Når brændslet har siddet 3-5 år i reaktoren, er 3-5% af uranet spaltet til en række mindre atomkerner: fissions-produkter. Desuden er der dannet nogle tungere atomer, trans-uraner. Alle disse kerner udgør “det højradioaktive affald”. – Ved kemiske metoder kan man på et oparbejdnings-anlæg adskille fissions-produkter og trans-uraner fra uran, så det resterende uran og evt. plutonium kan genbruges. En stor fordel ved denne proces er også, at det “høj-radioaktive affald” nu fylder meget mindre og derfor kan deponeres langt billigere. – En af fordelene ved anvendelse af kernekraft er, at affaldet fylder og vejer meget lidt i forhold til den energimængde, der frembringes. Det højradioaktive affald fra et mellemstort kernekraftværk udgør få ton/år, altså af størrelsesorden 1 m3/år. Hertil kommer en vis mængde mellem- og lav-radiokativt affald, som kræver kortere tids opbevaring. – Se også “lav-radioaktivt” og “mellem-radioaktivt” affald.