IFR-reaktor
IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele: 1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer. 2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre og giver bedre termisk stabilitet. 3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning. […]
Kul
Der findes kul (stenkul) i forskellige kvaliteter. Dampkul bruges i kraftværker, der leverer el og evt. fjernvarme. Brændværdi ca. 25 GJ/ton. Kul består af 80-85% kulstof (= carbon, C), 8-10% aske, nitrogen (N), brint (= hydrogen, H) og en del vand. Ved forbrænding af 1 ton kul dannes ca. 3 ton CO2 (C + O2 ⇒ CO2). […]
Naturgas- og skifer-gas
Naturgas består hovedsagelig af metan (CH4), og det findes omtrent de samme steder som råolie, fordi de begge er dannet på steder, hvor organisk materiale (plankton m.v.) er sunket tilbunds på havbunden og senere blevet dækket af sand, kalk, m.v. Højt tryk i lang tid har langsomt dannet gas og olie, der ofte ligger i […]
Olie
Råolie består af kul-brinter, og findes i store mængder, især i Mellemøsten, der tegner sig for mere end 70% af de kendte reserver. Venezuela har 7%, Rusland 6%, USA og Canada hver 2%. Til sammenligning har Norge og Danmark tilsammen 0,6%. Denne ulige fordeling har givet anledning til utallige stridigheder mellem forbrugerlandene og olielandene, og […]
Salt-kraftværker
Når ferskvand og saltvand blandes, udvikles der varme. F.eks. når flodvand løber ud i havet. Denne varme (energi) udnyttes normalt ikke, da temperaturen kun stiger en lille brøkdel af en grad. Her er lidt fysik nødvendig! – Hvis man på den ene side af en halv-gennemtrængelig (semi-permeabel) plade har ferskvand og på den anden saltvand, […]
Skifergas
Skifergas er en ny form for naturgas. Mange steder i verden ligger der i 2-4 km dybde et tykt lag skifer, som er aflejret for millioner af år siden. Dette skiferlag er mere eller mindre porøst og indeholder ofte store mængder indesluttet metan, CH4. Men det er svært at udvinde, fordi skifer er et kompakt […]
Solceller
Først lidt fysik: En normal solcelle består af en bund-skive af krystallinsk silicium, podet med andre atomer, så det bliver til en p-type-halvleder. På denne skive lægges et ultratyndt lag af en n-type halvleder. Dernæst pålægges smalle striber af en leder. De ses som skinnede bånd på solcellerne. Når solcellen rammes af sollys, opstår der […]
Solenergi
Der er mindst tre typer solenergi: Solceller udnytter sollyset og producerer elektricitet (Se nedenfor). Solvarme producerer varmt vand til bolig-opvarmning og varmt brugsvand (se nedenfor). Solkraftværker har spejlsystemer, der sender sollyset til en central absorber, hvor vand (eller salte) opvarmes og kan benyttes til el-produktion (se nedenfor). Desværre bruges betegnelsen solpaneler for begge de to første.
Solkraftværker
I flere lande tættere ved ækvator, hvor solen skinner mere stabilt end i Danmark har man bygget større eller mindre forsøgsanlæg, der vha sol-energi producerer elektricitet. En almindelig solcelle (se solenergi/solceller) omsætter ca. 15% af sol-energien til elektrisk energi. Derfor forsøger man – med spejlsystemer – at koncentrere strålingen, så virkningsgraden bliver større. Med et […]
Solvarme
Solvarme benyttes især til opvarmning af varmt brugsvand, men kan også supplere boligopvarmningen. Princippet (fysikken) er enkel: Den simpleste type består af en mat sort absorberplade bag et eller to lag glas. Pladen opvarmes af solens stråling (især af lyset). I pladen ligger en række rør med vand, som derved bliver opvarmet og cirkuleres (pumpes) til […]
