Mandag den 24. februar og tirsdag den 25. februar havde REO arrangeret en studietur for kommunalpolitikere, og 30 deltagere havde takket ja til tilbuddet. Hoveddestinationen var Halden kommune i Norge, tæt på grænsen til Sverige.
Halden er kendt for Fredriksten Fæstning, hvor den svenske konge Karl XII blev dræbt under belejringen i 1718. Byen spillede en vigtig rolle i forsvaret mod svenske angreb i 1600- og 1700-tallet, men i dag er den også kendt som Norges center for kernekraft. Institutt for Energiteknikk (IFE), som tidligere drev Haldenreaktoren, har haft en central rolle i forskning inden for nuklear teknologi.
Halden er desuden en af omkring 10 norske kommuner, der har fået foretaget indledende udredninger om muligheden for at etablere små modulære reaktorer (SMR). Borgmesteren i Halden, Fredrik Holm (Høyre), er også formand for Norske Kjernekraftkommuner (NKK), en interesseorganisation for ca. 60 norske kommuner, der undersøger kernekraft som en del af fremtidens energiforsyning. Organisationen arbejder for en faktabaseret debat og større kommunal indflydelse på energipolitikken.
Hvorfor kommunalpolitikere?
Hvorfor kommunalpolitikere spørger du måske. På Halden Rådhus gav Fredrik Holm svaret på et letforståeligt norsk:
Hvorfor kommunerne?
• Landets viktigste samfunnsutvikler.
• Tung folkelig forankring og høy legitimitet.
• Tvinges til helhetlig ansvar i alle vurderinger.
• Direkte ansvar for beslutninger og meninger.
• Den viktigste lobbyorganisasjonen opp mot nasjonale myndigheter

