Folketinget behandlede den 6/4-2021 et forslag fra Nye Borgerlige (NB) om, “at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes”. – Ministeren, Dan Jørgensen, indledte med smilende at erklære, at regeringen stemmer imod! – Han forklarede derefter, hvorfor han og regeringen afviser anvendelse af atomkraft. Men de fleste af hans argumenter var enten forkerte eller vildledende.
REO har derfor udarbejdet en redegørelse med helt konkret dokumentation for de fejlagtige udtalelser: “Henvendelse til klima-, energi- og Forsyningsudvalget fra Ren Energioplysning (REO)”. – Den er 11. april sendt til Klima-, Energi- og forsyningsudvalget.
Debatten kan og ses og høres på Folketingets hjemmeside: Lyt til debatten i FT og vælg klokkesletet:16.23, hvor behandlingen starter.
De fleste ordførere kommenterede, men kun Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA) ville stemme for forslaget. Andre erkendte, at atomkraft – globalt – kan (og bør) anvendes for at modvirke klimaændringerne, men at atomkraft ikke skal anvendes i Danmark. Senere stemte også Dansk Folkeparti for forslaget. Øvrige partier var imod.
Sidste nyt: Vi har fået et svar fra Dan Jørgensen, men dels er der ikke svaret på det hele, dels er det meget lidt konkret. Han sammenligner f.eks. prisen for vindkraft med prisen for atomkraft ved at vælge de billigste vindmøller og de dyreste atomkraftværker!
REOs redegørelse kan ikke vises i min browser. Linket er forkert opsat. Har sikkert noget med rettigheder at gøre.
Linket er nu bragt i orden. Alt virker perfekt. Tak til REO.
kære jørgen!
Det er mig, der takker.