Atomkraft er ikke dyrt hvis vi vil have det – det er dyrt hvis vi ikke vil

Af Thomas Grønlund Nielsen, tidligere formand i REO.

Energiminister Dan Jørgensen hævder i et indlæg 24.februar at vindmøller både er billigere, grønnere og sikrere end atomkraft. Jeg vil godt lige starte med at rose Energiministeren for at han overhovedet går ind i debatten om atomkraft. Det har de fleste af hans forgængere ikke turdet gøre. Men lad os se på hans 3 påstande – en ad gangen, for hver af dem er ret vidtrækkende. Først mht. prisen – får vi mest energi for pengene fra vindmøller eller fra atomkraft? Før man går ind i de tal, skal man gøre sig klart at økonomi ikke ligesom fysik er en eksakt videnskab. I økonomi baserer man sig sjældent på objektive målinger og ofte på subjektive antagelser. F.eks. ville kulkraft jo blive meget dyrere hvis vi krævede at det ikke måtte udlede CO2. Vindmøller ville blive meget dyrere hvis de, ud fra en antagelse om at det var skadeligt for miljø, ikke måtte støje.  

Således er atomkraft blevet fordyret (som ministeren også rigtigt skriver) i de sidste 30-40 år på antagelsen om at stråling i små mængder er farligt (hvilket aldrig er blevet videnskabeligt underbygget på nogen som helst måde). Ligeledes er atomkraft i vor vestlige verden blevet fordyret på at det er blevet et politisk betændt emne. Når staten ikke vil stille økonomisk sikkerhed for atomkraft investorer, i det tilfælde at folkestemningen pludselig bliver fuldstændig atomkraftforskrækket, så skal disse investorer selvsagt have en høj risikopræmie. De skal sikres økonomisk for det tilfælde at ”hekseforfølgelsesstemning” pludselig kræver at nybyggede værker, for milliarder af dollars, slet ikke tages i brug (som det skete i USA efter ulykken ved Tremileøen i 1979). Det er præcis hvad der har drevet prisen op i budgettet for atomkraftværket Hinkley Point i England, hvor UK Internal Audit Office vurderer at prisen af den grund er seks gange højere end den ellers ville være. Seks gange!

Men nu ikke flere undskyldninger: Lad os alligevel, trods alle usikkerhederne, forsøge en prissammenligning mellem atomkraft og havvindmøller (som spås en stor fremtid). Her tager vi udgangspunkt i Hinkley Point og Horns Rev 3 som er blevet fremhævet som markant billigere end tidligere havvindmølleparker. Vattenfall som bygger Horns Rev 3 har anslået byggeomkostningerne til 9 mia. kr. Parken vil i bedste fald komme til at levere ca. 200 MW effekt i gennemsnit, dvs. 1,2 mia. kWt energienheder om året. Hvis vi påregner en levetid på 25 år, giver dette 30 mia. kWt og altså 30 øre per kWt. Den reelle pris vurderes dog til 77 øre per kWt, hvilket bl.a. skyldes de ret høje vedligeholdelsesomkostninger for havvindmøller. 

Ser vi på Hinkley Point, vurderes byggeomkostningerne her at være på 85 mia. kr. per reaktor. En sådan reaktor leverer 1.480 MW i gennemsnit og det kan den gøre i 60 år, hvilket giver i alt 740 mia. kWt. Det giver knap 12 øre per kWt. Men nu kommer det springende punkt: Den reelle pris per kWt vurderes til 78 øre for de første 35 år, altså helt på linje med prisen for Horns Rev 3. Hvorfor det store spring fra 12 øre til 78 øre? Det skyldes på ingen måde høje driftsomkostninger for atomkraftværket – faktisk er det ret billigt at drive sådant et værk når først det er bygget. Det skyldes heller ikke nedrivningsomkostninger selvom disse er betragtelige. Nej, her er vi, som nævnt før, tilbage ved risikopræmien for investorerne. For modsat med vindmøller hæfter staten ikke for bygning af atomkraft. Her ydes ikke rundhåndet økonomisk støtte eller garanti lån som med vindmøller. Når der således skal ydes en rente på lån på f.eks. 7% i stedet for 2%, så kan man selv med lidt rentesregning se hvor stor forskellen bliver over en periode på 60 år. 

Dertil kommer så det faktum at vindmøllerne i sagens natur leverer disse kWt som vinden blæser og at man desuden vil skulle bruge eksorbitante beløb på at bygge backup i form af batterier, hvis det skal være CO2-fri energi og uden massiv partikelforurening af vor luft. Så konklusionen bør her være klar: Hvis der er politisk vilje for det, er atomkraft ikke dyrt. Atomkraft er ikke dyrt hvis vi vil have det – det er dyrt hvis vi ikke vil have det. 

