REO’s formand har anmeldt TV-serien Chernobyl i Ekstra Bladet. Det var en spændende serie, men fakta og saglighed om atomkraft og radioaktivitet savnes.
Fysiklærer anmelder TV-serien Chernobyl: 12 for drama, 02 for fakta
Læs artiklen på Ekstra Bladet her.
Jeg var simpelthen ved at falde ned af stolen over, at man i serien får sine helte (som tilmed spiller professorer i atomfysik) til at komme med en så syret påstand, lyder det fra Thomas G. der underviser i fysik.
‘Faren er at vi hører så mange løgne at vi ender med ikke at kunne genkende sandheden’.
– Med dette citat starter den populære TV-serie Chernobyl, produceret af HBO Nordic med bl.a Stellan Skarsgård, Emily Watson og Jared Harris i hovedrollerne.
Serien spreder mindst en stor usandhed
Sådan indleder Thomas G, der er fysiklærer og formand for REO, atomkraftforeningen i Forfatter, et debatindlæg til nationen! om falsk og sandt i kernekraft-debatten. Du kender muligvis Thomas fra tidligere indlæg på nationen!: Driver politikerne til vanvid: Atom-Thomas vil have svar og Lang næse: Først ville DR have ham – så ville de ikke og nu hvor rigtig mange danskere hygger sig med at se HBO-serien Chernobyl, vil han gerne lige give sit besyv med i et indlæg, han gav overskriften: HBO-serien Chernobyl: Når sandheden bliver for kedelig’.
– Desværre er serien, trods flere gode egenskaber, netop med til at sprede mindst en stor graverende usandhed, eller spekulation, om det omfang ulykken kunne have fået, hvis ikke seriens helte havde grebet ind.
– Nemlig den, at hvis den nedsmeltede reaktorkerne smelter igennem betonbunden af reaktoren, så kan den udvikle sig til en megaton eksplosion (svarende til en brintbombe, flere hundrede gange Hiroshimabombens sprængkraft) og gøre hele Europa ubeboelig i 100 år.
Syret påstand fra professorer fik stole til at vippe
– Her var jeg simpelthen ved at falde ned af stolen over, at man i serien får sine helte (som tilmed spiller professorer i atomfysik) til at komme med en så syret påstand.
– Nu skal det her ikke være en fysiklektion, men lad mig lige tage denne påstand under luppen. At et atomkraftværk skulle kunne blive til en atombombe, er ganske udelukket – det ville svare til at forvente at en traktor skulle kunne udvikle sig spontant til en F16 jetjager.
– I serien tales der nu heller ikke om en nuklear eksplosion, men om en (termisk-kemisk) damp eksplosion. Men det er helt utænkeligt at en sådan skulle kunne komme op på megaton sprængkraft i en reaktor.
– Det er det af den helt simple grund at så skulle der være en million (=mega) ton sprængstof i reaktoren (deraf navnet).
– For det første er der ikke engang i nærheden af en million ton materiale i reaktoren – så store er de altså ikke. Den samlede vægt af Tjernobyl reaktoren ligger i størrelsesorden 30.000 tons.
Beton kan ikke bidrage til energien i en eksplosion
– For det andet består størstedelen af reaktoren jo af materiale som beton som er kemisk passivt, dvs. på ingen måde kan bidrage til energien i en eksplosion. Så hvor al den sprængkraft skulle komme fra, er ligeså uforklarligt som hvis serien havde ladet sin atomfysikere påstå, at reaktoren var i fare for at ophæve Jordens tyngdekraft.
– Nu er jeg naturligvis med på at det kan være et så godt dramaturgisk kneb, at få Tjernobylulykken til at fremstå som en begivenhed af dommedagsagtige proportioner – som industrialderens forhal til ragnarok – at fristelsen bliver for stor.
– Men at man falder for denne fristelse, er ærgerligt. Ærgerligt fordi man dermed selv bidrager skamløst til netop den fare ved løgne som hovedpersonen (Professor Legasov, spillet af Jared Harris) så indtrængende advarer mod i seriens føromtalte startscene.
Unødvendigt
– Men også ærgerligt og ganske unødvendigt fordi Tjernobyl katastrofen i sig selv var slem og tragisk nok.
– Slem nok for de arme mennesker der helt ubeskyttet blev sat til at rydde op efter den og dermed gik en særlig uhyggelig død i møde.
– Tragisk nok fordi den blotlagde et samfundssystem og et land som havde næret mange håb og idealer, som komplet løgnagtigt og uansvarligt. Et system og land som også blot få år efter brød endeligt sammen.
Desværre er serien typisk: Monstrene kan ikke bliver store nok
– Heri ligger en fantastisk historie som bør kunne bære i sig selv og derfor komplet unødvendigt at smøre tykt på med dommedagsscenarier.
– Desværre er serien deri typisk for vor tid. Det er som om intet kan blive stort eller vidtrækkende nok for den moderne underholdningsbranche. Monstrene og farerne kan ikke blive store nok. Chokeffekterne og de visuelle effekter kan ikke blive skræmmende nok.
– Værre er, at dette kapløb mod afgrunden også smitter vor nyhedsformidling og virkelighedsopfattelse.
– Således er det ikke slemt nok når 20.000 individer i Japan drukner i en tsunami flodbølge. Medierne vil have mere, så man opfinder en historie om at et atomkraftværk ødelagt af bølgen, kan gøre hele Japan ubeboelig.
Vi ender med ikke at kende sandhed
– Således er det ikke slemt nok når WHO dokumenterer at over 1 million mennesker hvert år dør af luftforurening fra kul. Der skal mere katastrofe til så man spinner en historie om at vi kun har 12 år til at redde planeten – ellers udløser den globale opvarmning ragnarok.
– Og så er vi tilbage med ‘Faren for at vi hører så mange løgne at vi ender med ikke at kunne genkende sandheden’.
– Fordi sandheden så vil virke så urimeligt kedelig og uvedkommende at vi i vor fremskredne narcissisme, instinktivt afviser den, skriver Thomas G, men hvad tænker du?
