Af Bertel Lohmann Andersen.

Strømafbrydelser i tysk industri er åbenbart hyppigere forekommende, end det normalt kommer frem. Det fremgår af en artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung, den 13. januar 2019, skrevet af erhvervsjournalisten Andreas Mihm. Heri fortælles bl.a. følgende:

Midt i december 2018 er ”Stressmåleren” i en række større virksomheder i industrien steget betragteligt. Det skyldes, at Elnetudbyderen med kort frist har meddelt, at der bliver lukket for strømmen, fordi der midt på dagen den 14. december er for lidt elektricitet i Tyskland. Elnetudbyderen forklarer senere, at der var tale om en fejl i prognosen for vedvarende energi, grundet en kompleks vejrsituation. Solen skinnede ikke så meget, som det dagen før var forventet. Kort efter kl. 12:00 var ”minutreserven” i de lagerkraftværker, hvor vand pumpes op i en højereliggende sø, opbrugt, og fra udlandet kunne man heller ikke hente mere strøm. Derfor blev storforbrugere som aluminiumværker, valseværker og støberier koblet fra over hele Tyskland. ”Til sammen har aluminium og andre industrianlæg på opfordring fra elnetudbyderen fjernet et forbrug på 1.025 MW”. Det fortæller Hydro Aluminium i Neuss. På den måde forbliver elnettet stabilt, husholdninger og kontorvirksomheder mærker intet. Efter knap tre timer, hen mod kl. 15:00, vender roen tilbage. Data fra elnetudbyderen viser, at den indenlandske produktion igen er større end forbruget.

Det sker igen og igen, at der efterspørges mere strøm end der produceres. Sidste gang var nytårsaften. Den 31. december midt på dagen efterspurgtes 52.000 MW, men produktionen var 46.000 MW. Godt 10% blev importeret.

Men udlandet kan ikke altid lukke hullet. I tiltagende grad afbryder de fire elnetudbydere produktionsanlæg for at holde nettet i balance. ”Til nu er der i år forekommet 78 afbrydelser, alene i aluminiumfabrikker”, hedder det i en protestskrivelse, som Hydro Aluminium kort før jul sendte til præsidenten for Bundesnetzagentur, Jochen Homann. Det er en ny rekord.

Storforbrugere af elektricitet kan tilbyde at have status som frakoblingsmulige, og de bliver betalt, når elnetudbyderen med et varsel på 15 min. lukker for strømmen. Der er her kun tale om meget store forbrugere, som er koblet direkte til højspændingsnettet.

Den 14. december var det tyske område i underskud med 2.500 MW, det svarer til kapaciteten af to store kernekraftværker. Netudbyderen Amprion, der har ansvar for den vestlige del af landet, erklærede, at ”produktionen af strøm fra solceller den pågældende dag afveg betydeligt fra prognosen.

Det viser dilemmaet. Elnetudbyderne må lave en prognose for forbruget den følgende dag. Dernæst vurderer de, hvor megen strøm fra sol og vind, der kan forventes. Denne strøm har forkørselsret i elnettet i forhold til strøm fra atom-, kul- og gaskraftværker. Kommer det til prognosefejl, så må frakob- lingsmulige kunder på banen, som det skete den fredag i december. Fejlene kan være store. Ved højtliggende tåge kan forskellen på den faktiske produktion af solcellestrøm og den dagen før forventede være 8.000 MW. Det er 10% af forbruget.

Den slags tilfælde irriterer industrien, især hvis de hober sig op. Allerede fire dage senere, den 18. december, kom det til en black-out i Trimets aluminiumfabrik i Hamburg og det nærliggende valseværk. ”Produktionen faldt pludselig og helt uventet fuldstændig ud”, hedder det i brevet til Homan. Kun med et nødstrømsanlæg (diesel) kunne nødbelysning opretholdes. ”Dette forårsagede betragtelige produktionstab og beskadigelser.” Sidste torsdag var aluminiumfabrikken allerede igen ramt af strømafbrydelse.

En undersøgelse af den strømintensive glasindustri viste, at fire ud af femten anlæg kunne berette om over 10 produktionsbegrænsninger i det forløbne år, grundet strømafbrydelser eller frekvenssvingninger i elnettet. Produktionstabene løber op i flere hundrede tusinde euro.

Også Wieland-Werke i Ulm, en globalt førende specialist i kobber og kobberlegeringer, kunne i den senere tid ”konstatere tydeligt flere forstyrrelser i elnettet”. Sagen er, at en stabil elforsyning er overordentlig vigtig for smelter af kobber, siger den tekniske chef, Ulrich Altstetter. Af og til er hele værkdele lammet i op til en halv dag, siger formanden for energiudvalget i Sammenslutningen af tyske industrier (BDI). Altstetter spørger, hvordan det skal gå, når de sidste kernekraftværker i Sydtyskland lukkes i 2022. De har indtil nu garanteret elnettets grundbelastning.

De økonomiske tab ærgrer: ”vi sidder tilbage med skaderne”. Thi til forskel fra forud anmeldte afbrydelser, så er erstatningerne for ikke-planlagte afbrydelser begrænset til 5.000 euro. Det rækker ikke, hvorfor DBI forlanger en omgående lovændring.

I en fabrik i byen Iserlohn i Nordrhein-Westfalen er hundreder af maskiner koblet sammen. Blot lette svingninger i elnettet, og naturligvis afbrydelser, fører til afkobling af hele systemet. ”Indtil det hele igen fungerer, kan vi sende næsten et helt skiftehold af ansatte hjem,” siger en fabrikschef. ”Sker det flere gange om året, så er det ikke mere til at indhente.” Produktionen skal køre!

Netudbyderne holder øje med svingninger i nettets frekvens. Variationer sker ofte, når store kraftværker samtidig bliver koblet til eller fra, f.eks. kl 6:00 eller kl. 22:00. På sidstnævnte tidspunkt lukke mange vindkraftværker ned for ikke at forstyrre de omkringboendes nattesøvn. ”Vi følger denne udvikling meget nøje, men endnu ser vi ikke af den grund kritiske virkninger på forsyningssikkerheden,” hedder det fra elnetudbyderen 50Hertz.

Oliver Hommel, leder af verdens største aluminiumvalseværk, Alunorf, ved Neuss, advarer: svingninger i netfrekvensen, selv i millisekundområdet, førte til skader på det højst følsomme udstyr. Ved udfald af strøm på mere end to timer, kan udstyr definitivt gå tabt. ”Derfor betragter vi de stadig hyppigere stresssituationer i nettet med stor bekymring”.

Forhandlingerne om udstigning af kulforbruget får derfor industrichefernes stressniveau til at stige yderligere. Hydro-chef Backs skriver til chefen for Bundesnetzagentur Homann: ”Beslutningen om udstigning af kernekraften sammen med overvejelser om på kort sigt at reducere brugen af brunkul i elforsyningen forekommer risikabel.

Comments

Comments are closed.