I Danmark erstatter vi især kul med bl.a. træ, flis og træpiller. – Men er det klimavenligt?

Emnet er blevet høj-aktuelt i disse år, hvor vi i Danmark vil reducere vores CO2-udslip med 70 % inden 2030, – målt i forhold til udslippet i 1990. Dette er formuleret i Klimaloven fra 2020.

Emnet belyses her af vores næstformand, Holger Skjerning, der i en årrække har beskæftiget sig med fysikken bag begrebet CO2-neutralitet.

I den aktuelle energi- og klimadebat er de fleste politikere enige om, at især Danmarks anvendelse af kul til produktion af el og varme skal reduceres og efterhånden helt erstattes af vindkraft, solceller, biomasse, og evt. naturgas. Plus import af strøm fra vore nabolande.

Og da vi ikke selv har biomasse nok, importerer vi en voksende mængde, især træpiller, som forbrændes på kraftvarmeværker til produktion af el og varme. I 2020: 4,3 mio. ton. Dansk biomasse udgjorde (2018) 92,7 PJ og importeret biomasse: 65 PJ. 1 PJ er 10^15 Joule. I alt leverede biomasse (2018) ca. 21 % af energiforbruget. – Det er langt mere end sol og vind tilsammen!

Det har startet en livlig debat: Er træ, flis og træpiller ”grøn energi”? Altså: er det CO2-neutralt? Nogle mener, at træ ikke er CO2-neutralt, fordi der naturligvis kommer CO2 op af skorstenen, når vi brænder det – faktisk en del mere pr kg brændsel end ved forbrænding af fossile brændsler, især fordi der er mere vand i biomasse. Kul har brændværdi: 25 GJ/ton, mens træ og flis ligger på ca. 15 GJ/ton.

Men så simpelt er det ikke! – Det er det samlede regnskab for dyrkning, fældning, transport og afbrænding, der afgør, om et brændsel er CO2-neutralt.

Brænde og flis fra danske skove er CO2-neutralt? – eller mere korrekt: næsten CO2-neutralt.

– Men hvorfor? – Først det fysiske bevis:

Danmark er et land med styr på skovbruget. Vi genplanter hvert år lige så megen skov, som vi fælder. Det er altså en stabil situation, hvor mængden af træer (og træ) er den samme år efter år. Derfor er der også hele tiden bundet samme mængde kulstof (C) i skovene. Og derfor udsendes der – totalt set – ikke CO2 til omgivelserne. Fysikere kalder det en stationær situation.

Derfor er brænde og flis fra de danske skove næsten CO2-neutralt. Hvert år!  At det kun er næsten CO2-neutralt (i snit ca. 95 %), skyldes at fældning, bearbejdning og transport af træ normalt udføres ved brug af diesel og benzin, som naturligvis udsender CO2.

Urørt skov: Når gamle og væltede træer får lov til at ligge i skovbunden (det kaldes urørt skov), vil de langsomt rådne og udsende CO2 (og en del metan), og man får ikke energi ud af det! – Så det er negativt for klimaet og økonomien, men sandsynligvis gavnligt for biodiversiteten! – Så det er et politisk spørgsmål, hvordan man prioriterer skovdriften.

En anden forklaring:

Lad os (lidt forenklet) sige, at vi hvert år fælder 1/50 (altså 2 %) af skoven og genplanter samme areal med nye træer. Det betyder, at der er ca. 49 gange så mange træer, der vokser videre og optager CO2 allerede samme eller næste år! – Dette medfører den nævnte CO2-neutralitet.

Kort sammenfattet:  Et års udnyttelse af træ og flis udsender præcis samme mængde CO2, som de 49 gange flere træer optager samme år. – Fysikere og matematikere kalder det en stationær proces, fordi alle parametre er de samme hvert år.

PS. Flere skovfolk har fortalt mig, at jeg kan regne med, at træerne i snit bliver ca. 50 år gamle. Derfor skriver jeg, at man hvert år fælder ca. 1/50 af træerne.

