Tidl. lektor i fysik, energi og klima ved DIA og DTU. Nu næstformand i REO.

Af Thomas Grønlund Nielsen, tidl. formand i REO.

Med indvielsen af Calder Hall i 1956 var England det første land i verden der byggede et kommercielt atomkraftværk. USA kom med Shippingport i 1957 og siden fulgte Sovjetunionen og mange andre lande. Men England var altså først og i 50’erne var det den almindelige opfattelse at landet var det førende mht. atomkraft. I 60’erne blev denne førertrøje dog helt overtaget af USA og i 70’erne og 80’erne overhalede også Frankrig, Japan og andre lande briterne mht. atomkraft.

Men nu tager briterne igen føringen med nye ambitiøse atomkraftprojekter. Denne gang dog kan der dog kun tales om en førerrolle indenfor Europa. På verdensplan er det i dag i Østen at man finder de mest akraft-aktive lande  – navnlig Kina, Sydkorea og Rusland. I et stort anlagt projekt gennem et konsortium ledet af Rolls-Royce, vil man lancere en ny type mindre reaktor kaldet SMR (Small Modular Reactor). Her forstås modulær som at reaktoren kun samles på stedet hvor den skal ligge. Produktionen af den, dvs. af modulerne, foregår på en fabrik. Derved ser man stort potentiale i at få prisen ned og i hvert fald få en enhedspris 5-6 gange lavere end de reaktorer der rejses i disse år ved Hinkley Point.

Chefen for konsortiet, Tom Samson, ser mulighed for at begynde at bygge fabrikkerne allerede næste år. Dertil kræves dog 5 mia. kr. i startkapital hvor den engelske regering skal levere halvdelen. Boris Johnson har tilkendegivet at han ønsker at England selv skal udvikle og finansiere sine reaktorer og ikke være afhængig af Kina som med Hinkley Point. Englænderne ser også et kæmpe potentiale for SMR-reaktoren som ren energi leverandør mht. industriel varme og syntetiske brændsler.

I USA ser man en lignende opblomstring for SMR-reaktoren og en markant velvilje hertil fra Trump-administrationen. Herhjemme er det ikke kommet dertil. Men S-Regeringen har dog også fået øjnene op for værdien af at elektrificering kan bruges til at forsyne med CO2-fri varme og brændsler. Men de såkaldte energiøer skal dog have deres strøm fra vindmøller og ikke fra atomkraft, er energiminister Dan Jørgensen overbevist om. Dog må vi gerne udvikle ny atomkraft i Dannevang – Copenhagen Atomics har lige rejst 3 mio. kr. i EU-støtte hertil og 5 mil. kr. fra private investorer. Også i Danmark har vi en historisk pionerrolle indenfor atomenergien, som vi skal finde tilbage til. Med Niels Bohr og Risø bidrog vi i hvert fald med viden og forskning til den 1.atomkraftbølge verden så i 60’erne og 70’erne. En 2.bølge synes stadig mere klart at være under optræk her i 2020’erne og her skal Danmark igen være med i front – denne gang med startups som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies.