vindmøller til el-produktionen, når det blæser.
Kul produceres især i Kina, USA, Australien, Indien, Rusland, Sydafrika, Indonesien, Polen og Colombia.

Historisk:

Det første danske kulkrafværk blev startet i Køge i 1891. Det var meget lille og leverede jævnstrøm til nogle få forbrugere. Samme år i november startede et 300 kW kraftværk i Odense. 110 volt jævnstrøm. I 1892 startede Gothersgade Elværk i København. 2 x 110 volt jævnstrøm.

​Vestre og Østre Elværk i København startede i 1898 og 1902: 2 x 220 V jævnstrøm.

NESA’s elværk i Skovshoved og Københavns Belysningsvæsens elværker leverede vekselstrøm fra 1907 og Finsenværket på Frederiksberg leverede vekselstrøm fra 1908.

Rundt i landet kom en række mindre kraftværker, som dog mest blev drevet af dieselmotorer.

Vekselstrøm kan vha transformatorer skabe højspændt strøm, og fra midten af 1920’erne havde SEAS og NVE højspændingsnet, som især blev forsynet fra H.C. Ørstedsværket, som var det største i København. Det blev i 1932 udvidet til en effekt på 156 MW, og var Nordens største elværk.

Allerede i 1915 blev Sjælland forbundet med Sverige.

To kulfyrede elværker blev startet sidst i 30’erne: Kyndbyværket ved Isefjorden og Masnedøværket ved Vordingborg. Effekten var henholdsvis 2 x 30 MW og 2 x 20 MW.

Under 2. Verdenskrig var der mangel på kul, så nogle værker blev fyret med danske brunkul.

Så sent som i1966 fik vi vores første oliefyrede kraftværk: Stigsnæsværket (Blok 1) på 140 MW og i 1970 (Blog 2) på 270 MW. – Olien var jo billig indtil 1973/74, hvor første energikrise øgede olieprisen betydeligt. Derfor blev flere ombygget til kul og flere kulkraftværker blev bygget mange steder i landet.

Da kulforbruget var størst, importerede vi 12 mio ton kul om året!

I dag kører kraftværkerne på kul, gas, halm, træpiller, flis og affald.