Besøg på DTU
Bussen startede tidligt mandag morgen i Randers og samlede kommunalpolitikere op på vejen til DTU Lyngby, hvor centerleder på DTU, Bent Lauritzen, og forfatter Hans Jørgen Nielsen stod klar til at tage imod os. Hans Jørgen Nielsen har skrevet bogen Atomkraft – alt det ingen har fortalt os (https://atomkraftbogen.dk/).
I sit indlæg påpegede Hans Jørgen, at frygten for kernekraft ofte bygger på misforståelser og historiske fordomme, og han aflivede flere myter. Vidste du for eksempel, at fortællingen om deforme børn efter Tjernobyl er en vandrehistorie? Det er fastslået af WHO, IAEA og UNSCEAR. Som Sundhedsstyrelsen skriver: “Arvelige effekter af ioniserende stråling er aldrig blevet påvist hos mennesker. Selv hvis en person udsættes for en høj stråledosis, er der således ingen kendt risiko for skader på personens fremtidige børn.”
Bent Lauritzen fortalte om, hvad kernekraft kan bidrage med, herunder:
- Styrbar energi
- Skalerbar energi
- Større selvforsyningsgrad
- CO₂-fri energi
Men han fremhævede også nogle af de udfordringer, der følger med:
- Offentlig accept
- Manglende kompetencer
- Høje enhedsomkostninger
- Reguleringer
Bent gav desuden en introduktion til kernekraftens rolle i energisystemet, herunder teknologiske fremskridt, sikkerhed og bæredygtighed. Han forklarede forskellen på store og små reaktorer og kom ind på nye 4. generationsreaktorer, som har mange anvendelsesmuligheder, men stadig ligger et stykke ude i fremtiden. Derudover adresserede han myter og fakta om kernekraft, blandt andet affaldshåndtering og økonomi.
Fra DTU gik turen over Helsingør direkte til Halden med et kort stop for aftensmad på ChopChop Asian Express (prøv det næste gang, du er i Sverige).
Tirsdag morgen kl. 9.00 på Halden Rådhus blev vi budt velkommen af Norske Kjernekraftkommuner ved borgmester Fredrik Holm, projektleder Åsmund Bråtekas samt Håvard Kristiansen fra Norsk Kjernekraft A/S. Formiddagens præsentationer ved ovennævnte er forsøgt opsummeret herunder.
Energisituationen i Norge og behovet for nye løsninger
Norge har historisk set været selvforsynende med elektricitet, primært fra vandkraft, som stadig udgør 88 % af landets elproduktion. Imidlertid står landet over for en voksende udfordring: Stigende elforbrug og nye klimamål kræver en betydelig udvidelse af energiproduktionen. Ifølge energiprognoser skal Norge fordoble sin elproduktion for at opfylde klimamålene i 2050.
Særligt i Oslo-regionen er der allerede en el-mangel på 18 TWh årligt, og behovet for mere kapacitet bliver kun større i takt med, at elektrificeringen af samfundet skrider frem. Mens den norske regering primært har satset på vind- og solenergi, argumenterer flere aktører for, at kernekraft bør være en del af løsningen. I Norge vægter man uspoleret natur langt højere end i Danmark, og derfor er vindmøller på land upopulære.
Kernekraftens rolle i fremtidens energimiks
Flere norske kommuner har dannet organisationen Norske Kjernekraftkommuner (NKK), som arbejder for at fremme kernekraft som en mulig energikilde. De mener, at små modulære reaktorer (SMR) kan spille en vigtig rolle i at sikre en stabil energiforsyning uden at belaste klimaet og miljøet i samme grad som vindmølleparker og solcelleanlæg.
Et centralt mål for NKK er at skabe en faktabaseret og mindre polariseret debat om kernekraft. Organisationen ønsker at sikre, at kommuner bliver inddraget i beslutningsprocesserne, da det er kommunerne, der står for lokal udvikling og energiplanlægning.
Halden som case: Et muligt norsk kernekraftværk
Et konkret eksempel på en norsk kommune, der undersøger kernekraftens muligheder, er Halden. Her er Halden Kjernekraft AS blevet etableret i samarbejde med det kommunalt ejede energiselskab Østfold Energi og virksomheden Norsk Kjernekraft. Planen er at udvikle et SMR-baseret kraftværk, der kan levere mellem 2,5 og 10 TWh elektricitet årligt.
Kommunens ambitioner med projektet er at:
- Sikre en stabil energiforsyning, der kan understøtte vækst og industri i regionen.
- Skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling, da et kernekraftværk vil kræve både byggeri, drift og vedligeholdelse.
- Bidrage til klimamålene ved at tilbyde CO₂-fri energi, der kan supplere den eksisterende vandkraft.
De lokale beslutningstagere i Halden understregede dog, at der stadig er store udfordringer, som skal håndteres. Det gælder blandt andet offentlig accept, sikkerhedsreguleringer og finansiering af et sådant projekt.
Kommunernes rolle i energipolitikken
Under turen blev det tydeligt, at kommuner har en afgørende rolle i udviklingen af fremtidens energipolitik. I Norge er det kommunerne, der driver initiativerne for en mere diversificeret energiforsyning, og de danske deltagere fik inspiration til, hvordan danske kommuner også kan spille en mere aktiv rolle i energidebatten.
Kommunerne kan:
- Være initiativtagere til undersøgelser og debat om kernekraftens muligheder.
- Sikre offentlig opbakning ved at inddrage borgere og interessenter i beslutningsprocessen.
- Påvirke nationale politikere til at træffe beslutninger, der fremmer stabile og bæredygtige energikilder.
Besøg på lokation for muligt kernekraftværk og Østfold Vandkraftværk
Over middag var der et kort indlæg fra KSO Sverige, som står for Kärnkraftskommunernas Samarbetsorgan. Det er en organisation, der repræsenterer svenske kommuner med tilknytning til kernekraft.
Derefter gik turen 10 km øst for Halden centrum, hvor Norsk Kjernekraft efter en grundig udredning med mange hensyn har udpeget et egnet stykke skov (40 ha) ned til Femsjøen. Aftalen med lodsejeren er på plads. Værket kan med fire reaktorer á 300 MW opnå en samlet kapacitet på op til 1,2 GW, svarende til ca. 30 % af Danmarks nuværende gennemsnitlige elforbrug.

Bussen svingede også forbi Østfolk vandkraftværk inden turen gik tilbage mod Danmark.

Dansk netværk under dannelse
På vej hjem i bussen var der opbakning til at arbejde videre med et dansk netværk for kommunalpolitikere – i første omgang på individniveau og senere muligvis som en decideret kommuneforening efter norsk forbillede. Sent om natten mellem tirsdag og onsdag nåede de sidste politikere tilbage til Jylland.
REO takker de 30 kommunalpolitikere for en god tur. Det viser engagement og lyst til at lære, når man er villig til at ofre to dage og tilbringe mange timer i en bus med egenbetalt fastfood langs motorvejen. Uanset om man går ind for kernekraft eller ej, må man tage hatten af for de lokale politikere, der uegennyttigt deltog i turen.
Reel Energioplysning (REO) blev stiftet i 1976 og er en uafhængig græsrodsorganisation. Foreningen lever udelukkende af kontingentindtægter og frivillige bidrag. Ingen virksomheder inden for kernekraftindustrien er medlem af REO eller har støttet foreningen. Turen blev fiansieret udelukkende af foreningens midler samt en egenbetaling fra deltagerne på 500 kr.