IEA (International Energy Agency) udarbejder rapporter, der sammenligner priser for strøm fra kernekraft, kul og VE (sol og vind).
Vi henviser til rapport fra august 2015.
Den hedder: Projected Costs of Generating Electricity – 2015 Edition.
Den sammenligner som sagt elprisen fra fossil energi, kernekraft og vedvarende energi.
Se rapportens sammenfatning her
NB! – Se især de tre første sider. Det er side 13, 14 og 15.
Priserne angives ved tre forskellige real-rentesatser og angiver en høj, lav og middelpris for de forskellige el-kilder. Det anbefales derfor, at læseren selv kigger på rapportens søjlediagrammer og vurderer tallene.
Men det kan kort oplyses (ved brug af middelværdierne og 3% rente), at prisen for el fra nye kul- og kernekraftværker er henholdsvis 50 øre/kWh og 36 øre/kWh. Ved 7% rente er prisen næsten ens (55 øre/kWh).
Om vedvarende energi: Ved 3% rente koster solcelle-strøm 67-104 øre/kWh, landvindmøller: 50 øre/kWh og havvind: 87 øre/kWh. Ved 7% rente: solceller: 87-140 øre/kWh, landvind: 61 øre/kWh og havvind: 114 øre/kWh.
Disse tal er stort set dem, vi kender fra de nyeste danske anlæg. Dog er prisen de sidste to år blevet betydelig mindre, – så lav, at vi tvivler på, at alle omkostninger er dækket.
Og omkostninger til netforstærkning og til backup til møllerne er helt sikkert ikke medregnet.