Sidste: Energy Supply meddelte 29/12-2025, at der nu kun et et firma (Aalborg Portland), der ansøger om støtte til et CCS-projekt!
REO: Aalborg Portland er i en anden situation end de øvrige CO2-udledere. Ved cementproduktion er det selve den kemiske proces, der frigiver CO2. Så denne udledning kan ikke reduceres, hvis der stadig skal produceres samme mængde cement! – Derfor vil det være rimeligt, hvis de får en anden CO2-ordning end firmaer, der kan optimere deres processer og derved udlede mindre CO2.
Ifølge Energy Supply den 22/12-2025 meddelte Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), at de heller ikke kommer til at byde ind på de 28,7 mia. kr. i statens tredje CCS-udbud. – Så er der kun to udbydere tilbage!
10/12-2025 skriver ing.pro.dk: “Først var de ti, så blev de til otte og i sidste uge smuttede endnu fire. I går eftermiddags røg endnu en. Det er, hvad der er tilbage af mulige ansøgere til statens højt profilerede CCS-pulje. REO opregner: Så må der være tre tilbage (efter 10/12).
04/12-2025 skrev Energy Supply, at en række planlagte CCS-projekter droppes eller udskydes.
Vi citerer: “Dermed er der for tredje gang på én dag en af Energistyrelsens otte prækvalificerede aktører, der dropper udbuddet om CO2-fangst. Bare fem aktører er tilbage”. – Nu kun tre!
Med puljen på 28,7 milliarder støttekroner regner regeringen med, at der i 2030 vil være mulighed for at lagre 2,3 mio. ton CO2 i undergrunden.
REO har kommenteret dette på Energy Supply med følgende “opsang” om dette “vildskud” til CO2-reduktion:
Det er forståeligt og forventet, at det ikke kan betale sig at opfange og lagre CO2, når det er langt billigere og mere effektivt at producere energien vha “non-CO2-energikilder.
Allerede for 15 – 20 år siden forklarede REO (Reel Energioplysning), at CCS er særdeles dyr og ineffektiv. Dengang blev det beregnet, at CCS på kulfyrede kraftværker krævede ca 40 % ekstra kul eller tilsvarende anden energi til CCS-processerne, og REO har lige siden argumenteret imod denne helt overflødige ekstra omkostning.
Globalt vil øget anvendelse af vandkraft, kernekraft og CO2-neutral biomasse være de mest effektive energikilder, når de fossile energier skal udfases.