I forbindelse med Fukushima-reaktorernes havari, er vi blevet spurgt: Hvorfor er det nødvendigt at køle (evt. nødkøle) en nedlukket reaktor?

Hvis en typisk uran-reaktor, der har kørt længe (en måned eller mere), pludselig
stoppes (Scram), udvikler brændslet store mængder varme, der skyldes henfald af de
dannede isotoper. Denne varmeudvikling (effekt) aftager derfor med tiden.
Det første sekund udvikles 5,8% af den effekt, som reaktoren leverede lige før
nedlukningen. For en typisk 1000 MWe reaktor er den termiske effekt ca. 3000 MW,
og effekten lige efter nedlukning derfor: 174 MW, som skal fjernes med kølevandet.
Derfor er køling (evt. nødkøling) MEGET vigtig.
Efter et døgn er effekten faldet til 0,73% eller 22 MW.
Efter en måned: 0,2% eller 6,0 MW
Efter 3 måneder: 0,1% eller 3 MW.
Tallene er cirka-tal, fordi de afhænger lidt af, hvor mange måneder, rektoren har kørt
efter sidste brændselsskift.
Med 3 MW kan du opvarme 35 liter vand pr sek fra 20 til 40 grader. Eller 130 m3
vand i timen. Det svarer til hver time at opvarme et almindeligt privat svømmebassin
fra 20 til 80 grader!
Fukushimareaktorerne har nu været kølet i snart tre år, og effekten er kun ca. en MW,
som altså kan bortledes af ca. 30 m3 vand i timen.
Så selve kølingen er ikke et stort problem nu, hvor der er gået så lang tid.
Men problemet er især, at det beskadigede brændsel naturligvis vil forurene
kølevandet, og det er denne forurening, som forskellige instanser tolker vidt
forskelligt!
Det simpleste og billigste er at lede vandet ud i havet, evt. på dybt vand, så det
hurtigt opblandes til et ufarligt niveau. Men det har de japanske myndigheder
åbenbart ikke villet give tilladelse til. Derfor er problemet stort!