I anledning af, at 525 beboere ved Vestkysten har krævet erstatning, hvis der bygges to kystnære vindmølleparker ud for Ringkøbing, har vi skrevet et indlæg til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Der er nemlig flere grunde til at droppe et sådant projekt.

Se vindmøllernes placering

  • Af Holger Skjerning, Næstformand i REO

    Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
    Der er snart for mange vindmøller
    Radioavisen på P1 meddelte i dag, 6/4, at der er 525 underskrifter på et erstatningskrav sendt til energinet.dk. Men modstanden er kun begrundet med møllernes udseende og deres placering 4-10 km fra kysten. Der er imidlertid et par meget vigtige “tekniske” grunde til at modsætte sig vindmøllebyggeriet.

    Vi har nemlig allerede nu så mange vindmøller, at vi ikke kan bruge al strømmen, når det blæser kraftigt, og endnu værre: – vi mangler strøm, når det ikke blæser. På dkvind.dk kan alle gå ind og se, at vi i blæsevejr sender ca. 1000 MW strøm ud af landet, og i stille vejr køber ca. 1000 MW fra især Sverige og Norge.

    Somme tider lidt mere og somme tider lidt mindre. På dkvind.dk skal man klikke på zig-zag-kurven nederst for at se de nævnte kurver. Så længe, vi kan købe og sælge strøm, når vi har brug for det, er problemet kun, at vi sælger billigt og køber dyrt, så det øger prisen for strøm i Danmark. Men spørgsmålet er, om vi i fremtiden vil satse på, at vi altid kan købe strøm, når det ikke blæser? Hvis andre lande også bygger mange vindmøller, skal de jo også af med strømmen i kraftig blæst. Det gælder allerede nu i Tyskland, der kun sjældent vil modtage vores overskud af strøm.

    Et alvorligt problem er også, at de kraftværker, der hidtil har leveret strøm, når det ikke blæser, nu ønsker at lukke, fordi det er dyrt at lade dem køre, når de kun skal levere strøm en del af tiden. – De skal derfor have tilskud for at køre videre. Tilsidst vil jeg nævne endnu et argument imod flere vindmøller. Med det nugældende CO2-kvotesystem er de mange vindmøller ikke til gavn for klimaet.

    Den sparede CO2 i Danmark kan udnyttes af andre europæiske lande, bl.a. Polen og Tyskland, der kan købe de danske kvoter billigt og derfor kan bruge flere kul og brunkul – og dermed udsende den CO2, som vi sparer i Danmark! – Dette forsøger man at ændre, men hidtil uden held. Det er derfor – efter min mening – slet ikke møllernes udseende, der er det største problem, men forsyningssikkerheden for os alle.