fortæller, at Vattenfall og EOn har besluttet at lukke reaktorerne Ringhals 1 og 2 mellem 2018 og 2020, flere år før tid.
Begge reaktorer har lige afsluttet opgradering og modernisering, men nu er det besluttet at lukke dem alligevel. Forklaring fra Vattenfall er, at markedsforholdene og høje skatter på den rene atomstrøm, gør yderligere investeringer urentable.
Ringhals 1 er en Boiling Water Reactor (BWR) på 878 MWe, som blev bygget i 1976. Ringhals 2 er en Pressurerized Water Reactor (PWR) på 807 MWe fra 1975. Tilbage er Ringhals 3 og Ringhals 4.
REO kommentar: Det er ufatteligt at med alle de midler, der bruges i kampen mod CO2, så er det beskatning, der driver beslutningen om at lukke CO2-frie kraftværker. Markedsforholdene er langt fra frie, og er politisk skruet sammen til, at fremme variable energikilder, som sol og vind, men ikke den rene stabile atomkraft. Som alle andre steder giver lukkede atomkraftværker vind i sejlene til kulkraften. Konklusionen kan kun være, at Sverige (politisk) ikke tager kampen mod CO2 alvorlig, og indførelse af de variable energikilder er vigtigere end velstanden fra billig og ren atomkraft.