Hvordan testes affaldsbeholdere med brugt brændsel?
Se hvordan sådanne tests kan udføres. Det er faktisk underholdende! Beholderne blev udsat for enorme kollisioner, fald fra stor højde ned på beton- eller stålunderlag, brand i flere timer og nedsænkning på dybt vand. Beholderne fik skrammer og buler, men uden at gik der hul på dem. En video viser flere af disse tests. Ved […]
Hvorfor skal en reaktor køles, når den er stoppet?
I forbindelse med Fukushima-reaktorernes havari, er vi blevet spurgt: Hvorfor er det nødvendigt at køle (evt. nødkøle) en nedlukket reaktor? Hvis en typisk uran-reaktor, der har kørt længe (en måned eller mere), pludselig stoppes (Scram), udvikler brændslet store mængder varme, der skyldes henfald af de dannede isotoper. Denne varmeudvikling (effekt) aftager derfor med tiden. Det […]
Hvad er en IFR-reaktor? – det er måske fremtidens reaktor-type.
IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele: 1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer. 2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre end uran-oxid og giver bedre termisk stabilitet. 3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end […]
Hvad er radon, og hvordan undgår man at indånde luftarten radon?
Da foreningen REO (Ren Energioplysning) har specialister i stråling fra radioaktive materialer, bliver vi ofte spurgt om farligheden af den luftart, radon, der trænger ind i mange af vore boliger. Især i enfamiliehuse, der jo er bygget direkte på jorden! Luftarten “radon” findes nemlig overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte […]
Hvordan virker et almindeligt atomkraftværk?
Den mest almindelige reaktortype (ca. 300 i verden) er en trykvandsreaktor (PWR), hvor princippet er vist på figuren. I reaktortanken (grøn) sidder brændselsstavene, der normalt indeholder ca. 3% U-235. når reaktoren kører, spaltes uran-kerner til en række mindre atomkerner, hvorved der dannes energi, der opvarmer vandet i reaktoren til ca. 300 grader. Det varme vand […]
Hvad koster strøm fra forskellige energikilder?
IEA (International Energy Agency) udarbejder rapporter, der sammenligner priser for strøm fra kernekraft, kul og VE (sol og vind). Vi henviser til rapport fra august 2015. Den hedder: Projected Costs of Generating Electricity – 2015 Edition. Den sammenligner som sagt elprisen fra fossil energi, kernekraft og vedvarende energi. Se rapportens sammenfatning her NB! – Se […]
Hvad koster strøm fra a-kraft (kernekraft) – sammenlignet med kul og vedvarende energi (sol og vind)?
Det er svært at besvare præcist, fordi der er meget stor forskel på prisen – afhængigt af typen og lokaliteten. De kernekraftværker, der kører nu, leverer strøm til priser fra 15 øre/kWh til ca. 40 øre/kWh. De tidligere 12 (nu 8) svenske kernekraftværker (på fire lokaliteter, nu tre) leverede strøm for 15 – 25 øre/kWh, […]
Hvor voldsomme bliver klima-ændringerne?
Climate Change 2014 (Fn’s Klimapanel, IPCC) udgiver rapporter, der beskriver klimaændringerne nu og den forventede ændring i fremtiden.Frederiksborg Amts Avis viste 13.11.2015 en sammenfatning af de mest kendte ændringer. Kort: Varmerekord nu, flere hedebølger, varmere havvand, iskapperne reduceres, havoverfladen stiger, havisen reduceres, koralrev er truede, CO2 i atmosfæren nu over 400 ppm, fødevareproduktionen usikker, flere […]
Hvor klimavenlige er elbiler?
De fleste i REO anbefaler, at hvis Danmark skal leve op til klimamålene, så skal vi satse på flere varmepumper, flere elbiler og eltog. Desuden skal vi indføre differentierede eltariffer, så strømmen er billigst, når der er overskud af el (i blæst, i weekend og om natten). Og aktive elmålere, der kan styre (tænde og […]
Er det rigtigt, at elnettet bliver ustabilt, fordi vi får flere vindmøller?
Ja, det er korrekt. Dengang vi fik al vores elektricitet fra store kraftværker, var strømmens frekvens meget stabil, fordi de mange tunge turbiner og generatorer havde en stor rotationsenergi (inertimoment), der sikrede, at netfrekvensen var konstant, tæt ved 50 Hz. Vindmøller kan ikke på samme måde styre frekvensen, fordi de benytter asynkron-generatorer, hvor omløbstallet ikke […]
