Denne gasledning, der passerer tæt forbi Bornholm, har længe været undervejs og er nu 95 % færdig. USA har forsøgt at forhindre dens færdiggørelse, da de mener, den gør Europa mere afhængig af Ruslands velvilje, altså at forsyningssikkerheden kan blive et problem. Finans.dk oplyser 21/7 (med The Washington Post som kilde), at USA nu har bøjet sig efter at have modtaget visse garantier fra Rusland.
Gasledningen består af to enormt store stålrør med en diameter på 1,25 meter og ca. 1200 kilometers længde. Tilsammen kan de to rør overføre 55 mia m3 gas om året.
Hvis gassen benyttes til elproduktion, kan den erstatte 33 stk. 1000 MW kraftværker – og ved forbrænding vil den udsende 109 mia ton CO2. Det er ca. tre gange Danmarks årlige udsendelse af CO2.
Beregning af gassens ydelse og dens CO2-udslip ses i et bilag: Se beregningen af ydelsen og CO2: