Cand.scient. (fysik) og Ph.d. (elektronik).

Af formand for REO, Bertel Lohmann Andersen og bestyrelsesmedlem, Morten Sørensen.

REO er vant til misinformation i energidebatten – især når det drejer sig om kernekraft; men Radio 4 udsendelsen “Genau” 11. januar var alligevel ekstraordinær. I folkeoplysningens tjeneste korrigerer vi hermed professor Brian Vad Mathiesens (BVM) faktuelt helt forkerte udtalelser en for en. Vi har sendt en e-mail til BVM og spurgt ham til kilderne for hans udtalelser. Vi vender tilbage, hvis vi får svar.

Først et kort resume. Se uddybningen og dokumentationen under resumeet.

BVM: Tyskland har lukket halvdelen af sin kernekraft de sidste 10-15 år.

REO: Forkert. I perioden 2011 til 2021 lukkede tyskerne 16400 MW kernekraft. 31. december 2022 lukker man så de sidste 4050 MW.

BVM: Tyskland har udfaset kul.

REO: Forkert, i første halvdel af 2021 fik Tyskland mere elektricitet fra kul end fra vind. 

BVM: Mange kernekraftværker er lukket rundt omkring i Europa, fordi det er for dyrt at vedligeholde i forhold til priserne på vedvarende energi.

REO: Eneste eksempel, REO kender til, er Oskarshamn 2 i Sverige, men det skyldes en særskat på kernekraft samtidig med statsstøtte til vind. Vi har bedt BVM om at dokumentere sin påstand.

BVM: Langt de fleste af de kernekraft-anlæg, man har i Tyskland, ville være lukket alligevel inden 2030.

REO: Forkert, i Frankrig kører 56 ud af 58 reaktorer stadigvæk (de sidste to er lukket pga. politisk pres fra Tyskland), og i USA har 88 ud af 93 reaktorer fået forlænget deres levetid med 20 år. De ti reaktorer i Tyskland, der blev igangsat i 1980’erne, ville sandsynligvis kunne have kørt frem til efter 2040. Vi har spurgt BVM, hvad han bygger sine påstande på.

BVM: Den tidshorisont, der er på at bygge a-kraft-anlæg, er voldsomt lang.

REO: BVM cherry-picker altid byggetiden (17 år) for OL3 i Finland. Men tidligere, da man var vant til at bygge kernekraft, tog det ikke ret lang tid. Skal REO cherry-pick et eksempel, så bliver det reaktorerne på Barsebäck, som blev bygget på 4½ år. Sverige har i øvrigt verdensrekord i hurtig omlægning af elektricitetsproduktion til CO2-fri kilder, da man vha. kernekraft tilføjede årligt mere end 600 kWh per person i perioden 1976-1986 – noget ingen – og heller ikke dansk vind – siden da er kommet i nærheden af. 

Tallene herunder henviser til tidspunktet, hvor udtalelserne falder i radioudsendelsen: https://www.radio4.dk/program/genau/?id=det-sidste-vers-for-tysk-atomkraft_ep_11_01_22.

Helt forkert: Tyskland har lukket halvdelen af sin a-kraft og udfaset kul

Brian Vad Mathiesen (40:38): Hvis vi sådan ser, hvad der er sket indtil videre, så har tyskerne lukket for lige omkring halvdelen af deres a-kraftværker inden i år, og i år har de så lukket resten. Og samtidig med det, så har de faktisk udfaset kul, og gassen er holdt på et stabilt niveau i forhold til elforsyningen, og vedvarende energi er steget med, jeg tror, 150%. […] Hvis man kigger tilbage på de sidste 10-15 år, så er det jo lykkedes at holde en høj forsyningssikkerhed på trods af, at man har halveret a-kraften i Tyskland.”

Tyskland har lukket meget mere end halvdelen af deres kernekraft de sidste 10-15 år. I perioden 2011 til 2021 lukkede tyskerne 16400 MW kernekraft. 31. december 2022 lukker man så de sidste 4050 MW.

Tyskland har på ingen måde udfaset kul. Det er en absurd påstand. Ifølge Statistisches Bundesamt, Deutschland, (den tyske version af Danmarks Statistik) voksede andelen af både kul og gas i første halvår af 2021 i forhold til første halvår af 2020 samtidig med, at andelen af sol og vind faldt. 27% af elektriciteten kom fra kul, 14% fra naturgas; medens kun henholdsvis 22% og 9% kom fra vind og sol i første halvår 2021.

Med lukningen af 4 GW kernekraft 31/12 2021 har Tyskland brug for endnu mere kulkraft. Det tyske kulfyrede kraftværk Heyden blev egentlig lukket for et år siden, 31/12 2020. Men 8 dage efter måtte det køres op igen for at stabilisere nettet. Siden er det udpeget som “systemrelevant” af den myndighed, der står for elnettet, svarende til Energinet herhjemme. Heyden er på 850 MW, og der skal meget mere kul til at erstatte de 4 GW, der lukkede 31/12 2021.

Endelig er der påstanden om høj forsyningssikkerhed. Indtil videre har man haft høj forsyningssikkerhed – bl.a. med masser af kulkraft som på ingen måde er udfaset, men hvad med fremtiden? Lørdag den 14. august 2021 skinnede solen i Tyskland, og de mange solcelleanlæg leverede midt på dagen en effekt på 30 GW. Men også den dag gik solen ned, og kl. 20 var effekten faldet til 3 GW. Vinden var svag og aftog i aftenens løb. Behovet for effekt var 50 GW, og selv med pumpekraftværker og kulfyrede kraftværker, kunne behovet ikke dækkes. Muligheden for import var ringe. Derfor måtte man ved 20-tiden lørdag aften afkoble nogle store forbrugere (aluminium- og kobberværker) uden varsel. Senere fulgte afkobling af flere industrier, dog med et kort varsel.

Helt forkert: Mange steder i Europa lukker kernekraften pga. prisen for vedligehold

Brian Vad Mathiesen (44:30): “Det giver sådan set god mening og bruge de a-kraftværker, der er bygget, så længe at driften ikke koster mere end ny vedvarende energi. Der er det så sådan, at der faktisk er en del a-kraftværker, der er lukket i Europa, og mange af dem skyldes jo faktisk kommercielle beslutninger, hvor virksomhederne frivilligt har lukket anlæggene, fordi de er for dyre at drive, fordi vedligeholdelsesomkostningerne ikke kan bære, hvad man kan få på el-markedet.

REO kan ikke genkende BVM’s oplysninger. Vi ved, det har været tilfældet i Sverige, hvor den manglende rentabilitet dog skyldtes en særskat på kernekraft og tilskud til vind. Her beskrevet af Miljövänner för kärnkraft i 2014: “Staten tar ut en effektskatt på kärnkraften som ingen annan betalar. I år har man lagt ytterligare skatt på kärnkraften. Ser vi på elpriset hösten 2014 så var grundpriset 30 öre men vindkraften fick dessutom 20 öre i form av elcertifikat eller 50 öre per kWh. Kärnkraften betalade en effektskatt på 5 öre som ingen annan betalade och dom fick med andra ord 25 öre eller hälften mot vad vindkraftproducenterna fick.

Som følge af denne skat opgav E.ON moderniseringen af Oskarshamn 2, som ville have øget effektiviteten og muliggjort levetid til 60 år. Særskatten er siden afskaffet. Vi kender ikke til andre eksempler i Europa, men vi kan selvfølgelig have overset et enkelt gammelt russik værk i den tidligere østblok. Vi har spurgt Brian Vad Mathiesen om hans kilde til “mange af dem skyldes jo faktisk kommercielle beslutninger.” Det generelle billede er også stik modsat, nemlig at levetidsforlængelse af kernekraft er en meget billig måde at producere elektricitet på. Se f.eks. “Projected Costs of Generating Electricity 2020” fra det Det Internationale Energiagentur (IEA): “Beyond investments in new sites (greenfield projects), this report includes levelised cost estimates for the long-term operation of nuclear plants (LTO) – representing extensive refurbishments to enable a secure operation beyond the originally intended lifetime. The report shows that this brownfield investment, i.e. making use of the existing facilities and infrastructure, significantly reduces costs compared to building new greenfield plants. Even at lower utilisation rates, a potential scenario for nuclear units in systems with high shares of variable renewables, costs are below those of new investments in other low-carbon technologies.” 

