Varmepumper bliver mere og mere udbredt både i Danmark og i verden. Princippet er det samme som i et køleskab, hvor der hentes varme fra skabets indre, og hvor det afleveres på skabets bagside. – Og da varme jo ikke selv flytter sig fra et koldt til et varmt sted, skal den “pumpes” af en kompressor. Deraf navnet varmepumpe.
Til boligopvarmning hentes varmen ude og afleveres inde. Der er fire almindelige typer varmepumper. Ved jordvarme hentes varmen fra et par hundrede meter jordslanger, og den afleveres inde i huset – enten til radiatorer (jord/vand-anlæg) eller til luften (jord/luft-anlæg).
Varmen kan også hentes fra ude-luften og afleveres til luften inde (luft/luft) eller til radiatorer eller gulvvarme (luft/vand).
Energistyrelsen anslår, at mellem 60.000 og 70.000 boligejere i dag (2016) har varmepumper.
Bjergvarme:
Endelig skal det nævnes, at man kan hente varmen fra f.eks. 100-150 meter lodrette rør. Det er dyrere end alm. jordvarme, og der stilles større krav til sikkerheden (grundvandet). I Sverige er det mere udbredt. De kalder det “bjergvarme”.
Hvorfor vælger man en varmepumpe?
Fidusen ved varmepumper er, at den afleverede varmemængde er 3, 4 eller 5 gange større, end den el-mængde, der bruges – og som du betaler for. Man siger, at varmepumpens effektfaktor (COP = Coefficient Of Power) er 3, 4 eller 5. COP er større for jordvarme end for luftvarme, fordi jordens temperatur om vinteren er højere end udeluftens temperatur (det meste af tiden).
Jordvarme koster (foruden evt. radiatorer) 50.000-80.000 kr, fordi der skal nedgraves 2-300 meter jordslanger og opsættes en unit med pumper, kompressor, varmeveksler, ventiler og automatik.
Simple luft/luft-varmepumper kan købes billigt i byggemarkeder, ofte for kun 3000 – 6000 kr *), og er man lidt fingernem, kan man selv installere dem. Lidt mere professionelle luft/luft-anlæg koster 15.000 til 20.000 kr. Noget dyrere, hvis de skal installeres af en montør.
Hvis vi i Danmark vil bygge flere vindmøller, skal vi politisk bl.a. støtte udbredelsen af varmepumper og elbiler samt indføre variable el-teriffer, så en del af forbruget flyttes til perioder med blæst. Vindmøllerne leverer allerede nu – i kraftig blæst – mere strøm, end vi selv kan bruge. Denne overskudsstrøm kan udnyttes af varmepumper, fordi boligers varmebehov er størst, når det blæser og er koldt – og til opladning af el- og hybridbiler.
Teknisk fungerer en varmepumpe ved, at et kølemiddel i et lukket kredsløb fordamper ved lavt tryk (i fordamperen). Derved optages varme på den kolde side. Denne gas fortættes igen ved højt tryk (i kondensatoren), hvorved der afgives varme på den varme side. Og som nævnt bruger pumpen (kompressoren) meget mindre el-energi, end der afleveres i kondensatoren.
Store varmepumper kan også installeres i kraftvarmeværkerne, hvor de kan udnytte den nævnte overskudsstrøm til opvarmning af fjernvarmevand.
*): Vær opmærksom på, om de billige VP egner sig til det danske klima. De skal jo kunne afrime automatisk, fordi der dannes is på fordamperen – især i fugtig luft ved temperaturer mellem +3 og -1 grader.
Og til frostsikring af sommerhuse, skal varmepumpens termostat kunne sættes på f.eks. 5 eller 8 grader.
Luft/vand-varmepumper er nu også blevet mere effektive og billigere.
⇒ Se et eksempel på dette:
Man kan desuden kombinere solvarme og luft/vand-varmepumpe.
⇒ Se et eksempel på dette:
