Berlingske har lavet en fremragende leder om atomkraft.
Stop dæmoniseringen af atomkraft
Der er bevægelse i europæisk klimapolitik. Svenskerne er i tvivl om afviklingen af atomkraften, og der er stigende tvivl om Nord Stream 2 i Tyskland. Både klima- og sikkerhedspolitik spiller en rolle. Det bør medføre en afdæmonisering af debatten om atomkraft.
De seneste dage har bragt interessante energipolitiske meldinger i Europa. Ulf Kristersson, formand for Sveriges ledende borgerlige parti, har udfordret den svenske beslutning om at udfase atomkraften frem mod 2040.
Den tyske CSU-politiker og spidskandidat til kommissionsformandsposten i EU, Manfred Weber, vil have standset bygningen af Nord Stream 2 gasledningen. Den kontroversielle gasledning har ellers den tyske regerings ubetingede støtte. De to udmeldinger handler umiddelbart om helt forskellige ting, men de signalerer måske opbrud i europæisk energipolitik, som kan medføre et comeback for atomkraft i Europa og måske globalt.