For at forstå de forskellige energikilders fordele og ulemper og deres betydning for samfundet, skal man kende de enheder, som benyttes i debatten. #
Grund-enheden for energi er joule (J), men det er en meget lille størrelse. Eks: Når en plade chokolade (100 g) falder 1 meter, vil den ramme gulvet med en kinetisk energi, der er 1 J.
Derfor er det nødvendigt at benytte større enheder, når kraftværkers og vindmøllers ydelse skal beskrives.
1000 J = 1 kJ (kilojoule) og 1000 kJ = 1 MJ (megajoule), osv. – De næste i rækken er GJ (gigajoule), TJ (terajoule), PJ (petajoule og EJ = 1018 J.
For elektrisk effekt er basis-enheden W (watt). 1000 W = 1 kW, osv. De næste i rækken er MW, GW og TW.
Elektrisk energi måles i Wh (watt-timer), men den mest brugte enhed er 1 kWh = 1000 Wh. Større mængder el-energi måles i MWh, GWh og TWh. 1 TWh = 1012 Wh = 109 kWh.
Eksempler: Et stort kraftværk kan levere 800 – 1600 MW og en stor vindmølle: 3 – 10 MW.
Danmarks årlige el-forbrug er ca. 35 TWh = 35.000.000.000 kWh. Det produceres vha vindkraft, biomasse, kul og naturgas. Desuden importeres store mængder el fra især vandkraft og atomkraft, når det ikke blæser.
Forskellen på energi og effekt kan forklares simpelt: Når en almindelig el-varmeovn er tændt, leverer den effekten 2.000 W = 2 kW. Og hvis den kører i 3 timer, har den brugt energien 2.000 x 3 = 6 kWh (kilowattimer), som normalt (før Ukraine-krigen) kostede lidt over 2 kr/kWh, altså 12 – 13 kr.