Som eksempel kan tages Frankrig, der har igangsat 58 reaktorer siden 1970’er, og hvor 56 stadigvæk er i drift. Kun Fessenheim 1 & 2 på grænsen mellem Tyskland og Frankrig er taget ud af drift efter politisk pres fra Tyskland – ikke pga. kommercielle hensyn.

Helt forkert: Det meste af Tyskland kernekraft ville alligevel lukke inden 2030

Brian Vad Mathiesen (45:17): “I forhold til de tyske a-kraftværker, så er de jo så lukket ned. Og der mener jeg sådan set, det er en fejl, at man har lukket nogen af dem ned, mange af dem ned, afhængig af hvad for nogen anlæg, man kigger på. Nogen af dem, de vil faktisk være blevet lukket af virksomhederne selv pga. priserne på elmarkedet. Det er jo sådan, at vedvarende energi presser prisen i bund. Jo mere vedvarende energi, vi får, jo mindre bliver priserne. Sådan er mekanismerne ude på elmarkedet. [….] Langt de fleste af de anlæg, man har i Tyskland, ville være lukket alligevel inden 2030.

Vi har spurgt Brian Vad Mathiesen, der aldrig som sådan har beskæftiget sig med kernekraft, hvad der ligger til grund for hans påstand om, at “Langt de fleste af de anlæg, man har i Tyskland, ville være lukket alligevel inden 2030“. Tyskland tog 7 reaktorer i drift i 1970’erne og 10 i 1980’erne. Erfaringen fra USA er, at denne generation af reaktorer kan køre i 60 år – mindst. (De første anlæg har endda fået en forlængelse til 80 år.) Ser vi bare på de 10 nyeste, så kunne de have kørt til ca. 2045. Her fra en rapport fra det amerikanske energi-ministerium: “Eighty-eight of America’s 93 reactors have received approval of their first 20-year extension.” Se også eksemplet fra Frankrig ovenover.

Og presser vedvarende energi priserne i bund? Det er noget af en påstand, når man kigger på energipriserne i øjeblikket. Brian Vad Mathiesen glemmer at nævne, hvad vind og sol koster, når der er vindstille og solen ikke skinner. To energisystemer (et styrbart og et ikke-styrbart) er dyrt. I grafen herunder vises prisen på el vs. manglende vejrenergi (vind og sol) november 2021 i Danmark. Og her hjælper det ikke at bygge flere vindmøller, idet det afgørende er den manglende vind.

Man kan godt cherry-picke sig til lange byggetider

Brian Vad Mathiesen (47:00): “Den tidshorisont, der er på at bygge a-kraft-anlæg, er voldsomt lang, det ville være meget meget usandsynligt, man ville kunne have erstattet de anlæg, som pga. deres levetid ville lukke ned inden 2030 med nye anlæg.”

BVM cherry-picker altid byggetiden for OL3 i Finland, som var ca. 17 år. Her nogle andre informationer til belysning af sagen: Reaktorerne på Barsebäck blev bygget på 4½ år, Sveriges nyeste reaktor, Forsmark-3, blev bygget på 6½ år. De Forenede Arabiske Emiraters første reaktor blev opført på knap 9 år, i drift 2021. Frankrig satte 58 reaktorer i drift fra 1978 til 2002, og de kører endnu, bortset fra to, som blev lukket efter tysk pres.

Vi følger op, hvis Brian Vad Mathiesen svarer på vores henvendelse.

Comments

  1. Rystende. BMV går for at være den førende autoritet på energiløsninger her i Danmark, og så tillader han sig at politisere så skamløst og – kunne man tilføje – tankeløst.
    Et er at fordreje, eller pynte lidt på sandheden, men åbenlyst urigtige udsagn, der kan tilbagevises på stående fod, f.eks. mht. brugen af kul i Tysklands elforsyning, det er alligevel bemærkelsesværdigt. Mon I nogen sinde får et svar?

Comments are closed.