Næppe uran-udvinding i Grønland? – Kort om valget og projektet.

Sidste nyt er, at valget den 6/4 blev et nederlag for partiet Siumut, der var positiv mht. minedrift i Kvanefjeldet. Så nu er der i Grønlands regering flertal imod minedriften.

Set fra REO (og det globale klima), ville det have været en win-win-situation, hvis Danmark og Grønland både kan udvikle små reaktorer (SMR) og kunne levere uran og thorium til reaktorerne.

Baggrund:  Debatten om udvinding af bl.a. uran i Kvanefjeldet blev særlig aktuel, fordi der var valg på Grønland den 6. april 2021, og hvor et af de vigtigste emner var, om minedrift i Kvanefjeldet skulle tillades.

Man har siden 1956 vidst, at Kvanefjeldet (billedet) i Sydvestgrønland indeholder uran, thorium og store mængder “sjældne jordarter”. De sidste er 15 grundstoffer (metaller), der benyttes i en række elektriske produkter – mobiltelefoner, vindmøller, elbiler og medicinsk udstyr. Minen kan blive den næststørste mine i verden, der udvinder “sjældne jordarter”.

Der er både tilhængere og modstandere af denne minedrift i Grønland, men mange håbede, at tilladelse ville blive givet i 2021-22, så udvinding kunne begynde året efter.

Et flertal i det danske Folketing vedtog i 2013, at udvinding af uran er et sikkerhedspolitisk anliggende, så det er Udenrigsministeriet, der har det sidste ord. Derfor kan også dette være med til at afgøre, om udvinding bliver en realitet.

I 1979 blev der sejlet 3000 ton uranmalm fra Kvanefjeldet til Risø, som viste, at vi kunne udvinde uran til kommende (?) danske kernekraftværker.

Der menes at være 27.000 ton uran og 30.000 ton sjældne jordarter i Kvanefjeldet. Udvindingen er ret kompliceret, og Kina sidder på en række patenter, men det menes, at USA er på vej med nye metoder.

Det kan ikke udelukkes, at præsident Trumps “tilbud” om at købe Grønland i 2019 skyldtes viden om Kvanefjeldets skatte!

Politiken skriver 10/2-21:  Der er protester imod minedriften fra flere internationale instanser, der er bekymrede for de miljømæssige konsekvenser af minedriften. Der er tale om “åben minedrift” og modstanderne påstår, at det vil give støj og luftbåret forurening i området, som ligger 700 m over havet og ca. 7 km fra byen Narsaq. Tilhængerne siger, at alt er undersøgt grundigt, og at evt. forurening ligger langt under godkendte grænseværdier. Desuden vil projektet give mange arbejdspladser og milliard-indtægter til Grønland.