Analyse: Politikerne skal om ikke så mange år forberede sig på at foretage et afgørende valg af energisystem, hvis vi skal klare os uden de fossile brændsler i 2050.

Af​ Sanne Wittrup​ 24. maj 2014 kl. 10:00

Med denne uges offentliggørelse af Energistyrelsens scenarieanalyser af det danske energisystem frem mod 2050 er der for første gang skabt en fælles reference for politikerne og os andre i debatten om, hvorvidt og hvordan man kan indrette et Danmark helt uden fossile brændsler. Forudsat selvfølgelig at man anerkender dette politiske mål.

Læs også:​ Ny beregning: Det koster hver dansker 1.000 kroner at blive fossilfri

Men scenarieanalyserne gør det samtidig glasklart, at politikerne inden alt for længe skal foretage et vigtigt valg mellem to veje frem mod målet.

Kort fortalt præsenterede styrelsen fire forskellige scenarier for 2050, som alle viser, at det er teknisk muligt at energiforsyne bygninger, biler, fly, tog, virksomheder og private hjem med videre udelukkende ved hjælp af vedvarende energi. Og at det er muligt med den teknologi, vi kender i dag.

At gøre dette koster mellem 5 og 22 pct. mere i årlige omkostninger i 2050 – afhængig af det valgte scenarie – end i et 2050-scenarium, hvor vi fortsætter som nu med fossile brændsler som vigtigste energi­kilde.​

De fire scenarier – som alle forudsætter besparelser på 30-35 pct. i energiforbruget – fordeler sig på to biomasse-scenarier og to vindkraft/brint-scenarier:

I Biomasse-scenariet, der har et årligt brændselforbrug på 443 PJ, importerer man store mængder biomasse, beholder centrale kraftværker med lavere kapacitet end i dag og kombinerer med en del vindkraft og en elektrificering af transportsektoren. Det er bukettens biligste scenarium.

I scenariet Bio+ ser energisystemet ud som i dag – blot erstattes kul, olie og naturgas med masser af importeret biomasse, og benzin og diesel med biobrændstoffer. Det giver et brændselsforbrug på 710 PJ og er det dyreste scenarie.

I Vindkraft-scenariet elektriciferes kraftigt i transport-, varme- og indu­stri-sektorerne, og der udbygges heftigt med havvind, svarende til en havmøllepark på 400 MW om året. Brint anvendes til opgradering af biogas, og man anvender biomasse, der svarer til, hvad vi selv kan producere i Danmark. Dette scenarium er det næstbilligste og har et brændselsforbrug på 255 PJ. Her er ingen centrale kraftværker tilbage.

Endelig er der Brint-scenariet, hvor bioenergiforbruget skæres yderligere ned og erstattes af brint – især til opgradering af biogas og biomasse. Her behøves endnu mere vindkraft, og her er heller ingen centrale kraftværker tilbage.

Brintscenariet er det næstdyreste scenarium, men har det laveste brændselsforbrug på bare 192 PJ.

Det overordnede valg
Rapporten om de fire scenarier inde­holder selvfølgelig rigtig mange flere detaljer, beregninger, overvejelser og redegørelser for sammenhænge og resultater, som man selv kan studere.

Og selvsom Energistyrelsen selv lægger vægt på, at der ikke er tale om facitlister for, hvordan energisystemet skal strikkes sammen, så træder konturerne af et vigtigt, overordnet valg alligevel frem i rapporten: valget mellem et vindkraft- og et biomassesystem.

Dette valg indebærer blandt andet en stillingtagen til biomasse som bæredygtig ressource i større stil og en stillingtagen til, om vi vil basere vores energiforsyning på importeret biomasse, som udfordrer brændselssikkerheden. Eller om vi hellere vil have et gennemelektrificeret vinddrevet system med begrænset brug af biomasse, men hvor vi bliver udfordret på elforsyningssikkerheden.

Kendt eller ukendt
Det er også et valg mellem en kendt struktur med (enkelte) centrale kraftværker i biomassemodellen og en ny struktur uden kraftværker, massiv satsning på vindkraft og relativ nye brint- og opgraderingsteknologier.

Ifølge Energistyrelsens oplæg skal dette valg træffes ‘kort efter 2020’. Andre mener, at det skal ske allerede, når energipolitikerne begynder at træffe beslutninger, der rækker ud over 2020 og skal afløse den nuværende energiaftale.

Med scenariernes mange fællestræk – som f.eks. udbygning med vindkraft og en vis elektrificering – giver det god mening, at politikerne tænker sig om nogle år endnu.

For andre – f.eks. teknologi­udviklere og investorer – kunne det måske være rart tidligere at få et vink om, hvilken vej Danmark vil gå frem mod et energisystem uden fossile brændsler.