Kære REO-medlem
2018 blev et godt år for atomkraft både ude og hjemme. Seaborg Technologies ApS fortsatte sit arbejde på et nyt reaktordesign med flydende brændsel og har også i 2018 rejst flere millioner kr. fra private investorer. I Kina blev verdens første 3.generations reaktorer taget i drift og Riget i Midten investerer også milliarder af dollars i udvikling af 4.generations reaktorer. Rusland synes overalt aktiv med fremme af atomkraft og Putin udtalte på et BRICS-møde i Johannesburg i juli at ”Russia will light up Africa with nuclear power”. Herhjemme mærkede vi også Ruslands aktivitet da verdens første mobile atomkraftværk i maj sejlede under Storebælt. Som formand for REO blev jeg 3 gange interviewet i TV i den anledning – en gang i TV2 Nyhederne kl. 19 på stranden foran broen netop som skibet sejlede under. Tænk hvis skibet var stødt på grund – så havde vi fået et atomkraftværk på dansk grund!!
Men der er specielt 2 glædelige ting som skete i efteråret 2018 som jeg særligt vil fremhæve:
1. REO deltog i oktober i München i en Nuclear Pride Festival hvor henved 200 begejstrede atomkraft tilhængere fra over 20 lande samledes. Blandt dem var en ung dame fra Taiwan som fortalte mig at hendes land skulle have en folkeafstemning om atomkraft den 23.november. Baggrunden er at den (korrupte) taiwanesiske regering ligesom Tyskland ville udfase atomkraft. Men Shih-hsiu Huang, fysiker og medstifter af Nuclear Mythbusters, tog initiativ til at 350.000 underskrifter blev indsamlet således at en folkeafstemning om atomkraft kunne afholdes i landet. Resultatet var at 59% stemte for at beholde atomkraft som en af de primære kilder til elektricitet i Taiwan. Da landet er en af hovedproducenterne af halvlederchips til blandt andet smartphones, ved man hvor kritisk stabil og billig strøm er for et højteknologisk industriland. Jeg synes at denne begivenhed er uhyre interessant af flere grunde. Fra et land og en kultur (kinesere) der ikke er specielt kendt for demokrati, opstod en folkeligbevægelse for atomkraft så stærk at en atomkraft fjendtlig regering må bøje sig. Netop i Kina må denne begivenhed vække ekstra opsigt da regeringen her er meget opsat på udbredelse af atomkraft, men er blevet bremset af Fukushima ulykken og folkelig frygt for andre Tsunamirelaterede akraft ulykker. Denne frygt er trods alt lidt mere reel for Japans naboer end for Tyskland. Ikke desto mindre vandt troen på fremskridt over frygten i Taiwan og efter alt at dømme vil det gå samme vej med atomkraft i Kina, Sydkorea og Japan. Vi kan lære meget i REO af denne græsrodsbevægelse i Taiwan. Det er gennem folket at vi skal vinde atomkraftsagen – ikke gennem politikerne. Derfor er der ingen vej udenom: Vi SKAL ud i øjenhøjde med danskerne og tale atomkraft. Vi skal ud og hænge plakater op, dele pjecer ud og tale med folk om hvorfor vi går ind for atomkraft. Derfor er vi mange fra REO som stiller os op på Nørreport station fredag den 12. april kl. 15 – 18. Sæt kryds i kalenderen så du kan komme og være med! Det er fedt at være mange meningsfæller sammen om en vigtig begivenhed. Det var det vi oplevede i München.