Den nævnte CO2-neutralitet er særlig vigtig, fordi Klimaloven som nævnt kræver, at den danske CO2-emissionen reduceres 70% inden 2030. Men ekstra vigtig, fordi mange – også professionelle fra bl.a. Klimarådet – tror, at der er en forsinkelse på mange år fra CO2 udsendes – til den igen er optaget i skovene. – Dette er som nævnt forkert!

Det kan også vises grafisk:

 

På figuren ses en skov, hvor søjlerne er træer i alle størrelser. Til venstre de små, nyplantede træer og til højre de i snit ca. 50 år gamle træer, der fældes hvert år (blå skravering).

Hvis vi hvert år fælder 1/50 (= 2 %) af træerne, vil ca 49 gange flere træer vokse videre (grøn skravering) og allerede samme eller næste år optage samme mængde CO2, som et års fældning udsender.

På figuren rykker alle “træerne” (søjlerne) hvert år et år til højre, og alle skovens træer vokser svarende til den grønne skravering. De nyplantede træer optager ganske lidt CO2, og de ældre en masse CO2.

Og det blåt- og det grøntskraverede areal er lige store. Skoven er i balance.

Vigtigt: De små, nyplantede træer optager som nævnt kun lidt CO2. Derfor tror mange, at der går en årrække (20-30-40 år!), før den udsendte CO2 er optaget. Men det er altså en misforståelse!

Men hvad med træpiller, som importeres i voksende mængder hvert år?

Der er desværre lande, der fælder mere skov, end de genplanter. Derfor er import og forbrænding af træpiller fra disse lande IKKE CO2-neutral. Desuden vil den lange transport af disse træpiller udsende CO2. Det kræver derfor mere viden at beregne, om træpiller fra disse lande er 60, 70 eller 80 % CO2-neutrale.

DONG/Ørsted oplyser, at de træpiller, der importeres til Ørsteds kraftværker, kommer fra lande, der (som Danmark) har styr på skovdriften. De kalder derfor træpillerne for “bæredygtige” eller ”grøn energi”. Om dette er korrekt, kan REO ikke afgøre!

Global skovrydning:. Som nævnt fældes der mange steder i verden langt mere skov, end der genplantes. I alt menes det, at ca. 20 % af CO2-stigningen i atmosfæren skyldes global skovrydning. Det er værst i Sydamerika, men internationalt pres og rådgivning har forbedret situationen, så problemet langsomt bliver mindre.

Omvendt er der mange lande, der har masser af skov (Sverige, Norge, Rusland, Canada) – og de kan levere store mængder “bæredygtig” biomasse til bl.a. Danmark, hvor den erstatter kul.

Det er ikke kun træ, der er CO2-neutralt. Også halm, korn og energi-afgrøder er af samme grund CO2-neutrale. – Men vi bør som sagt kalde dem “næsten CO2-neutrale”, fordi hele processen: såning, høst, forarbejdning og transport udsender CO2. Faktisk medgår der mere energi til indsamling og transport af f.eks. halm end af træ og flis, så CO2-neutraliteten er helt sikkert mindre.

Heller ikke alle andre VE-kilder er helt CO2-neutrale. Vindmøller, solceller, vandkraftværker og atomkraftværker kaldes CO2-neutrale. Men der bruges materialer og fossil energi, når de bygges, vedligeholdes og nedrives. Så de bør kaldes “næsten CO2-neutrale”.

Vigtig tilføjelse:  En af REO’s kemikere ønsker at tilføje, at Danmark bør overveje, om en større del af vores biomasse bør anvendes til produktion af flydende brændstoffer til den tunge transport.

Denne redegørelse for træ’s og flis’s CO2-neutralitet har ligget på REO.dk siden 2013, men er uddybet flere gange, sidst 20.02.2022.

Holger Skjerning