Men er det nu også rigtigt at vindmøller modtager statsstøtte? Det modsatte hævdes jo ofte af selvudnævnte grønne politikere. Tag Finansloven for Energisektoren 2020: Her står i punkt 29.25 på side 5 at der er 8 mia. kr. i tilskud til CO2-fri energi og længere nede specificeret som PSO for løvens andel, altså vindmøller. Her er det jo ikke bare et garanteret lån der er tale om men direkte tilskud, foræring (til Vestas). I punkt 29.22 står der 188 mil. kr. til forskning i energi, ikke specificeret nærmere. Men lur mig om ikke også her løvens andel går til vind i betragtning af at DTU Vindenergi selv beskriver sig som ”det største universitetsinstitut for vindenergi i verden med mere end 230 medarbejdere..” Ganske vist kan det også være EU-penge som er med til at finansiere dem, men sagens kerne her er, mener jeg, at vindenergibranchen er blevet en Goliat i Danmark og man må spørge hvorfor staten skal støtte Goliat fremfor David der forsker i Atomkraft? Nemlig David i form af 2 små danske startups (Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies) der arbejder på privat initiativ og med langt overvejende privat finansiering. 

Så til ministerens 2.påstand at vindmøller også er grønnere end atomkraft (og nu skal jeg nok gøre det lidt kortere end med 1.påstand). Her medgiver ministeren at atomaffald kan deponeres, så det ikke påvirker miljøet og det skal han have påskønnelse for, da det modsatte ellers er en overordentlig udbredt misforståelse. Men han skriver så også at ”pointen er at det er til fare for miljøet”. Ja, sandelig, ligesom partikelforurening fra afbrændt biomasse i form af træflis eller ikke-nedbrydeligt og giftigt epoxy fra vindmøllevinger. Forskellen er blot at både biomasse *) og vindmøller producerer hundredvis gange mere affald end atomkraft og at det i lige så høj grad bruger flere ressourcer – vindmøller i form af stål og beton. Det syner også langt mere i landskabet. Så at vindmøller skulle være mere grønt end atomkraft er en påstand der i bedste fald blæser i vinden. 

Endelig påpeger ministeren, i påstanden om sikkerhed, at terrorister planlægger at angribe atomkraftværker. Ja, ligesom de nok også planlægger at angribe fodboldstadions, lufthavne og skoler. Skal vi så heller ikke bygge sidstnævnte af frygt for terrorister? Atomkraftværker kan let holde til at blive ramt af flyvemaskiner, pga. den metertykke betonmur om reaktoren.  De er ikke et oplagt mål for terrorister. 

Men ministeren har ret på et vigtigt punkt: bygning af atomkraftværker i Danmark er stadig uønsket af et flertal i befolkningen. Næppe fordi man mener at de er dyre – det var i hvert fald ikke det der bekymrede folk da man sagde nej til atomkraft i 70’erne og 80’erne. Dengang var det ganske enkelt at folk var bange for denne umådeligt kraftfulde energiform – og det er jo en ærlig sag. Kunne vi så ikke bare forholde os til det såre legitime faktum, i stedet for at foregive en objektivitet om at atomkraft er dyrt og miljøskadeligt? 

Danskere er altså imod at bygge atomkraftværker her til lands. Derimod er der ikke et flertal imod forskning og udvikling af atomkraft. Det viser en meningsmåling fra 2016 som analysefirmaet Megafon lod udføre på 1.000 danskere. Førnævnte københavnske startups udvikler helt nye typer små reaktorer (baserede på smeltede brændsler og Thorium) hvor sikkerhed og affaldshåndtering bliver en lige så fast bestanddel af designet som naturlovene. Seaborg ApS har lige lavet en aftale med en stor sydkoreansk energikoncern, om at færdigudvikle reaktoren, så den kan produceres billigt i tusindvis. 

Så helt ærligt hr. minister, hvorfor ikke give en pose penge til et dansk universitet, så det kan være med til at fremme et nyt grønt erhvervs eventyr? Danske Cobots har revolutioneret robotbranchen ligesom de små pc’er revolutionerede computerbranchen i 80’erne og 90’erne. Således har danske fysikere og matematikere gennem kreativ tænken-ud-af-boksen bidraget til at teknologi ikke er noget man skal være bange for, men derimod noget der gør livet for almindelige mennesker bedre og mere alsidigt. Hvorfor skulle det ikke også kunne ske for atomkraft? Skulle den ikke også kunne gøres menneske- og brugervenlig (ligesom PH-lamper) gennem dansk design og kreativitet? 

*) Påstanden om at biomasse udsender 100 gange mere affald end atomkraft er både irrelevant og forkert. Man kan ikke seriøst sammenligne CO2 og radioaktivt affald! – Læs facts om Biomasse og CO2 her.