2. Den anden meget opmuntrende begivenhed i 2018, hæfter jeg mig specielt ved fordi den understreger hvem vores målgruppe er. 3 Ministre deltog i en debat med 300 unge på Århus Universitet. De 3 ministre udgjorde panelet som skulle svare på spørgsmål fra salen. V.h.a. en smartphone application kunne de unge i salen indtaste nøgleord som beskrev hvad de særligt gerne ville tale om. På en elektronisk tavle bag ved panelet fremkom så disse nøgleord – og jo flere der havde indtastet et nøgleord, des større stod det på tavlen. Angående emnet miljø og
bæredygtighed, fremkom tavlen som vist herunder:
Kan nogen så være i tvivl om at jorden er frugtbar for at atomkraft er et emne der skal tales om i Danmark? Der skal tales om det ved selskaberne (start til Nytårsaftenselskabet), i omklædningsrummet, i undervisningslokalerne, ved frokostbordet, på skiferien, i svingerklubberne (atomkraft er jo sexet) – overalt. Og ikke mindst: der skal skrives om det. På Facebook, på hjemmesider, i debatfora, i aviserne, på datingsiderne osv. Der skal hænges plakater op på gymnasierne, på bibliotekerne, på universiteterne, på folkeskolerne – i sportshallerne… Den tid er endegyldigt slut nu hvor vi i REO skulle gemme os bag en forestilling om at atomkraft var et forbudt emne og det derfor var klogest at afvente med at hive det frem af posen. Selvom de 3 ministre som forventet ikke turde tale om atomkraft – velsagtens af lige dele frygt, uvidenhed og kynisme – må vi ikke være kujoner. Selv blandt politikere er der nu nogen der tør og det er ikke længere kun Villum Christensen. Lige før jul skrev JP-Blogger og folketingskandidat Lars Boje Mathiesen et langt indlæg hvor han bekender sig fuldstændig til atomkraft. Og det vel at mærkelige op til det folketingsvalg som kommer senest til juni. Her skal vi sætte alt ind på at atomkraft kommer på plakaten. Atomkraft skal blive et hot emne i valgkampen 2019. Forskning i atomkraft skal have ligeså mange offentlige bevillinger som forskning i vindmøller (200 mio. kr. årligt). Danmark skal ikke længere være det eneste industriland i verden som ikke har en atomreaktor kørende – særligt ikke nu da vi har Seaborg ApS, som er Europas største startup indenfor reaktordesign. Denne skandaløse passivitet fra statens side er uacceptabel i Niels Bohr hjemland og SKAL ændres hurtigst muligt. Det skylder vi det 20.århundredes største tænker, elsket af folket, elsket af sin familie – renæssancemennesket Niels Bohr.
Vi har også en del arrangementer på tegnebrættet for 2019. Vi er ved at sætte dato på at den velkendte californiske miljøforkæmper og politiker Michael Shellenberger kommer til foråret og holder foredrag om hvordan han skiftede mening om atomkraft. Vi planlægger en tur til Finland til foråret for at se hvordan de er ved at planlægge bygning af næste atomkraftværk – efter at Olkilouto har trukket ud alt for længe. Denne gang skal det være russere og ikke franskmænd der bygger værket (”for russerne ved hvad de gør”). Rusland er, af grunde nævnt ovenfor, et gennemgående tema for vore ekspeditioner og vi planlægger også at besøge et atomkraftværk derovre til efteråret. Vi i bestyrelsen som arrangerer disse ture, håber at du vil vise interesse for dem. Fra vores tur til Dungeness værket i England i 2017, har vi også erfaring med at det giver nye medlemmer i REO – tilmed meget aktive medlemmer. Under alle omstændigheder vil jeg gerne takke dig for din støtte som REO-medlem. Vi kunne ikke gøre disse ting uden medlemmer. Atomkraft er ved at komme ind i den danske debat igen – indlæg herom optræder stadig oftere. I lederen i det seneste nummer af Weekendavisen står der: ”Egentlig burde danskerne kaste kræfterne ind i udvikling af atomkraft, særligt af atomdrevne fragtskibe..”. Der er for alvor sket noget med den danske debat om atomkraft i de sidste 5 år. Det kan vi i REO i høj grad tage en del af æren for. Men vi er kun lige begyndt på 2.halvleg, efter at vi tabte 1.halvleg i 80’erne. Vi er ved begyndelsen til at vinde – men der er stadig lang vej endnu. Så fortsæt med at være medlem og give din støtte. Sidst men ikke mindst vil jeg gøre opmærksom på at vi har startet det nye år med en ny hjemmeside www.REO.dk hvor du vil opleve flere opdateringer, mere grafik, mere indhold osv. Da der som nævnt sker så meget mere i atomkraftdebatten end tidligere, har vi designet denne nye side som gør det lettere for os at følge med. Følg også gerne vores REO-facebook side – gå ind og vær aktiv der ligesom mange andre.
Jeg ønsker dig et godt nytår 2019! – Jeg tror virkelig at det bliver det mest spændende år for atomkraft i mands minde.
Hilsen
Thomas Grønlund Nielsen
Formand for REO
