Et nyt semester på universiteterne er lige startet, og både på Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet kan man ny blive undervist i kernekraft.
På Institut for Fysik på DTU udbyder man reaktorfysik for første gang i 20 år. Det er sektionsleder Bent Lauritzen, der er ansvarlig for kurset, og beskrivelsen findes her: https://kurser.dtu.dk/course/10411.
Nyheden fandt vej til DR: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/universitet-saetter-atomreaktorfysik-tilbage-paa-skoleskemaet-foerste-gang-i.
På Institut for Fysik og Astronomi er det professor Hans Fynbo, der udbyder et kursus. TV2 Østjylland kiggede forbi: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/atomkraft-paa-uni-web.
Det er ikke kun i Danmark, at der skal undervises i reaktorfysik. I Polen har 6 universiteter, et energifirma samt undervisningsministeriet underskrevet en hensigtserklæring om at starte uddannelse i reaktorfysik næste studieår. Formålet er at uddanne personale til de 79 SMR, som der lige nu er planer om at bygge i Polen. World of Nuclear skriver om det her: https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Polish-universities-launching-courses-ahead-of-rap.