Halveringstid

Radioaktive atomkerner er ustabile. Når en sådan atomkerne har udsendt en partikel eller stråling, er den omdannet til en ny isotop, der som oftest vil være stabil. Det betyder, at alle radioaktive atomkerner henfalder, nogle hurtigt, andre langsomt. Tiden, der går til halvdelen er tilbage, kaldes “halveringstiden”. F.eks. har jod-131 en halveringstid på ca. 8 døgn, mens strontium-90 og Cæsium-137 har en halveringstid på ca. 30 år. Plutonium-139 har halveringstiden 24.000 år.
Naturligt uran, der findes næsten overalt i naturen, har halveringstiderne: Uran-235: 0,9 mia år og uran-238: 4,5 mia år. Uran er derfor meget lidt radioaktivt, men giftigt i kemisk forstand, omtrent som bly og andre tungmetaller.