Grohnde-atomkraftværket i Tyskland (billedet) har som den eneste reaktor i verden siden indvielsen i 1984 produceret over 400 TWh (terawatt-timer) strøm. Til sammenligning bruger vi i Danmark ca. 35 TWh om året, så det svarer til Danmarks elforbrug i 11,4 år! – Vi kan tilføje, at de store køletårne næsten stjæler billedet fra selve kraftværket, der dog skimtes bagved! – Mange billedredaktører tror fejlagtigt, at køletårne karakteriserer atomkraft! – Men danske, svenske og finske kernekraftværker ligger (skal ligge) ved havet og blive kølet med havvand!

Samtidig har en enhed på det canadiske Darlington-anlæg sat ny verdensrekord for antal dage i drift. Det har kørt i 1106 dage uden at stoppe, og altså uden at skifte brændsel. Dette sker nu, samtidig med at det inspiceres rutinemæssigt og opgraderes (moderniseres).

Men der er forskel på tysk og canadisk energipolitik:  Det canadiske kører videre, mens det tyske lukkes af politiske grunde før årets udgang. REO, kort: “forstå det, hvem der kan!”