Rapport om vindkraft 2015
En rapport om dansk vindkraft i første halvdel af 2015 er udkommet. Den afslører bl.a: Vi importerer nu ca. 10% af vores elforbrug. Netto-handelen med strøm (eksport og import) varierer mellem (2633 og 3187 MW). Netto-eksporten følger effekten fra vindmøllerne. Rapporten er udarbejdet af civ.ing. Søren Kjærsgaard, Grenå. Læs rapporten her
Geotermisk energi
De fleste ved, at der mange steder på Island kommer varmt vand op af jorden, og det udnyttes deroppe både til el-produktion, opvarmning af bl.a. Reykjavik og til svømmebade (Den blå lagune er berømt!). Det kaldes geo-varme eller geotermisk varme. Varmen kommer fra henfald af uran i Jordens indre. Uran er en lille smule radioaktivt […]
Håndkraft, altså menneske-arbejde!
Denne energiform er medtaget her – dels for sjov – men også for at vise, at vi mennesker naturligvis kan levere energi eller udføre arbejde – altså fysisk arbejde. Faktisk kan en ung og frisk mand (m/k) præstere en effekt på ca. 1 Hp (en hestekraft), men kun i meget kort tid. Definitionen for 1 […]
Vindkraft
Vindmøller har været benyttet i flere hundrede år. Først til at male korn til mel og pumpe vand. Nogle steder kunne møllen trække tærskeværk, roehakker m.v. på landet. Ordet vindkraft betyder, møllen laver strøm. Den trækker- gennem en gearkasse – en el-generator (dynamo), der producerer elektrisk energi, som fra gammel tid kaldes “kraft”. De danske Elværkers første […]
IFR-reaktor
IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele: 1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer. 2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre og giver bedre termisk stabilitet. 3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning. […]
Kul
Der findes kul (stenkul) i forskellige kvaliteter. Dampkul bruges i kraftværker, der leverer el og evt. fjernvarme. Brændværdi ca. 25 GJ/ton. Kul består af 80-85% kulstof (= carbon, C), 8-10% aske, nitrogen (N), brint (= hydrogen, H) og en del vand. Ved forbrænding af 1 ton kul dannes ca. 3 ton CO2 (C + O2 ⇒ CO2). […]
Naturgas- og skifer-gas
Naturgas består hovedsagelig af metan (CH4), og det findes omtrent de samme steder som råolie, fordi de begge er dannet på steder, hvor organisk materiale (plankton m.v.) er sunket tilbunds på havbunden og senere blevet dækket af sand, kalk, m.v. Højt tryk i lang tid har langsomt dannet gas og olie, der ofte ligger i […]
Olie
Råolie består af kul-brinter, og findes i store mængder, især i Mellemøsten, der tegner sig for mere end 70% af de kendte reserver. Venezuela har 7%, Rusland 6%, USA og Canada hver 2%. Til sammenligning har Norge og Danmark tilsammen 0,6%. Denne ulige fordeling har givet anledning til utallige stridigheder mellem forbrugerlandene og olielandene, og […]
Salt-kraftværker
Når ferskvand og saltvand blandes, udvikles der varme. F.eks. når flodvand løber ud i havet. Denne varme (energi) udnyttes normalt ikke, da temperaturen kun stiger en lille brøkdel af en grad. Her er lidt fysik nødvendig! – Hvis man på den ene side af en halv-gennemtrængelig (semi-permeabel) plade har ferskvand og på den anden saltvand, […]
Skifergas
Skifergas er en ny form for naturgas. Mange steder i verden ligger der i 2-4 km dybde et tykt lag skifer, som er aflejret for millioner af år siden. Dette skiferlag er mere eller mindre porøst og indeholder ofte store mængder indesluttet metan, CH4. Men det er svært at udvinde, fordi skifer er et kompakt […]