Råolie består af kul-brinter, og findes i store mængder, især i Mellemøsten, der tegner sig for mere end 70% af de kendte reserver.
Venezuela har 7%, Rusland 6%, USA og Canada hver 2%.
Til sammenligning har Norge og Danmark tilsammen 0,6%.
Denne ulige fordeling har givet anledning til utallige stridigheder mellem forbrugerlandene og olielandene, og bla. skabt to energikriser i 1973/74 og 1979, hvor olieprisen steg voldsomt.
Den danske olie-produktion toppede i 2004 (19 mio. ton/år) og er nu 14 mio. ton/år. – Vi har i en årrække været selvforsynende med både olie og naturgas, men det eventyr slutter for olien i 2018 og for gassen i 2020. *) – Så hvis Danmark ikke får kernekraft inden for en kort årrække, skal vi igen importere olie og gas, og staten går glip af enorme indtægter (afgifter) fra Nordsøen.
Hvordan er olien dannet?
Råolie er dannet på steder, hvor organisk materiale (plankton og døde smådyr, m.v.) er sunket tilbunds på havbunden og senere blevet dækket af sand, kalk, m.v. Højt tryk i lang tid har langsomt dannet gas og olie, der ofte ligger i lommer med gassen øverst, så olie og nederst vand.
Råolien behandles på raffinaderier, hvor den (bl.a. ved destillation og ved tilsætning af brint) omdannes til olieprodukterne benzin, gasolie, dieselolie, fuelolie og tjæreprodukter. Desuden er olien råstof for den kemiske industri.
Oliens gennemsnitlige brændværdi er ca. 42 GJ/ton, hvor kul har brændværdien 25 GJ/ton.
35% af verdens energiforbrug kommer fra olieprodukterne.
*) Der bores nu (2012) efter såkaldt skifergas (Shalegas) i Nordjylland, senere måske også i Nordsjælland. Hvis der findes skifergas, og hvis det kan udvindes (også politisk?), kan det ændre forsynings-situationen markant.
