Naturligt uran er et metal med 92 protoner i kernen og 92 elektroner i skallen. Det består af 99,3% U-238 og 0,7% U-235. Kun U-235 kan spaltes af langsomme neutroner. Derfor “beriger” man uran ved at fjerne så meget U-238, at resten indeholder ca. 3% U-235. Dette berigede uran omdannes til uran-dioxid (UO2), der er et keramisk stof, som smelter ved meget høj temperatur.
Det laves til piller (ca. 1 cm i diameter) og lægges i rør (brændselsstave), der samles til brændselselementer. Disse udgør kernekraftværkernes brændsel.
Uran findes overalt i jordskorpen, i granit, jord og i havvand, men det udvindes kun på steder (uranminer), hvor “lødigheden” er passende høj.
Kvanefjeldet i Grønland indeholder ca. 0,03 % uran, ialt 40.000 – 70.000 ton.
I 1980 sejlede man 4200 ton malm fra Kvanefjeldet til Risø, hvor man udvandt ca. 200 kg uran af 1000 ton malm (tallene kendes ikke præcist). Projektet skulle vise, at udvinding er mulig, hvis vi besluttede at udnytte kernekraft også i Danmark.
Uran udvindes i mange lande, bl.a. Canada, USA, Australien, Kasakstan, Sibirien, Niger, Sydafrika, Gabon. Og der er meget uran i Sverige, men det udvindes endnu ikke.