Sidste nyt: Det nævnte australske mineselkab har nu (6/2-2024) fremsat krav om 80 mia. kr i erstatning, hvis minedriften i Sydgrønland ikke kommer igang.
Danmark og Grønland har i fællesskab afvist denne betaling, så nu kommer der antagelig en retssag ud af det.
En anden mulighed er, at det sætter fornyet gang i dabatten om minedriften?
***
Flere dagblade oplyser den 21/7-2023, at det kan koste Grønland og Danmark 76 mia kr, hvis der ikke må udvindes uran og andre mineraler i Grønland!
Baggrunden for dette er både politisk og juridisk!
I 2007 fik et australsk mineselskab (Energy Transition Minerels) lov til at undersøge muligheden for udvinding af “sjældne jordarter” i Kvanefjeldet i Sydgrønland.
Men da der samtidig ville blive udvundet uran, gav det en livlig debat om uranen, som endte med, at Landsstyret – efter valget i 2021 – vedtog et stop for uranudvindingen.
Dette mener mineselskabet er ekspropriation, og de overvejer at kræve den nævnte erstatning.
Historisk: For ca. 50 år siden konstaterede man, at der er store mængder uran i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Det var bl.a. den danske geolog, prof. Henning Sørensen fra KU (som var varm tilhænger af kernekraft), der stod for undersøgelserne.
Kvanefjeldet indeholder – foruden uran – også thorium og de såkaldte “sjældne jordarter”, der bl.a. benyttes til kraftige magneter i elmotorer (bl.a. i vindmøller og elbiler).
Fjeldet indeholder mindst 143 millioner ton uranmalm med et uran-indhold på gennemsnitligt 365 g uran pr ton malm. Af dette kan man udvinde ca. 43.000 ton uran. – Det kunne forsyne fire danske kernekraftværker (4 x 1000 MWe) med brændsel i 120-150 år. – Mere end tusind år, hvis det brugte brændsel bliver oparbejdet. Og disse kernekraftværker var faktisk med i den danske energiplan fra 1976.
GEUS oplyser, at der foruden de nævnte 43.000 ton uran er estimeret et uranindhold på 167.000 ton, men det er beregnet ud fra stikprøver.
I 1970-erne så man så positivt på dansk kernekraft, at man hentede 4.830 tons malm til Risø, som udviklede en metode til udvinding af uran fra malmen. Der blev dog kun udvundet uran fra 1/4 af malmen, ca. 3 – 400 kg*). Så nu ligger der knap 5.000 ton rester (malm og tailings) på Risø. Det indeholder knap 50 ton “sjældne jordarter”, som dog er vanskelige at udvinde, fordi de indgår i lidt specielle kemiske forbindelser.
*) De nævnte 3-400 kg uran har vi ikke kunnet dokumentere mere præcist.
Læs om Kvanefjeldet her Fortalt af prof. Henning Sørensen i “Den store danske”.
Foto af Kvanefjeldet er fra “Den store danske”.
