Hvad koster strømmen fra kernekraftværker (øre/kWh)
Hvad koster strømmen fra kernekraftværker (øre/kWh) – sammenlignet med strøm fra kul-, olie- og gaskraftværker – og med strøm fra vindmøller og solceller? Det korte svar er: Strøm fra kul er billigst. Olie, gas og kernekraft er lidt dyrere, vindkraft endnu dyrere og solceller dyrest. Prisen afhænger meget af, hvor kraftværkerne ligger, f.eks. for kul: […]
Kan et kernekraftværk regulere effekten (MWe) op og ned, f.eks. når elforbruget varierer – eller når vindmøllerne leverer for meget eller for lidt strøm?
Det korte svar er JA!. Mange tyske og franske kernekraftværker regulerer effekten op og ned efter behov. Man siger, at de kører “lastfølge”. Men de producerer strømmen billigst, når de kører med fuld effekt. Dette gælder for alle typer kraftværker!
Kan man lagre (gemme) elektrisk energi?
Mange tror, at man blot skal “lære” at gemme elektricitet fra vindmøller, når det blæser kraftigt – og bruge det, når det ikke blæser. Det korte svar er: Store mængder strøm fra vindmøller og solceller kan ikke gemmes, men små mængder kan gemmes i batterier og akkumulatorer. De fleste elbiler har f.eks. kun energi nok […]
Hvor meget af strømmen fra vindkraft bruger vi selv, – og hvor meget er vi nødt til at eksportere?
REO beregnede for årene 2005-2006 (og senere for 2007), hvor stor en del af vind-strømmen, der blev solgt til vore nabolande. Resultatet var, at mellem en tredjedel og halvdelen blev eksporteret. – NB! Det skal bemærkes, at beregningen er vanskelig, da man jo ikke præcist kan afgøre, om en eksporteret kWh kommer fra vind eller […]
Hvordan testes affaldsbeholdere med brugt brændsel?
Se hvordan sådanne tests kan udføres. Det er faktisk underholdende! Beholderne blev udsat for enorme kollisioner, fald fra stor højde ned på beton- eller stålunderlag, brand i flere timer og nedsænkning på dybt vand. Beholderne fik skrammer og buler, men uden at gik der hul på dem. En video viser flere af disse tests. Ved […]
Hvorfor skal en reaktor køles, når den er stoppet?
I forbindelse med Fukushima-reaktorernes havari, er vi blevet spurgt: Hvorfor er det nødvendigt at køle (evt. nødkøle) en nedlukket reaktor? Hvis en typisk uran-reaktor, der har kørt længe (en måned eller mere), pludselig stoppes (Scram), udvikler brændslet store mængder varme, der skyldes henfald af de dannede isotoper. Denne varmeudvikling (effekt) aftager derfor med tiden. Det […]
Hvad er en IFR-reaktor? – det er måske fremtidens reaktor-type.
IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele: 1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer. 2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre end uran-oxid og giver bedre termisk stabilitet. 3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end […]
Hvad er radon, og hvordan undgår man at indånde luftarten radon?
Da foreningen REO (Ren Energioplysning) har specialister i stråling fra radioaktive materialer, bliver vi ofte spurgt om farligheden af den luftart, radon, der trænger ind i mange af vore boliger. Især i enfamiliehuse, der jo er bygget direkte på jorden! Luftarten “radon” findes nemlig overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte […]
Hvordan virker et almindeligt atomkraftværk?
Den mest almindelige reaktortype (ca. 300 i verden) er en trykvandsreaktor (PWR), hvor princippet er vist på figuren. I reaktortanken (grøn) sidder brændselsstavene, der normalt indeholder ca. 3% U-235. når reaktoren kører, spaltes uran-kerner til en række mindre atomkerner, hvorved der dannes energi, der opvarmer vandet i reaktoren til ca. 300 grader. Det varme vand […]
Hvad koster strøm fra forskellige energikilder?
IEA (International Energy Agency) udarbejder rapporter, der sammenligner priser for strøm fra kernekraft, kul og VE (sol og vind). Vi henviser til rapport fra august 2015. Den hedder: Projected Costs of Generating Electricity – 2015 Edition. Den sammenligner som sagt elprisen fra fossil energi, kernekraft og vedvarende energi. Se rapportens sammenfatning her NB! – Se […]