Aarhus Byråd har bedt Kredsløb om at udfase brugen af biomasse, når aftalen om varme fra Studstrupværket udløber ved udgangen af 2030. Det betyder, at en stor del af den nuværende fjernvarmeproduktion i Aarhus skal erstattes af andre løsninger, blandt andet store varmepumper.
Studstrup 3 leverer også elektricitet
Men Studstrup 3 producerer ikke kun fjernvarme. Værket leverer også betydelige mængder elektricitet til elsystemet nemlig 1,3 TWh i 2025. Til sammenligning var Danmarks nettoimport af elektrisk energi 7,4 TWh i 2025, så 1,3 TWh betyder noget. Det er en vigtig pointe, som nemt forsvinder i debatten om fremtidens fjernvarme.
Som det fremgår af figurerne nedenfor, producerede Studstrup 3 i lange perioder omkring 250-300 MW el i januar og februar 2025. Den samlede elproduktion i januar 2025 var ca. 172 GWh. Hvis Ørsted vælger helt at lukke Studstrup 3 efter 2030, forsvinder denne elproduktion samtidig med, at fjernvarmen skal produceres på en ny måde.
Studstrup 3 har hidtil leveret omkring 1.500 GWh fjernvarme om året til Kredsløb. Med en almindelig dansk fjernvarmeprofil svarer det til omkring 270 GWh varme i januar. Hvis denne varme i stedet skal leveres af varmepumper med en gennemsnitlig COP på 3, kræver det omkring 90 GWh elektricitet i januar.
Varmepumper øger elforbruget samtidig med, at elproduktion forsvinder
I elsystemet betyder det to ting på samme tid: Man mister den elproduktion, Studstrup 3 tidligere leverede, og man får et nyt elforbrug til varmepumperne. For januar 2025 svarer det med disse antagelser til en samlet ændring på omkring 260 GWh.
Til sammenligning vil Thor Havvindmøllepark på 1 GW med en kapacitetsfaktor på 50 % producere omkring 372 GWh i en gennemsnitlig januar:
1 GW × 24 timer × 31 dage × 0,5 = 372 GWh.
Den ekstra belastning svarer dermed til omkring 70 % af Thor Havvindmølleparks elproduktion i januar. Det er ikke en lille systemændring.
Effektmæssigt kan udfordringen blive endnu større. Vindkraft og fjernvarme kan ellers på mange måder spille godt sammen, fordi varmt vand i store akkumuleringstanke er en meget effektiv og billig måde at lagre energi på. Fjernvarmesystemet kan derfor fungere som en vigtig buffer, når der er rigeligt med vind og lave elpriser.
Men bufferen har sine grænser. Selv med store akkumuleringstanke er det næppe realistisk at lagre nok varme til at dække en hel uges dunkelflaute i januar. I en længere periode med svag vind mangler man derfor ikke blot de 250-300 MW el, som Studstrup 3 tidligere kunne levere. Varmepumperne vil samtidig skulle forsynes med måske omkring 120 MW el. Dermed kan elsystemet stå med et ekstra effektbehov i størrelsesordenen 400 MW.
Elmarkedet belønner ikke kapacitet
Det peger på en grundlæggende svaghed ved det nuværende elmarked. De enkelte aktører træffer beslutninger ud fra deres egen økonomi: Skal et værk starte, stoppe, ombygges eller lukkes? Men markedet giver ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt incitament til at opretholde regulerbar kapacitet.
Det er et problem, fordi prisen for ikke at have elektrisk energi til rådighed kan være meget høj. Manglende elproduktion i en presset situation er ikke bare et spørgsmål om en lidt højere elpris. Det kan betyde afbrud, tabt produktion, svækket forsyningssikkerhed og store samfundsøkonomiske omkostninger.
Hvis Skagerrak 1 og 2 samtidig er taget ud af drift inden 2030, hvilket lige nu ser ud til at være det mest sandsynlige scenarie, reduceres importkapaciteten fra Norge med 500 MW. Det gør spørgsmålet om forsyningssikkerhed endnu mere relevant. Aarhus Kommunes beslutning kan medføre et ekstra effektbehov på omkring 400 MW, mens udfasningen af Skagerrak 1 og 2 kan reducere importkapaciteten med yderligere 500 MW.
Man må håbe, at Energinet nu har lært, at der skal råbes højere, når det ser problemer i horisonten.s
