Ejere af solceller er ikke selvforsynende!

Ugeavisen Ingeniøren bragte 25.7.2022 en artikel: “Solcelleboom i Danmark: Private vil producere egen strøm.”

Det oplyses, at der nu igen er flere private, der anskaffer solceller, og at mange ønsker at være “selvforsynende” med strøm.

Artiklen nævner, at årsagen er krig, høje elpriser og et ønske om at være selvforsynende.

Men de fleste misforstår begrebet “selvforsynende”. For at være ægte selvforsynende, skal man i perioder uden sol kunne dække sit forbrug af strøm.

Men det ville kræve så stor batterikapacitet, at det er meget få, der vil drømme om at investere i det!

Et eksempel: Batterier (fabrikat Lithiumpro), der skal gemme strøm til en gennemsnitlig enfamiliebolig i to uger uden sol, koster ca. 393.000 kr + inverter + installation. *)

Dette er en middelværdi. Behovet er betydeligt større om vinteren og mindre om sommeren.

Se Ingeniørens artikel her

*)  Forudsætninger:  En enfamiliebolig bruger i snit 4000 kWh/år, altså 154 kWh på to uger. Det nævnte batteri lagrer 9 kWh. Det kræver 17 stk á 23.000 kr, der koster 393.000 kr.

Del på:

Bliv en del af Danmarks grønne omstilling

Gratis foredrag om elforsyning og kernekraft.

Send en mail til foredrag@reo.dk med oplysninger om tid og sted samt eventuelle ønsker til indhold. Så vender vi tilbage straks.